Ny afgørelse fra Vestre Landsret ændrer intet for vurderingen af kommuners erstatningsansvar

Afgørelsen fra Vestre Landsret er af flere medier blevet udlagt således, at den ændrer på vurderingen af kommunernes erstatningsansvar i forbindelse med vedligeholdelse af vejnettet. Reelt sker der dog ingen ændringer.


Tirsdag den 29. maj afsagde Vestre Landsret dom vedrørende Haderslev kommunes erstatningsansvar i en sag, hvor en cyklist var væltet, efter han havde ramt et hul i vejen. Vestre Landsret fastslog, at hullet i vejen var kommunens ansvar, hvorfor kommunen blev pålagt at betale cyklistens sagsomkostninger m.v.

Efter sagens afgørelse har flere medier udlagt afgørelsen således, at kommunerne nu vil være underlagt et strengere erstatningsansvar i de tilfælde, hvor der som følge af et hul i en af de kommunale veje opstår en ulykke. Medierne påpeger derfor, at afgørelsen vil åbne op for langt flere erstatningssager mod kommunen. Denne udlægning er misvisende.

Der var i 2011 registreret slaghuller på samlet 4 m² på den strækning, hvor skaden var sket og det var anført i skadesoversigten, at restbrugstiden for den del af strækningen var udløbet i 2008. Uanset dette havde Haderslev Kommune ikke foretaget udbedring af hullerne siden 2011.

Afgørelsen ændrer ikke på retstilstanden om kommunernes erstatningsansvar i relation til vedli-geholdelse af vejnettet.


Kort om offentlige myndigheders erstatningsansvar

Myndigheders erstatningsansvar er som udgangspunkt underlagt den traditionelle ansvarsvurdering. Det betyder, at den pågældende myndighed skal have handlet ansvarspådragende for at blive erstatningsansvarlig. Til brug for denne ansvarsvurdering skal en række forhold bl.a. tages i betragtning.

Som det fremgår af vejlovens § 8 tilkommer det kommunen som vejmyndighed at vedligeholde de offentlige veje, så de er i forsvarlig stand til den færdsel, der er på vejen.

Det er derfor kommunen, der bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på dens veje. Det kræver alt andet lige, at der bliver ført et tilsyn. I vurderingen af myndighedens ansvar vil det derfor være relevant, om myndigheden har ført et forsvarligt tilsyn af vejen. Østre Landsrets sag af 14. marts 2014 (U.2014.1902Ø) er et godt eksempel på, at i de tilfælde, hvor myndigheden fører et forsvarligt tilsyn med vejen, og der pludseligt opstår et hul i vejen, vil det tale imod, at myndigheden ifalder erstatningsansvar. I den pågældende sag førte myndigheden tilsyn hver anden dag i hverdage.

Modsat kan man se Østre Landsrets dom af 21. februar 2011 (U.2011.1520), hvor kommunen ikke havde ført tilsyn med vejen i 4 måneder, hvilket medførte, at kommunen var ansvarlig for de skader, som en cyklist havde pådraget sig, da denne havde påkørt et hul i vejen.

En anden sag er Vestre Landsret dom fra januar 2018 (U 2018.1612V), hvor Haderslev Kommune frifandtes for erstatningsansvar for et opspring på omkring 2,5 cm mellem fliserne på en gågade. Her havde Kommunen ført tilsyn, og Landsretten fastslog, at et opspring i denne størrelse var, hvad en fodgænger måtte være forberedt på.

Ved vurderingen af myndighedens ansvar vil ressourcesynspunktet ofte også være relevant. Som hovedregel kan det anføres, at myndighederne er forpligtet til at udføre de basisopgaver, som de nu er sat i verden for. Disse basisopgaver vil ikke kunne negligeres. Man kan derfor som Kommune ikke sige, at der fx i X-kommune ikke føres tilsyn og lappes huller i vejene, fordi vi hellere vil bruge midlerne på computere til skolebørnene.

Når det så er sagt, så har myndigheder et frirum til at prioritere deres opgaver i forhold til de res-sourcer, som de nu har til rådighed. Myndighedens ressourcer og prioriteringen af disse vil ofte være et politisk-økonomisk spørgsmål, som domstolen vil være tilbageholdene med at prøve. Der kan derfor opstå tilfælde, hvor myndigheden er nødsaget til prioritere en vejvedligeholdelse over en anden.

En offentlig myndigheds erstatningsansvar afhænger derfor af sagens konkrete omstændigheder, og der kan ikke anføres nogen objektive kriterier, som en myndighed skal overholde for at undgå et erstatningsansvar. Retspraksis har både vist tilfælde, hvor myndigheden er blevet erstatningsansvarlig for manglende vedligeholdelse af vejen, og tilfælde, hvor myndigheden har været erstatningsfri. Dommen fra Vestre Landsret tirsdag er derfor ikke unik i sig selv og ændrer heller ikke på de parametre, hvorpå Kommunens ansvar som vejmyndighed ligger.

 

---