Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Husk at udlevere vejledningen til lejekontrakten

Focus Advokater
03/11/2017
Husk at udlevere vejledningen til lejekontrakten
Som oftest anvender udlejer ministeriets Typeformular A, 9. udgave, ved udlejning af beboelseslejemål.

Typeformularen er en autoriseret blanket til oprettelse af lejekontrakter og består af side 1-6, som skal udfyldes og underskrives af udlejer og lejer samt side 7-14, som er en vejledning.

Typeformularen, som herefter bliver til parternes lejekontrakt, består altså af i alt 14 sider, og det er vigtigt, at udlejer sørger for, at lejer får udleveret alle 14 sider. Ellers kan det senere blive dyrt for udlejer.

Østre Landsret har tidligere fundet, at en udlejer, der ikke havde udleveret siderne med vejledningen til dagældende Typeformular A, 8. udgave, mistede sin ret til at kræve istandsættelse ved lejers fraflytning af et beboelseslejemål.

Begrundelsen var, at når udlejer ikke har udleveret vejledningen til lejer, har udlejer anvendt en uautoriseret blanket til lejekontrakten. Dette fik i Østre Landsrets dom blandt andet den konsekvens for udlejer, at afkrydsningen i lejeaftalens § 7 og § 8 - hvor det var angivet, at lejemålet var nyistandsat ved indflytning, at det ved ophør skulle afleveres nyistandsat, og at den indvendige vedligeholdelse påhvilede lejerne – blev tilsidesat på grund af ugyldighed.

Udlejer havde herefter selv den indvendige vedligeholdelsespligt og kunne ikke kræve istandsættelse af lejemålet.

Selvom Østre Landsrets dom vedrørte 8. udgave af typeformularen, må det antages, at det samme må gøre sig gældende, hvis udlejer ikke udleverer vejledningen til nugældende 9. udgave.

Udleverer udlejer ikke alle siderne i typeformularen til lejer, er der således risiko for, at typeformularen vil blive anset som en uautoriseret blanket med den virkning, at de bestemmelser, der pålægger lejeren større forpligtelser, eller giver lejeren færre rettigheder end angivet i loven, er ugyldige.

 

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Genbrugsmaterialer i byggeriet – hvem bærer ansvaret?
Genbrugsmaterialer i byggeriet – hvem bærer ansvaret?
12/02/2024
Fast ejendom og entreprise
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?
20/03/2024
Fast ejendom og entreprise, Øvrige
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
03/04/2024
Lejeret, Fast ejendom og entreprise
Nyt om entreprenørprojektering
Nyt om entreprenørprojektering
04/04/2024
Fast ejendom og entreprise
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
I går
Udbud, Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted