Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Japansk domstol: Bitcoins kan ikke ejes

Kromann Reumert
07/09/2015
Japansk domstol: Bitcoins kan ikke ejes
Retten i Tokyo har for nylig afgjort, at bitcoins ikke kan ejes. Retten lægger blandt andet vægt på, at indehaveren af bitcoins er afhængig af tredjeparter for at gennemføre transaktioner i bitcoins.

I februar 2014 gik den ledende bitcoin-børs, japanske Mt. Gox, konkurs og efterlod talrige kunder med krav på udbetaling af deponerede midler i traditionelle valuta såvel som bitcoin. Kuratorer er fortsat ved at opgøre boet og det forventes, at dividendeudbetalingerne langt fra vil kunne dække kundernes krav fuldt ud.

I et forsøg på at få dækket sit fulde krav har en kunde, der havde 458 bitcoins (svarende til ca. 1,7 mio. kroner) deponeret på børsen, anlagt sag ved retten i Tokyo med henblik på at få tilbagebetalt sine bitcoins. Retten afviste kravet med den begrundelse, at bitcoins ikke kan ejes. Japansk ret tillader kun ejerskab over håndgribelige genstande, der optager fysisk rum og over hvilke, der kan udøves eksklusiv kontrol over. Som eksempel på den manglende mulighed for eksklusiv kontrol anfører dommeren, at en tredjepart er nødvendig for at gennemføre bitcoin-transaktioner.

Dommens begrundelse og resultat har medført heftig debat. Retten i Tokyo har formentlig været motiveret af et ønske om at hindre, at enkelte kreditorer stilles bedre end andre. Havde dommeren givet kunden ret og tilladt, at han kunne kræve specifikke bitcoins tilbagebetalt, så ville kunden reelt have opnået separatiststilling. Nu må han i stedet nøjes med at få del i konkursboets lave dividende på lige fod med andre kreditorer.

Den japanske afgørelse er meget konkret begrundet, og sammenholdt med de særlige japanske ejendomsretlige regler, kan der, set fra et dansk perspektiv, næppe udledes meget af den. Det er således ikke vores vurdering, at en dansk domstol med samme begrundelse vil komme frem til, at bitcoins ikke kan ejes. Denne opfattelse deles også af såvel juridiske som tekniske eksperter verden over.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Politisk aftale om AI-forordningen
Politisk aftale om AI-forordningen
28/12/2023
IT- og telekommunikation, Persondata
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
09/01/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
01/03/2024
Persondata, Compliance, IT- og telekommunikation
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted