Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Høring om ændrede regler for forsikrings­selskabers outsourcing

Kromann Reumert
09/01/2018
Høring om ændrede regler for forsikrings­selskabers outsourcing
Finanstilsynet sendte i efteråret et forslag til en ændring af outsourcing-bekendtgørelsen i høring. Ændringerne implementerer særlige regler for de såkaldte "gruppe 1-forsikringsselskaber", men ændrer ikke reglerne for øvrige finansielle virksomheder. Alle høringssvar er nu modtaget og offentliggjorte.

 

Implementering af Solvens II-direktivet

Ændringerne i outsourcing-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1304 af 25. november 2010) sker med henblik på at implementere Solvens II-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EU af 25. november 2009) fuldt ud i dansk ret. Ændringerne betyder, at reglerne i outsourcing-bekendtgørelsen, for gruppe 1-forsikringsselskaberne (der typisk er større forsikringsselskaber), vil være en smule forskellig fra de regler, der gælder for øvrige finansielle virksomheder. Der indføres også en særlig definition af "outsourcing" for gruppe 1-forsikringsselskaberne i lov om finansiel virksomhed.


Status quo – med enkelte skærpende forpligtelser


De nye regler viderefører i vidt omfang de eksisterende regler og principper i outsourcing-bekendtgørelsen. For gruppe 1-forsikringsselskaberne indføres begrebet "kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter", der, ifølge Finanstilsynet, skal forstås på samme måde som det eksisterende væsentlighedsbegreb. Forpligtelserne for gruppe 1-forsikringsselskaberne er derfor grundlæggende de samme som hidtil. Det er derfor stadig krævet, at der ved outsourcingen ikke må ske en forringelse af servicen til kunderne, Finanstilsynets mulighed for at føre kontrol med selskabet, og at de operationelle risici ikke bør øges.

En væsentlig ændring er dog indført ved, at gruppe 1-forsikringsselskaberne nu skal underrette Finanstilsynet i god tid inden en outsourcing gennemføres. Tidligere skulle underretningen blot ske senest otte dage efter en aftale om outsourcing var blevet indgået. I høringsbrevet har Finanstilsynet ikke forklaret, hvordan "god tid" skal forstås. Der vil dog være tale om en konkret vurdering, og Finanstilsynet skal have mulighed for at komme med indsigelser. I praksis betyder det, at forsikringsselskaberne må forvente enten at skulle underrette Finanstilsynet, mens der fortsat forhandles med outsourcing-leverandøren, eller indføre en form for "stand-still"-periode mellem forhandlinger og underskrift. Bestemmelsen er derudover strafbelagt, så der kan idømmes bøder, hvis der ikke underrettes i "god tid".

Som noget nyt nævnes det eksplicit, at gruppe 1-forsikringsselskaber bærer ansvaret for alle outsourcede aktiviteter, uanset om de kan betegnes som kritiske eller vigtige.


Reglerne kan fortsat være vanskelige at efterleve


Af de høringssvar, der er kommet ind, er det kun Forsikring & Pension, der har væsentlige bemærkninger til indholdet. Forsikring & Pension peger på, at flere begreber, herunder "operationelle" og "god tid", er upræcise, og at det er kritisabelt, at der kan ifaldes straf, hvis ikke "god tid" er overholdt, når dette ikke er defineret nærmere.

Finanstilsynet har, efter eget udsagn, valgt at implementere reglerne fra Solvens II-direktivet tekstnært i outsourcing-bekendtgørelsen. Der er således ikke valgt en løsning, der kunne give yderligere fortolkningsbidrag til de øvrige eksisterende regler, ligesom der ved ændringerne ikke er blevet ændret i øvrige bestemmelser, der har betydning for andre typer finansielle virksomheder. De eksisterende regler skal således forstås og fortolkes i overensstemmelse med de eksisterende vejledninger og udtalelser med de usikkerheder, der knytter sig til de eksisterende formuleringer.

Ændringerne til bekendtgørelsen ventes at træde i kraft i forlængelse af den ændring af Lov om Finansiel Virksomhed, der trådte I kraft den 21. december, hvor hjemlen til ændring af reglerne om gruppe 1 forsikringsselskaberne i outsourcing-bekendtgørelsen fremgår.

Læs høringsmaterialet.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
20/12/2023
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
28/12/2023
Forsikring og erstatning, Familie- og arveret
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
09/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning, Lejeret
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
15/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
26/02/2024
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
28/02/2024
Forsikring og erstatning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted