Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvem er bange for kommissionen? Parterne i lægemiddelpatentsager

Hvem er bange for kommissionen?  Parterne i lægemiddelpatentsager
Europa-Kommissionen har offentliggjort resultaterne af den seneste undersøgelse af vilkårene i forlig i europæiske lægemiddelpatentsager. De viser en kraftig nedgang i antallet af forlig, som er såkaldte "pay-for-delay"-aftaler, men samtidig en kraftig stigning i antallet af forlig i det hele taget.

Kommissionen håndhæver EU-Traktatens regler om konkurrenceret. I 2009 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af en sektorundersøgelse af konkurrenceforholdene i lægemiddelbranchen. Kommissionens havde blandt andet brugen af de såkaldte "pay-for-delay"-aftaler inden for lægemiddelbranchen i fokus.

"PAY-FOR-DELAY"-AFTALER
"Pay-for-delay"-aftaler er aftaler om forlig i patentsager mellem en rettighedshaver på den ene side og på den anden side en virksomhed, som angiveligt sælger en krænkende generisk kopi af rettighedshaverens lægemiddel. Disse forligsaftaler er endvidere kendetegnet ved, at rettighedshaveren yder generika-virksomheden et vederlag mod til gengæld at få udskudt konkurrencen fra generika-virksomheden.

KONKURRENCEBEGRÆNSENDE?
Kommissionen har siden 2009 holdt øje med forligsaftaler i patentsager om lægemidler, da Kommissionen mener, at brugen af "pay-for-delay"-aftaler kan være konkurrencebegrænsende. Kommissionen har også rejst sager mod to rettighedshavere, som Kommissionen mente brugte "pay-for-delay"-aftaler med henblik på at hindre eller begrænse konkurrencen: nemlig Lundbeck (citalopram), som fik en bøde på EUR 93,8 millioner i 2013, og Servier (perindopril) og fire generika-virksomheder, som i 2014 blev idømt bøder på sammenlagt ca. EUR 427 millioner.

Både Lundbeck og Servier har anket Kommissionens beslutninger. I USA er retsstillingen endvidere blevet noget uklar efter en dom fra den amerikanske Højesteret i 2013.

NEDGANG I BRUGEN AF PAY-FOR-DELAY-AFTALER, MEN FLERE FORLIG
Selvom der på den baggrund stadig er uklarhed om rammerne for brug af "pay-for-delay"-aftaler, viser resultaterne af Kommissionens seneste undersøgelse af forligsaftaler i lægemiddelpatentsager – som omfatter 2013 – en kraftig nedgang i brugen af "pay-for-delay"-aftaler. De udgjorde gennemsnitligt 22 % af de forlig i lægemiddelpatentsager, som blev indgået i perioden 2000 – 2008 (perioden for Kommissionens sektorundersøgelse), men kun 8 % af forligene i 2013.

Nedgangen i brugen af "pay-for-delay"-aftaler har dog tilsyneladende ikke påvirket de stridende parters overordnede muligheder for at nå til enighed om et forlig i patentsagerne. Undersøgelsen viser nemlig, at der i hele EØS blev indgået i alt 146 forlig i patentsager i 2013 i modsætning til kun gennemsnitligt 24 forlig årligt i perioden 2000 – 2008.

Horten følger løbende med i udviklingen inden for dette komplekse og risikable område inden for patentretten og konkurrenceretten.

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
20/02/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
08/03/2024
Konkurrenceret, EU-ret
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
04/03/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
Ulovlig priskoordinering: Uventede efterdønninger af covid-19
Ulovlig priskoordinering: Uventede efterdønninger af covid-19
16/04/2024
Konkurrenceret
Generaladvokaten foreslår begrænsning af henvisningsreglerne
Generaladvokaten foreslår begrænsning af henvisningsreglerne
19/04/2024
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted