Højesteret: Bestyrelse erstatnings­ansvarlig for videreførelse af retssag

Højesteret har ved dom af 19. januar 2018 stadfæstet, at bestyrelsen i et selskab er erstatningsansvarlig for beslutningen om at videreføre en retssag på et tidspunkt, hvor det lægges til grund, at selskabet ikke længere havde betalingsevne til at kunne betale omkostninger til modparten. Sagen blev ført af partner Christina Steen på vegne af Selskab D's moderselskab og bestyrelse.

Sagen omhandlede, hvorvidt bestyrelsen i et selskab, Selskab D, kunne gøres erstatningsansvarlig for betaling af idømte og ubetalte sagsomkostninger, og derudover om moderselskabet qua hæftelsesgennembrud var ansvarlig for betaling. Kravstillers synspunkt var primært baseret på, at der skulle være ageret med processpekulation for øje.

I den pågældende sag er Selskab D's bestyrelse identisk med Selskab D's moderselskab, der med hjemmel i hollandsk ret udgør bestyrelsen i Selskab D.

Sagens spørgsmål var konkret, hvorvidt bestyrelsen kunne gøres erstatningsansvarlig for at træffe beslutning om sagsanlæg og videreførelse heraf på et tidspunkt, hvor selskabet ikke længere havde råd til at betale sagsomkostningerne. Kravet var fremsat af de parter, der ikke havde fået betaling af de sagsomkostninger, som Selskab D var pålagt at betale, og kravet var opgjort på grundlag af omkostningsafgørelse.


Økonomisk situation forringet under sagsforløb

Under sagen var der fokus på, at Selskab D's økonomiske situation under sagsanlæggets forløb blev forringet, og at selskabet ikke selv finansierede udgiften til den procesførende advokat. Udfaldet af Selskab D's sagsanlæg var imidlertid af afgørende betydning for selskabets mulighed for indtjening på det danske marked og kunne derfor have væsentlig betydning for Selskab D's muligheder for at opfylde en omkostningsafgørelse.

Sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt manglende likviditet kan afskære en part fra at anlægge og videreføre en retssag, og om bestyrelsesmedlemmer og/eller kapitalejere risikerer at være erstatningsansvarlige og skulle hæfte for eventuelle pålagte sagsomkostninger. Derudover kom man ind på, hvilke beviskrav der kan stilles til en tabsopgørelse.

Bestyrelsen gjorde under sagen bl.a. gældende, at der ikke må opstilles økonomiske barrierer for adgang til domstolene, og at der derfor ikke kan opstilles krav om, at en part til hver en tid under en sags førelse skal have økonomi til at kunne betale eventuelle omkostninger til en vindende modpart. I forhold til spørgsmålet om erstatningsansvar gjorde bestyrelsen bl.a. gældende, at der ikke kan statueres culpa, når bestyrelsen traf beslutning om sagsanlæg og videreførelse af sagen på grundlag af råd fra Selskab D's advokat, der havde udtalt sig positivt om sagens procesmuligheder. Et væsentligt argument var også, at det skulle tillægges værdi, at udfaldet af sagsanlægget var essentielt for Selskab D's mulighed for at fastholde sit indtjeningsgrundlag.

Kravstiller gjorde på den anden side bl.a. gældende, at bestyrelsen ikke burde have truffet beslutning om sagsanlæg og om videreførelse af retssagen, fra det tidspunkt, hvor det måtte stå bestyrelsen klart, at der ikke var fornøden betalingsevne til at betale eventuelt pålagte omkostninger. Derudover blev det gjort gældende, at det var en skærpende omstændighed, at Selskab D på et tidspunkt, hvor selskabets regnskabstal var røde, udvidede sagsanlægget mod kravstillerne med et erstatningskrav på et trecifret millionbeløb, og at bestyrelsen lod tredjemand finansiere udgiften til den procesførende advokat.

I forhold til tabsopgørelsen gjorde Selskab D's bestyrelsen gældende, at tabet ikke kunne overstige kravstillers faktisk afholdte advokatomkostninger. Synspunktet var baseret på, at der forelå fakturaer, der viste, at to af de tre kravstillere var faktureret for et advokatsalær lavere end det tilkendte ifølge omkostningsafgørelsen. Kravstillernes overordnede synspunkt var, at tabet i det hele kunne baseres på den omkostningsafgørelse, som ikke var opfyldt.


Østre Landsret: Ikke grundlag for hæftelsesgennembrud

Sagen var henvist til behandling i Østre Landsret som første instans på grund af sine principielle spørgsmål.

Ved dom af 14. marts 2017 vurderede Østre Landsret, at der ikke var grundlag for hæftelsesgennembrud. Selve beslutningen om at anlægge sagen var ifølge Østre Landsrets dom ikke ansvarspådragende for bestyrelsen. Derimod vurderede Østre Landsret, at Selskab D's bestyrelse havde handlet ansvarsdragende ved under sagen at træffe beslutning om at videreføre sagen og samtidig hæve påstanden på et tidspunkt, hvor det blev lagt til grund, at selskabet ikke ville kunne betale eventuelt pålagte sagsomkostninger.

På det grundlag fik kravstillerne medhold i ca. 60 % af det opgjorte krav, idet bestyrelsen alene ifaldt erstatningsansvar for det beløb, som påløb fra det tidspunkt i retssagen, hvor der blev truffet beslutning om at videreføre sagen og hæve påstanden.

Landsretten lagde til grund, at tabet kunne opgøres på grundlag af den omkostningsafgørelse, som Selskab D ikke havde kunnet opfylde.


Højesteret stadfæster dom

Højesteret har ved dom af 19. januar 2018 stadfæstet Østre Landsrets dom, men med en forkortet renteperiode.


Horten bemærker

Dommen kan umiddelbart synes at være udtryk for en skærpelse af bestyrelsesansvaret og opsætning af økonomiske barrierer for adgang til en domstolsprøvelse. Derudover indeholder dommen elementer, der indikerer en lempelse af krav til dokumentation for et faktisk lidt tab samt adgang til godtgørelse for skuffede forventninger. Horten vurderer dog, at der skal udvises varsomhed med at generalisere på grundlag af dommen, da dens udfald efter vores vurdering skal begrundes i konkrete forhold og omstændigheder.

 

 



 

---