Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Højesteretsdom om havelågebeskatning stiller skatteyder dårligere, end hvis han var blevet hjemme

Focus Advokater
08/12/2014
Højesteretsdom om havelågebeskatning stiller skatteyder dårligere, end hvis han var blevet hjemme
Højesteret har i en sag om fraflytterbeskatning af aktier afgjort, at der ikke skal beregnes hovedaktionærnedslag, når aktierne på et senere tidspunkt afstås, og skatten forfalder til betaling.

Udtrykket ”havelågebeskatning” dækker over den beskatning, der udløses, når en person eller et selskab flytter ud af Danmark og ophører med at være fuldt skattepligtig til Danmark. Skattemæssigt anses personen for at have solgt sine aktier på tidspunktet for fraflytningen. Selvom personen altså ikke sælger sine aktier, men beholder dem, udløser selve fraflytningen skat.

Det er dog ikke i alle tilfælde, at en persons fraflytning udløser havelågebeskatning af aktier.
Det er et krav, at aktierne har en kursværdi på kr. 100.000 eller mere, eller at der i beholdningen er aktier med en negativ anskaffelsessum.
Det er derudover et krav, at personen har været skattepligtig af aktiegevinster til Danmark i 7 år inden for de sidste 10 år, eller at aktierne er erhvervet ved succession, uanset hvor længe, personen har boet i Danmark.
Da der jo ikke er en salgssum at beregne skatten ud fra på fraflytningstidspunktet, skal aktierne værdiansættes efter deres markedsværdi.

Ved beregningen af den skattepligtige gevinst kan personen få hovedaktionærnedslag, hvis betingelser herfor er opfyldt. Hovedaktionærnedslag er et nedslag, der gives på aktier, der er erhvervet før den 18.5.1993. Det er et krav, at aktierne i 1993 var hovedaktionæraktier - dvs. ejet af personen eller hans nærtstående med mindst 25%.

Den skat, der beregnes på fraflytningstidspunktet er i princippet den endelige skat. Man kan dog opnå henstand med betaling af skatten. Herefter udløses beskatningen, efterhånden som personen sælger ud af aktierne. Skatten, der skal betales efterhånden som aktierne afstås, beregnes ud fra den gevinst, der rent faktisk opnås. Dog skal der ikke betales en skat, der er højere end det beløb, der er givet henstand for. Når alle aktierne er solgt, bortfalder den eventuelt resterende henstandssaldo.

I højesteretssagen havde personen fået hovedaktionærnedslag ved beregningen af skatten på fraflytningstidspunktet. Han havde henstand med betaling af skatten. Da han på et senere tidspunkt likviderede selskabet og skulle afregne skatten, ønskede han at beregne hovedaktionærnedslag på samme vis som på fraflytningstidspunktet. Det fik han ikke medhold i.

Den skat, personen endte med at betale, blev således højere, end hvis han var blevet i Danmark. Hvis han var blevet i Danmark, havde han haft mulighed for at beregne hovedaktionærnedslag ved opgørelsen af skatten i forbindelse med likvidationen. Det fik han ikke i denne situation, hvor han var fraflyttet Danmark.

Højesteret mente ikke, at de EU-retlige regler kunne medføre et andet resultat.

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
19/04/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted