Hørte flytningen af Kystdirektoratet under begrebet ”miljøoplysninger”?

Folketingets Ombudsmand har i en ny udtalelse lagt til grund, at oplysningerne om flytningen af Kystdirektoratet er miljøoplysninger omfattet af miljøoplysningsloven. Ministerbetjeningsreglen i offentlighedsloven kunne således ikke anvendes til at undtage oplysningerne fra aktindsigt.

Sagens omstændigheder
Sagen drejer sig om Transportministeriets delvise afslag på aktindsigt i korrespondance om flytning af Kystdirektoratet til Miljøministeriet.

Transportministeriet undtog en række dokumenter og oplysninger i korrespondancen fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 24, stk. 1, jf. § 23, stk. 1, nr. 2 (ministerbetjeningsreglen).

Journalisten, som havde anmodet om aktindsigt, klagede herefter til Folketingets Ombudsmand.

Var oplysninger omfattet af miljøoplysningsloven?
Spørgsmålet i sagen var, om de undtagne oplysninger var miljøoplysninger og dermed omfattet af miljøoplysningsloven.

Af miljøoplysningslovens § 3, nr. 3, følger bl.a., at foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer, eller har til formål at beskytte disse, er miljøoplysninger.

I sagen var der enighed om:

• at mange af Kystdirektoratets opgaver har miljømæssige konsekvenser, og at oplysninger om direktoratets virke derfor i vidt omfang var omfattet af miljøoplysningsloven


•  at miljøoplysningsbegrebet skal fortolkes bredt


•  at en ressortomlægning, som det var tilfældet i denne sag, kan være en administrativ foranstaltning omfattet af miljøoplysningslovens § 3, nr. 3, hvis de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt


• at det er tilstrækkeligt, at en administrativ foranstaltning er omfattet af lovens § 3, nr. 3, for at den kan påvirke miljøelementer, og dermed ikke et krav, at den rent faktisk påvirker miljøelementer eller har til formål at gøre det.

Ombudsmandens udtalelser
Ombudsmanden lagde herudover – på baggrund af Transportministeriets redegørelse i sagen – til grund, at det ikke havde været et formål med ressortomlægningen at opnå miljømæssige effekter, men at omlægningen derimod beroede på ”administrative overvejelser”.

Ombudsmanden udtalte herefter, at det måtte give anledning til en vis tvivl, hvorvidt ressortomlægningen under disse omstændigheder kunne antages at påvirke miljøelementer, og dermed være omfattet af miljøoplysningslovens § 3, nr. 3. Ombudsmanden udtalte:

”På den ene side kan det – på linje med Transportministeriets synspunkter – anføres, at der er tale om en rent administrativ ressortomlægning uden aktuel eller potentiel indvirkning på Kystdirektoratets opgavevaretagelse.

Opgaverne skal således varetages efter den samme lovgivning og af de samme medarbejdere som inden omlægningen, og det er ikke muligt at sige, om – og i givet fald hvordan – Kystdirektoratets opgavevaretagelse vil ændre sig i fremtiden. Det kan i lyset heraf anføres, at eventuelle ændringer ikke vil være en konsekvens af omlægningen, men af andre forhold og beslutninger mv.

Selv om miljøoplysningsbegrebet efter loven og direktiverne er meget bredt, kan det derfor gøres gældende, at den foreliggende ressortomlægning ikke efter almindelig sprogbrug med rimelighed ”kan” påvirke miljøelementer.

Heroverfor står på den anden side, at udtrykket ”miljøoplysninger” efter EUdomstolens praksis har et meget bredt anvendelsesområde. Som anført i min foreløbige redegørelse har Domstolen f.eks. i sag C-321/96, Mecklenburg, udtalt, at ”fællesskabslovgiver ikke [har] villet give en definition af begrebet ”miljøoplysninger”, hvorved man risikerede at udelukke nogen som helst af de aktiviteter, som de offentlige myndigheder udøver”, og at begrebet ”foranstaltninger” alene tjener til ”at præcisere, at alle former for myndigheders virksomhed bør være blandt de akter, som er omfattet af direktivet” (præmis 20).

Dette skal sammenholdes med, at de opgaver, som Kystdirektoratet varetager, må anses for centrale for miljøområdet, og at de derfor kan siges at knytte sig til miljøoplysningsbegrebets kerneområde (miljøelementer i form af bl.a. vand, kyst- og havområder). Det taler efter min opfattelse i retning af, at der skal meget lidt til for, at en principiel organisatorisk ”foranstaltning” som f.eks. en ressortomlægning i miljøoplysningslovens forstand ”kan” påvirke miljøelementer.

Det kan i den forbindelse også anføres, at overførsel af myndigheder og sagsområder fra ét ministerområde til et andet erfaringsmæssigt ofte rent faktisk kan få betydning for opgavevaretagelsen, f.eks. på grund af ændret prioritering og politisk fokus på det pågældende område eller indpasning i andre bevillingsmæssige forhold og forudsætninger mv.”

Ombudsmanden fandt spørgsmålet om, hvorvidt ressortomlægningen var omfattet af miljøoplysningslovens § 3, nr. 3 for tvivlsomt. Ombudsmanden udtalte dog, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger var mest som talte for som især hensynet til EU-Domstolens brede forståelse af miljøoplysningsbegrebet.

Ombudsmanden anmodede på den baggrund Transportministeriet om at genoptage sagen og træffe ny afgørelse om aktindsigt.

Ombudsmandens endelige redegørelse om sagen kan læses her.

 

---