Forud for anlæg af en retssag havde et konkursbo og en kreditor indgået aftale om betaling af sikkerhedsstillelse til retssagen. Kreditoren stillede sikkerhed for sagens førelse mod at få 50 % af det provenu, konkursboet eventuelt ville opnå af retssagens udfald. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen.
Konkursboet ønskede at føre sagen, men manglede de tilstrækkelige økonomiske midler hertil. Sædvanligvis må enhver kreditor, der stiller sikkerhed over for et konkursbo, acceptere at modtage et provenu fra sagens udfald forholdsmæssigt fordelt med boets øvrige kreditorer efter lovens almindelige ligedelingsprincip. Konkursboet orienterede i dette tilfælde boets kreditorer om det foreliggende tilbud, der indebar en skævdeling i forhold til de øvrige kreditorer. Da konkursboets kreditorer ikke gjorde indsigelse herimod, stillede kreditor herefter sikkerhed med krav på at modtage 50 % af provenuet afhængigt af sagens udfald.
Under retssagen protesterede sagsøgte mod denne finansieringsaftale. Højesteret afgjorde ved om af 23. marts 2017, at der ikke efter de konkrete omstændigheder var grundlag for at tilsidesætte aftalen mellem konkursboet og kreditoren, der herefter modtog 50 % af det provenu, der blev opnået som følge af retssagens gunstige udfald.
Hvornår kan der indgås en sådan aftale?
Højesteret har dermed bekræftet, at der i konkursboer er mulighed for at indgå aftaler om sikkerhedsstillelse mod et nærmere specificeret vederlag, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Det forudsættes, at konkursboet er uden midler til selv at anlægge sagen.
- Kurator skal forud for indgåelse af aftale orientere skifteretten og boets kreditorer med en præcis beskrivelse af aftalens indhold og meddele en rimelig frist for eventuelle indsigelser mod aftalen.
- Kurator skal undersøge mulighederne for at tilvejebringe et bedre tilbud om sikkerhedsstillelse, idet kurator varetager bobehandlingen på vegne af kreditorerne som helhed.
- Kurator skal grundigt forholde sig og klart tage stilling til berettigelsen af modtagne indsigelser, idet disse skal forelægges for skifteretten i tilfælde af uenighed.
Aftalen skal være gyldig efter dansk rets almindelige regler.
Mere fleksible rammer for sikkerhedsstillelse åbner op for flere sagsanlæg fra konkursboer
Højesterets tiltrædelse af muligheden for at indgå fleksible aftaler vedrørende etablering af sikkerhedsstillelse åbner op for langt mere attraktive vilkår for kreditorer eller andre personer, der kan have en interesse i at finansiere retslig forfølgelse af konkursboers krav, end det er tilfældet efter konkurslovens almindelige regler.
Højesterets afgørelse viser, at kurator har mulighed for at indgå fleksible aftaler om sikkerhedsstillelser med eksterne finansieringskilder, hvor kreditor, ud over et særskilt aftalt vederlag, tillige kan gøre krav på at modtage sin almindelige dividende efter konkurslovens regler.
Som konsekvens heraf må der fremover forventes et større antal sagsanlæg fra konkursboer, da afgørelsen blåstempler aftaler om anlæg af retssager, som kuratorerne hidtil har opgivet grundet manglende sikkerhedsstillelse for sagernes førelse. Så længe man følger ovennævnte vilkår, må det antages, at der er vide rammer for at aftale væsentligt mere fordelagtige vilkår end angivet i konkursloven for den, der ønsker at etablere sikkerheden for konkursboets retssagsførelse - hvad enten det er en kreditor eller en uafhængig långiver.
-medium.jpg)
