Højesteret sætter grænser for forældelse i forsikringsansvarsloven

I en sag vedrørende Vordingborg Kommunes regreskrav for udbetalte sygedagpenge mod Tryg Forsikring A/S, fandt Højesteret, at reglen om forældelse i forsikringsansvarslovens § 29, stk. 5 ikke kunne udstrækkes til at gælde situationer, hvor ansvarsforsikringsselskabet ikke i kraft af lovgivningen hæfter umiddelbart overfor skadelidte.  

I oktober 2010 faldt skadelidte ned ad en trappe, hvorved han brækkede sin ene ankel. Skaden skete på en ejendom ejet af Greenline A/S, som havde ansvarsforsikring hos Tryg Forsikring, og Greenline A/S og Tryg Forsikring anerkendte ansvaret. Den 14. december 2012 udbetaltes erstatning til skadelidte for svie og smerte. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var på dette tidspunkt ikke opgjort.

Den 7. maj 2013 rejste kommunen krav på regres for udbetalte sygedagpenge til skadelidte over for Tryg Forsikring inden for den almindelige forældelsesfrist. Den 21. juni 2013 svarede Tryg Forsikring, at man havde modtaget kommunens henvendelse, men at man ikke kunne tage stilling til kravet, da skadesagen verserede ved retten. Skadesagen blev endeligt forligt den 22. april 2013.

Efter korrespondance mellem kommunen og Tryg Forsikring angående opgørelse af kravet, afviste Tryg Forsikring det endeligt opgjorte regresrav den 7. juli 2014 som forældet.


Tvisten om forældelse

For byretten gjorde kommunen bl.a. gældende, at forældelsesfristen havde været suspenderet principalt i medfør af forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5 og subsidiært i medfør af forældelseslovens § 21, stk. 5. Tryg Forsikring anerkendte ikke at have iagttaget deres ori-enteringspligt, som følger af sygedagpengelovens § 78, stk. 2, og dette medførte en suspension af fristen på 116 dage. Medregnet dette var forældelsesfristen den 27. januar 2014.

Tryg Forsikring gjorde gældende, at forsikringsansvarslovens § 29, stk. 5 ikke finder anvendelse på skadesager, hvor forsikringsselskabet behandler sagen på vegne af en forsikringstager i medfør af en ikke-lovpligtig ansvarsforsikring, dvs. på baggrund af en skadesag om erstatning uden for kontrakt på culpagrundlag. Byretten udtalte, bl.a. under henvisning til udvidelsen af forsikringsaftaleloven § 29’s anvendelsesområde, at krav ikke bør forældes, mens de er i behandling hos forsikringsselskabet.

Dommen blev anket til landsretten af Tryg Forsikring, og landsretten stadfæstede dommen og bemærkede, at forsikringsaftaleloven § 29’s anvendelsesområde ved en ændring i 2008 blev udvidet til også at omfatte krav, der er opstået i kraft af lovgivningen. Dette blev regreskravet anset for at være i medfør af sygedagpengelovens § 78, stk. 2.


Højesterets dom  

Tryg Forsikring fik tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, hvor hovedspørgsmålet var, om forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5 fandt anvendelse på kommunens regreskrav.

Højesteret udtalte, at reglen efter forarbejderne angår forhold mellem forsikringstager og selskab, men er udvidet således at det også gælder den situation, hvor forsikringsselskabet i kraft af lovgivning hæfter umiddelbart over for skadelidte.

På baggrund af dette kom Højesteret frem til, at forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5 ikke kan udstrækkes til at gælde en situation, hvor forsikringsselskabet ikke i kraft af lovgivningen hæfter umiddelbart overfor skadelidte. Kravet var ej heller forældet, da parterne havde forhandlet, jf. forældelseslovens § 21, stk. 5.


Bech-Bruuns kommentar

Højesteret har med deres afgørelse sat grænser for anvendelsesområdet af forældelsesreglen i forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5. I den forbindelse giver de Tryg Forsikring medhold i, at bestemmelsen ikke kan anvendes, hvor der er krav på erstatning uden for kontrakt på culpagrundlag, og ansvarsforsikringsselskabet ikke lovmæssigt hæfter umiddelbart overfor skadelidte.

 



 

---