Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ingen godtgørelse for at måtte vente

Horten
17/09/2014
Ingen godtgørelse for at måtte vente
Det var ikke en krænkelse, som kunne berettige til godtgørelse, da en medarbejder først 8 måneder efter opsigelse fik godtgørelse efter funktionærlovens § 2a, fastslog Højesteret ved dom af 12. september 2014.

En tresårig medarbejder var blevet opsagt på grund af nedskæringer, og hendes offentlige arbejdsgiver afventede udbetaling af godtgørelsen i 8 måneder, blandt andet til efter Vestre Landsret havde afgjort, at medarbejdere ansat hos offentlige arbejdsgivere er berettiget til godtgørelse, såfremt de fortsætter på arbejdsmarkedet, uanset at de er berettiget til arbejdsmarkedspension.

Krænkelse af begrænset karakter 

Højesteret fastslog, at den forsinkede udbetaling af fratrædelsesgodtgørelsen ud fra en almen betragtning måtte anses for en krænkelse af forholdsvis begrænset karakter. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at pålægge arbejdsgiveren at betale godtgørelse til medarbejderen i medfør af § 7, stk. 1 i forskelsbehandlingsloven.

Opsagt var handicappet og i flexjob

Sagens hovedspørgsmål var, hvorvidt medarbejderen var blevet afskediget på grund af sit handicap i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 1. Arbejdstageren var ansat i flexjob på grund af en funktionsnedsættelse, der medførte, at hun ikke kunne foretage tunge løft, og hendes arbejdstid var nedsat til 16 timer om ugen.

Saglige formål til opsigelsen

Højesteret fandt imidlertid efter bevisførelsen, at medarbejderens fysiske styrke og fleksibilitet medførte, at hun ikke kunne varetage det tilbageværende job og lagde derfor til grund, at afskedigelsen af hende ikke kunne have været afværget ved foranstaltninger som nævnt i forskelsbehandlingslovens § 2a. Derfor var medarbejderen ikke udsat for direkte forskelsbehandling.

Højesteret vurderede herefter, at den forskelsbehandling, som medarbejderen var udsat for, var begrundet i et sagligt formål, nemlig hensynet til varetagelse af opgaveløsningen efter omstrukturering på arbejdspladsen, og afskedigelsen af hende derfor var et nødvendigt middel for at opnå dette formål. Hun var derfor heller ikke udsat for indirekte forskelsbehandling, og Højesteret frifandt dermed arbejdsgiveren.

Muligt at afskedige handicappede medarbejdere

Handicappede medarbejdere kan afskediges, hvis de – uanset tilpasninger – ikke er i stand til at udføre deres arbejdsopgaver. Det er endnu engang slået fast af Højesteret.

Højesteret har også gentaget, at det ikke berettiger til godtgørelse, når retstilstanden er uklar, og når arbejdsgivere betaler uden ugrundet ophold. Der kan imidlertid ikke være flere af denne type sager tilbage, da retstilstanden for offentlige arbejdsgivere siden Højesterets dom af 17. januar 2014 har været klar.

Vi gør opmærksom på, at indholdet ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

 

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
16/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aktieoptionernes akilleshæl
Aktieoptionernes akilleshæl
19/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted