Ikke lovligt at foretrække mandlige sognepræster

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at et menighedsråd i en stillingsannonce gav udtryk for, at de foretrak mandlige ansøgere til stillingen som sognepræst.

DISPENSATION FRA LIGEBEHANDLINGSLOVEN
Kirkeministeriet har givet dispensation til, at visse stillinger inden for trossamfund undtages for ligebehandlingslovens område. Således kan en kirkelig menighed vælge kun at beskæftige mandlige sognepræster, såfremt det er begrundet i menighedens kirkesyn og religiøse overbevisning.

I den konkrete sag søgte et menighedsråd præster til to sogn. Af deres stillingsopslag fremgik, at de foretrak "en mand med nogen erfaring". Der var i forvejen ansat en kvindelig præst i de to sogn, hvorfor den kønsbestemte opfordring ikke kunne antages at være begrundet i menighedens kirkesyn.

En kvinde indklagede det pågældende menighedsråd samt Kirkeministeriet for Ligebehandlingsnævnet, idet hun mente, at stillingsopslaget samt den særlige dispensationsregel udgjorde ulovlig forskelsbehandling.

DISPENSATION SKULLE SIKRE GRUNDLOVSRET
Kirkeministeriet gjorde gældende, at dispensationsreglen er indsat for at imødekomme og beskytte den grundlovssikrede religionsfrihed, hvorefter alle borgere har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer overens med deres overbevisning.

I nogle kirkelige kredse går det imod den religiøse overbevisning, at kvinder kan fremtræde som præster. Dispensationen er derfor nødvendig for at sikre grundloven.

Derimod vedrører dispensationen kun ansættelsen af præster og giver ikke ret til, at kvindelige præster diskrimineres efter ansættelse.

På baggrund af ovenstående fandt Ligebehandlingsnævnet ikke, at Kirkeministeriet havde handlet i strid med ligebehandlingsloven.

MENIGHEDSRÅDET KUNNE IKKE SØGE EFTER MANDLIG PRÆST
Menighedsrådet havde derimod med deres stillingsopslag handlet i strid med ligebehandlingsloven. Menigheden havde i forvejen en kvindelig præst ansat, og opslaget, der gav en fortrinsret til mandlige ansøgere, kunne derfor ikke anses for begrundet i menighedens kirkesyn.

Ligebehandlingsnævnet bemærkede hertil, at det er tilladt at opfordre et underrepræsenteret køn til at søge en stilling, men ikke at give det underrepræsenterede køn fortrinsret til stillingen eller lade en sådan fortrinsret fremgå af stillingsannoncen.

HORTEN BEMÆRKER
Sagen angår rækkeviden af den særlige dispensationsregel for ansættelse af præster. Ligebehandlingsnævnet slår fast, at reglen kun kan anvendes, hvis forskelsbehandlingen sker som en udmøntning af menighedens kirkesyn. Andre grunde, så som at sikre en ligelig kønsfordeling af præster, falder ikke inden for dispensationens anvendelsesområde.

Mere interessant er, at Ligebehandlingsnævnet indskærper, at det er tilladt at opfordre et underrepræsenteret køn til at søge en stilling, men ikke at give det underrepræsenterede køn fortrinsret til stillingen eller lade en sådan fortrinsret fremgå af stillingsannoncen. Ligebehandlingsnævnet åbner således ikke op for en videre anvendelse af denne mulighed.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

 

---