Den 1. maj 2017 nedsatte transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) et ekspertudvalg, der skulle vurdere, om havneloven regulerer de kommunale erhvervshavne på en hensigtsmæssig måde. Ministeren har den 4. maj 2018 offentliggjort udvalgets anbefalinger til ændringer af loven.
Udvalgets væsentligste anbefalinger går på at indføre nye regler for organiseringen af de større kommunale erhvervshavne, der fremover skal udskilles til aktieselskaber og opdeles i to adskilte selskaber. Herunder kan du læse mere om udvalgets anbefalinger.
Anbefalinger til organiseringsformer
Udvalget finder, at det – blandt andet for at sikre konkurrence på fair og lige vilkår mellem offentlige og private kommercielle operatører – er nødvendigt, at de kommunalt ejede erhvervshavne som udgangspunkt organiseres som aktieselskaber.
Udvalget anbefaler derfor, at kommunale erhvervshavne med en årlig omsætning over 10 mio. kr. skal være organiseret som aktieselskaber. Mindre havne kan organiseres som enten kommunale havne, der er en del af den kommunale forvaltning, eller de kan udskilles til aktieselskaber. Anbefalingerne indebærer, at organiseringsformen "kommunal selvstyrehavn" afskaffes.
Havne, der fremover organiseres som aktieselskaber, skal ifølge anbefalingerne opdeles i to uafhængige selskaber; et infrastrukturselskab og et suprastrukturselskab.
Læs Havneudvalget rapport
her.
Infrastrukturselskabet
Infrastrukturselskabet skal eje og drive havnens infrastruktur, dvs. faste havneanlæg, kajer, bassiner, sejlrender, moler mv. Det kan modtage offentlig, herunder kommunal, støtte i overensstemmelse med den generelle gruppefritagelsesforordning.
Udvalget definerer infrastrukturselskabets opgaver som salg af tidsbegrænsede koncessioner eller udlejning på kommercielle vilkår af selskabets arealer og anlæg til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport eller forudsætter havnenær beliggenhed. Herudover anbefales det, at lavtforrentede anlæg som f.eks. dækkende værker og moler kan udlejes på markedsvilkår til ikke-havnerelaterede aktiviteter – eksempelvis vindmøller eller mobiltelefonmaster.
Endvidere anbefaler udvalget, at infrastrukturselskabet skal gives mulighed for at korttidsudleje havnearealer, der ikke kan anvendes til havnerettede aktiviteter. Arealerne kan desuden sælges tilbage til kommunen som oprindelig ejer. Begge dele for at sikre mulighed for at havnen kan tilpasse udviklingen i efterspørgslen på havnearealer.
Udvalget anbefaler, at opsparet likviditet i infrastrukturselskabet uddeles til kommunen ved stiftelsen, og at havnelovens nuværende regler om udbyttebegrænsninger normaliseres, så der kan ske udlodning for at undgå overkapitalisering. Samtidig sikres den nødvendige egenkapital i selskabet.
Suprastrukturselskabet
Suprastrukturselskabet skal eje og drive andre havnerelaterede opgaver, såsom opbevaringspladser, pakhus, kraner, sikringsanlæg, rørledninger, pumper mv. Suprastrukturselskabet kan ikke modtage offentlig støtte.
Udvalget anbefaler, at suprastrukturselskabets opgaver begrænses til dels de opgaver, som havnen udførte forud for omdannelsen, dels nye havnetjenester, som efterspørges af havnens kunder. Sidstnævnte kan dog kun udføres af suprastrukturselskabet, hvis markedet på havnen ikke fungerer effektivt.
For at sikre havnens effektive drift anbefaler udvalget, at suprastrukturselskabet kan erhverve eller etablere både nye suprastrukturanlæg på selve havnen og på arealer i begrænset afstand af havnens eksisterende arealer, hvis det er nødvendigt for at yde en tilstrækkelig service til havnens brugere.
Opdelingen i infra- og suprastrukturselskaber betyder, at der skal indgås aftaler på markedsvilkår mellem de to selskaber om suprastrukturselskabets brug af havnearealer.
Endelig anbefaler udvalget, at der indføres en såkaldt udfordringsret, der skal give private virksomheder en fri mulighed for at udføre både havnetjenester og andre aktiviteter, som varetages af suprastrukturselskabet.
Kommunal garanti for lån
Udvalget anbefaler, at lånebekendtgørelsen ændres, så kommunerne fremover kan stille garanti for infrastrukturselskabets lån. Hermed ophæves den eksisterende sondring mellem organiseringsform ift. garantistillelse, og det afgørende er fremover alene, hvilken type aktivitet lånet medgår til at finansiere.
For at få kommunal garanti skal infrastrukturselskabet dog opnå privat medfinansiering uden kommunegaranti på mindst 30 %. Alternativt skal mindst 30 % af selskabet være privatejet. Den form for markedstest skal sikre, at investeringerne er rentable.
Den videre proces
Udvalget har nu afleveret deres anbefalinger til ministeren, der på den baggrund kan iværksætte politiske forhandlinger.
Allerede nu er det dog relevant for både de kommunale erhvervshavne og deres ejere at forholde sig til udvalgets anbefalinger og til, hvordan havnen og ejeren bedst kan forberede sig – både retligt og økonomisk – frem mod en eventuel ny regulering.
Rikke Søgaard Berth, advokat og partner hos Horten, var medlem af ekspertudvalget.
-medium.jpg)
