Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Højesteret nedsætter SAS-piloters godtgørelse til 6 måneders løn

Kromann Reumert
31/03/2015
Højesteret nedsætter SAS-piloters godtgørelse til 6 måneders løn
Højesteret var ikke enig i den godtgørelse, som landsretten havde fastsat for direkte forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelsen af fire piloter ansat hos SAS. Godtgørelsen blev nedsat fra 9 til 6 måneders løn.

Højesteret dom af 12. marts 2015

Sagen kort
Fire medarbejdere blev afskediget fra deres stillinger som piloter. Afskedigelserne skete på baggrund af en senioritetsliste, som rangerede piloterne efter et anciennitetsprincip. Piloter ansat inden for samme år var herefter rangeret efter alder, så ældre stod før yngre piloter. Det var aftalt i SAS' overenskomst med Dansk Pilotforening, at senioritetslisten skulle anvendes ved bl.a. afskedigelser.

Medarbejderne forelagde sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at de var blevet udsat for forskelsbehandling som følge af alder. Ligebehandlingsnævnet fandt, at medarbejderne havde påvist faktiske omstændigheder, der talte for, at alder havde indgået i vurderingen af hvilke medarbejdere, der skulle afskediges. Da SAS ikke kunne påvise det modsatte, fandt ligebehandlingsnævnet, at afskedigelserne var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Afgørelsen blev efterfølgende indbragt for domstolene. Både by- og landsret var enige i Ligebehandlingsnævnets afgørelse. Henset til overtrædelsens grovhed kom Landsretten frem til, at godtgørelsen efter forskelsbehandlingsloven skulle være 9 måneders løn. Landsretten fandt ikke, at det forhold, at SAS efterfølgende havde genansat medarbejderne, udgjorde en formildende omstændighed.

Højesterets afgørelse
Sagen blev herefter indbragt for Højesteret, som alene skulle tage stilling til, om der var sket en korrekt udmåling af godtgørelsen til medarbejderne.

Højesteret fastslog indledningsvist, at der ved udmåling af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed, herunder baggrunden for overtrædelsen samt den krænkelse, der er påført den enkelte.

Højesteret fandt, at det var en formildende omstændighed, at afskedigelserne var sket som følge af arbejdsmangel, og i øvrigt var sket som led i en større nedskæringsrunde. Derudover fremgik det af parternes overenskomstaftale, at senioritetslisten netop skulle anvendes ved afskedigelser. Højesteret nedsatte derfor godtgørelsen fra 9 til 6 måneders løn.

Hvad viser dommen?
Det forhold, at opsigelserne sker som et led i en større nedskæringsrunde, kan udgøre en formildende omstændighed ved udmålingen af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, og det tillægges betydning, at der i overenskomst er aftalt generelle afskedigelseskriterier med den faglige organisation. Det ændrer dog ikke ved, at der foreligger en krænkelse, som udløser godtgørelse.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
16/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aktieoptionernes akilleshæl
Aktieoptionernes akilleshæl
I går
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted