Her er seneste praksis om aktindsigt – oktober 2019

Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nye relevante udtalelser.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.


Folketingets Ombudsmand: Afslag på aktindsigt i procesdokumenter i klagesag ved FN’s Menneskerettighedskomité var ikke berettiget

En advokat anmodede Udlændingenævnet om aktindsigt i bl.a. udkast til procesdokumenter til brug for Justitsministeriets førelse af en klagesag ved FN’s Menneskerettighedskomité. Advokaten repræsenterede Justitsministeriets modpart i klagesagen.

Udlændingenævnet gav afslag på aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 2, og § 33, stk. 5, om henholdsvis udenrigspolitiske interesser og væsentlige hensyn til private og offentlige interesser. Nævnet bemærkede bl.a., at der var en nærliggende fare for, at Justitsministeriet vil stå ringere i sagen, hvis modparten på daværende tidspunkt fik indsigt i Justitsministeriets forberedelser.

Ombudsmanden kunne ikke – på det foreliggende grundlag – tilslutte sig, at afslaget var berettiget efter offentlighedslovens § 32, stk. 2, som ud fra bestemmelsens ordlyd og forarbejder synes at tilsige en beskyttelse af interesser af egentlig udenrigspolitisk karakter. Ombudsmanden fandt ikke, at bestemmelsen kan anvendes til at varetage hensynet til at beskytte en interesse i en judiciel proces, uanset at interessen er knyttet til en proces ved et internationalt klageorgan.

Derudover udtalte ombudsmanden, at en begrænsning af retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, alene kan ske, hvis hemmeligholdelse af oplysninger efter en konkret vurdering er klart påkrævet. Da nævnets henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5, omfattede mere generelle betragtninger om undtagelse af materialet som helhed, fandt ombudsmanden ikke, at afslaget var berettiget efter denne bestemmelse.

Endelig udtalte ombudsmanden – på baggrund af en udtalelse fra Justitsministeriet – at sager ved FN’s Menneskerettighedskomité falder uden for anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 27, nr. 4, om brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Ombudsmanden henstillede til en genoptagelse af sagen.

Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 11. september 2019 her.


Miljø- og Fødevareklagenævnet: Aktindsigt i oplysninger vedrørende trafikprognose for Femern-tunnelen

Sagen omhandlede en anmodning om aktindsigt hos Femern A/S i oplysninger om trafikprognose, herunder priselasticitet og priskrydselasticitet, for Femern-tunnelen. Femern A/S havde – efter en fornyet behandling af sagen – givet delvist afslag på aktindsigt efter reglerne i miljøoplysningsloven.

Femern A/S anførte, at en tysk virksomhed havde gennemført analyser af den forventede trafik, og at analyserne er udarbejdet med udgangspunkt i bl.a. virksomhedens egen know-how. På baggrund af en høring af virksomheden fandt Femern A/S, at der var tale om oplysninger om virksomhedens fremgangsmåder, der var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, som miljøoplysningsloven henviser til. Det blev herefter vurderet, at en offentliggørelse af oplysningerne ville kunne medføre, at virksomhedens konkurrenter kunne drage nytte af denne viden og dermed forbedre deres konkurrencemæssige position.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de pågældende oplysninger ikke kunne undtages fra aktindsigt med henvisning til 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Det var nævnets opfattelse, at dokumenterne ikke indeholder specifikke oplysninger om virksomhedens særegne fremgangsmåder, og at oplysningerne har en sådan generel karakter, at der ikke er tale om forretningshemmeligheder. Der blev navnlig lagt vægt på, at priselasticiteterne og priskrydselasticiteterne er udregnet til brug for vurderingen af det konkrete anlægsprojekt, og at elasticiteterne er udregnet på baggrund af en offentligt tilgængelig model.

Endelig bemærkede nævnet, at Femern-projektet udgør et omfattende anlægsprojekt af stor offentlig interesse, og at de omhandlede oplysninger danner en del af grundlaget for beslutninger, som i høj grad kan påvirke miljøet. Nævnet ændrede herefter Femern A/S’ afgørelse til fuld aktindsigt.

Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. september 2019 her.


Miljø- og Fødevareklagenævnet: Afvisning af at realitetsbehandle klage

En journalist søgte Hedensted Kommune om aktindsigt i materiale vedrørende to havbrug. Kommunen gav afslag efter offentlighedslovens § 19, stk. 1, med den begrundelse, at sagen var undtaget fra aktindsigt, så længe den er under politimæssig efterforskning eller under strafferetlig behandling i retten. Kommunen havde også vurderet anmodningen efter miljøoplysningsloven og i den forbindelse vurderet, at sagen også kunne undtages efter § 2 i 1985-offentlighedsloven, som miljøoplysningsloven henviser til.

Miljø- og Fødevareklagenævnet anførte indledningsvis, at det følger af miljøoplysningslovens § 4, stk. 6, at afgørelser om aktindsigt kan påklages særskilt til den myndighed, der er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt i den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Nævnet udtalte herefter, at sagen vedrørte kommunens ageren som tilsynsmyndighed, i forbindelse med at kommunen – på baggrund af en henvendelse fra politiet – blev opmærksom på, at havbrugene ikke overholdte miljøgodkendelserne. Kommunens rolle som tilsynsmyndighed i den type sager følger af miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, nr. 2.

Da tilsynsafgørelser ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lovens § 69, stk. 3, havde Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kompetence til at behandle den pågældende klage over aktindsigt – hverken efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven. Klagen blev herefter afvist.

Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. juli 2019 her.


Folketingets Ombudsmand: Miljøoplysninger i et strateginotat kunne undtages fra aktindsigt

Ombudsmanden modtog en klage fra en journalist i anledning af, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet havde undtaget en række oplysninger i et notat fra aktindsigt. Notatet omhandlede strategien for håndtering af Togfonden 2017, og ministeriet havde truffet afgørelse efter miljøoplysningsloven.

Ministeriet havde givet afslag på aktindsigt efter 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, som miljøoplysningsloven henviser til. Ministeriet begrundede afslaget med, at oplysningerne vedrører regeringens strategi for de politiske forhandlinger med forligskredsen bag Togfonden i forhold til prioriteringen af en række projekter. Ministeriet anførte, at oplysningerne var undtaget for at beskytte den politiske beslutningsproces for en række infrastrukturprojekter, og at notatet fortsat er særdeles aktuelt i forhold til politiske forhandlinger inden for transportområdet.

Folketingets Ombudsmand udtalte, at undtagelsesbestemmelsen – som er tiltænkt et snævert anvendelsesområde – bl.a. anvendes til at beskytte hensynet til den offentlige politiske beslutningsproces af særlig karakter. Af den grund fandt ombudsmanden ikke grundlag for at udtale kritik i sagen. Det burde dog klart have fremgået af afgørelsen, at ministeriet havde iagttaget afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 27. juni 2019 her.


Ankestyrelsen: Afslag på aktindsigt i anonymiserede afgørelser

Aalborg Kommune havde afslået at give aktindsigt i afgørelser om visitation til individuel handicapkørsel. Det fremgik udtrykkeligt af anmodningen, at der kunne ske anonymisering af afgørelserne.

Kommunen havde begrundet afslaget med, at de dokumenter, der var søgt om aktindsigt i, alle indgik som bilag i ansøgningssager i en social sag, og at offentlighedslovens § 30, nr. 1, i praksis fører til, at ikke-parter er afskåret fra aktindsigt i sociale sager. Kommunen havde, ud over det tidsmæssige aspekt ved en anonymisering, anført, at det var af stor betydning for kommunen, at borgere, der søger om eller får hjælp efter den sociale lovgivning, ikke risikerer, at der som følge af en utilsigtet utilstrækkelig anonymisering udleveres oplysninger om dem til udenforstående. Kommunen oplyste, at den derfor som altovervejende hovedregel ikke anonymiserer i sociale sager.

Ankestyrelsen udtalte, at kommunen som udgangspunkt havde været berettiget til at undtage afgørelserne om visitation til individuel handicapkørsel efter offentlighedslovens § 30, nr. 1. Ankestyrelsen lagde vægt på, at afgørelserne indeholder oplysninger om ansøgernes helbred, og at dokumenterne indgår som bilag i ansøgningssager i en social sag. Det er oplysninger, der efter Ankestyrelsens opfattelse vedrører de pågældende personers private forhold.

Ankestyrelsens fandt dog, at kommunen ikke havde redegjort for, at der var foretaget en konkret og relevant vurdering af, om der burde gives aktindsigt i anonymiserede oplysninger efter et princip svarende til meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 14. Ankestyrelsen bad derfor kommunen om at genoptage sagens behandling og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.

Udtalelsen indeholder fyldige gengivelser af forarbejder og lovkommentaren.

Læs Ankestyrelsens brev til Aalborg Kommune af 27. juni 2019 her.


Folketingets Ombudsmand: Delvist afslag på aktindsigt i korrespondance om solceller

Finansministeriet undtog en række oplysninger fra aktindsigt i en sag om brevveksling mellem Finansministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om solceller. Oplysningerne blev undtaget efter 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, som miljøoplysningsloven henviser til.

Ombudsmanden havde tidligere undersøgt en klage om samme sag, hvor ombudsmanden udtalte, at visse oplysninger ikke kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen med den begrundelse, som ministeriet havde anført (FOB 2019-8).

I en ny afgørelse undtog Finansministeriet fortsat de pågældende oplysninger fra aktindsigt – dog med en anden begrundelse. Ministeriet anførte, at hensynet til regeringens interne og politiske beslutningsproces nødvendiggjorde, at oplysningerne blev undtaget fra aktindsigt efter 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Ministeriet bemærkede, at de omhandlede oplysninger var udvekslet mellem ministerier i forbindelse med politiske forhandlinger med partier uden for regeringen. En offentliggørelse af oplysningerne ville således røbe indholdet af politisk prægede vurderinger, forhandlingsmandat, strategier, referater af politiske tilkendegivelser og fortolkning af politiske bindinger mv., som Finansministeriet og andre ministerier havde foretaget i relation til håndtering af forhandlingerne.

Ombudsmanden fandt ikke, at Finansministeriets undtagelse af oplysningerne – med den nævnte begrundelse – gav anledning til kritik. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at ministeriet i sin fornyede afgørelse bl.a. havde redegjort for, at de undtagne oplysninger ikke havde været udvekslet med ordførere eller andre udenforstående.

Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 19. juni 2019 her.


Folketingets Ombudsmand: Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

En journalist havde anmodet Justitsministeriet om aktindsigt i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe. Rapporten indeholdt oplysninger om eftersyn af kontrolbestemmelser. Justitsministeriet var af den opfattelse, at journalisten anmodede om at se den endelige rapport og afviste anmodningen, da arbejdsgruppen på tidspunktet for afgørelsen om aktindsigt ikke havde afsluttet sit arbejde. Rapporten forelå alene i udkastform.

Ombudsmanden udtalte, at Justitsministeriet havde foretaget en for snæver afgrænsning af aktindsigtsanmodningen, og at det havde været naturligt og relevant, hvis Justitsministeriet havde vejledt journalisten om, at ministeriet var i besiddelse af rapporten i udkastform for at få afklaret, om journalisten ønskede aktindsigt heri. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, og til at det følger af forarbejderne til offentlighedsloven, at der – navnlig når anmodninger om aktindsigt er fremsat af medier – kan være særlig grund til at vejlede, så myndigheden bliver i stand til at identificere de sager eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i.

Samlet set fandt ombudsmanden, at Justitsministeriets håndtering af journalistens anmodning om aktindsigt var beklagelig.

Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 21. maj 2019 her.

 

Artiklen er forfattet af: