Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Invitationer via Facebook-notifikationer er omfattet af spam-forbud

Bech Bruun
20/08/2018
Invitationer via Facebook-notifikationer er omfattet af spam-forbud
Forbrugerombudsmanden har vurderet, at virksomheders brug af Facebook-funktionen ”Inviter til side”, som sender notifikationer til Facebook-brugere, er omfattet af markedsføringslovens forbud mod uanmodede elektroniske henvendelser. Brug af funktionen kræver derfor forudgående samtykke fra Facebook-brugeren.


Forbrugerombudsmanden har i en udtalelse fra 16. august 2018 taget stilling til Facebook-funktionen ”Inviter til side”. Funktionen giver indehaveren af en Facebook-side mulighed for at invitere Facebook-brugere til at ”synes godt om” Facebook-siden via en notifikation, som sendes til brugere, der har været aktive på Facebook-siden, fx ved at ”synes godt om” et opslag eller et billede. Funktionen bliver derfor ofte benyttet af virksomheder for at øge trafikken til deres Facebook-platforme.

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at udsendelse af notifikationer som disse udgør ”elektronisk post” i markedsføringslovens forstand. Brug af funktionen ”Inviter til side” eller andre henvendelser via notifikationer adskiller sig derfor ikke fra andre former for elektroniske henvendelser, hvorfor spam-reglerne finder anvendelse.


Elektroniske henvendelser kræver samtykke


For virksomheder, der benytter Facebook eller andre sociale platforme til brug for deres markedsføring, betyder Forbrugerombudsmandens vurdering, at de bør indrette sig efter, at henvendelser via notifikationer kræver forudgående samtykke fra modtageren.

Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse udtalt, at et klik på ”synes godt om”-ikonet på et af virksomhedens Facebook-opslag eller selve siden ikke i sig selv opfylder kravene til et frivilligt, specifikt og informeret samtykke. Det blotte forhold, at de sociale medier giver virksomheder nye muligheder for at henvende sig direkte til forbrugere, gør ikke, at det nødvendigvis er lovligt. Forbrugeren skal have givet sit klare samtykke, før en virksomhed må henvende sig. Den hastige udvikling af teknologier og applikationer til og på sociale medier betyder, at virksomhederne løbende bør vurdere, om nye tiltag er i overensstemmelse med lovgivningen.


Bech-Bruuns kommentar


Forbrugerombudsmandens vurdering har været imødeset, om end det ikke var forventningen, at den overordnede konklusion ville have været anderledes. Dette følger for så vidt allerede af, at begrebet ”elektronisk post” ifølge lovforarbejderne til markedsføringsloven skal fortolkes bredt og teknologineutralt for at sikre beskyttelsen af forbrugernes privatliv.

Udtalelsen understreger vigtigheden i, at virksomheder er opmærksomme, når de anvender elektronisk markedsføring – herunder særligt på sociale medier. Det er specielt vigtigt at foretage en grundig juridisk vurdering af et markedføringstiltag, som omfatter brug af nye funktionaliteter og teknologier.

Vores eksperter står klar til at hjælpe dig og din virksomhed.

 

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder det, når man skal udvise ”god markedsføringsskik”?
Hvad betyder det, når man skal udvise ”god markedsføringsskik”?
28/02/2024
E-handel og markedsføring
Landsretten har afsagt dom i Danish Crown-sagen om brug af miljømæssige udsagn om griseproduktion
Landsretten har afsagt dom i Danish Crown-sagen om brug af miljømæssige udsagn om griseproduktion
13/03/2024
E-handel og markedsføring
En bæredygtig fremtid: producenter tager ansvar for emballageaffald
En bæredygtig fremtid: producenter tager ansvar for emballageaffald
19/03/2024
EU-ret, E-handel og markedsføring, Kontraktret
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?
20/03/2024
Fast ejendom og entreprise, Øvrige
Høring om ændring af kontantreglen: 1.000-kronesedlen kan afvises
Høring om ændring af kontantreglen: 1.000-kronesedlen kan afvises
21/03/2024
Øvrige
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
I går
E-handel og markedsføring, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted