Havn var ikke ansvarlig for krans flænger i skib

Ved losning af et bulkskib i Kolding Havn forvoldte en kran to flænger i en af skibets ballasttanke, hvorefter vand strømmede ind og beskadigede lasten. Ejeren af godset fik udbetalt erstatning af sin vareforsikring. Vareforsikringsselskabet indtrådte i kravet mod rederiet, der videreførte kravet imod udlejeren af kranen. Retten vurderede imidlertid, at ansvaret var overgået til lejeren af kranen, som havde foretaget losningen.


En forhandler af dyrefoder havde indgået en aftale med en stevedore om losning af et skib, der havde fragtet majsgluten fra USA. Stevedoren havde lejet en kran med kranfører af Kolding Havn til losningen. Stevedoren drev fast virksomhed i havnen, og dette var en sædvanlig fremgangsmåde. Under losningen den 14. september 2017 ramte kranens grab imidlertid en ballasttank, som sprang læk og bevirkede stor vandskade på den tilbageværende last.

Forhandleren fik udbetalt erstatning for skaden, hvorefter forsikringsselskabet indtrådte i kravet mod rederiet. Efter et forlig med forsikringsselskabet ønskede transportøren at rette et erstatningskrav imod Kolding Havn. Kolding Havn havde udlejet kranen med kranfører til stevedoren, der forestod losningen af godset.

Rederiet støttede kravet overfor udlejer på reglen om principalansvar efter Danske Lov 3-19-2, da denne var ejer af kranen og arbejdsgiver for kranføreren, der havde forårsaget skaden. Udlejer afviste at være ansvarlig, da det var lejeren af kranen, der havde foretaget losningen. Derudover stod der tydeligt i havnens forretningsbetingelser, at ansvaret, for skader forårsaget af det udlejede udstyr, skulle bæres af lejer.

Der var herudover også spørgsmål, om vareforsikringen var indtrådt i vareejerens krav, når dette blev rejst udenfor kontrakt, og idet subrogationserklæringen fremkom et år efter både skadesudbetalingen og sagsanlæg.


Sø- og Handelsretten: Principalansvaret var overgået til lejer af kranen

Retten fandt, at rederiet havde adgang til at rette at krav mod udlejer, og at subrogationserklæringen ikke var til hinder for dette. Derudover forelå det nødvendige ansvarsgrundlag hos kranføreren, da retten vurderede, at der var handlet uagtsomt, om end i lav grad.

Retten vurderede dog, at udlejer skulle frifindes. Det var i den forbindelse afgørende, at lejeren havde påtaget sig losseopgaven og dermed havde instruktionsbeføjelse over for kranføreren. Overgangen af principalansvaret blev yderligere støttet af udlejers forretningsbetingelser. Lejer ansås derfor for at være den rette principal. Udlejer blev således frifundet.


IUNO mener

Dommen viser, hvordan et principalansvar ikke nødvendigvis ligger hos den, der er arbejdsgiver for den skadevoldende arbejdstager. Som udgangspunkt overgår ansvaret ikke ved udlejning af udstyr og ansatte, da arbejdsgiveren har en interesse i udlejningen, eftersom udlejer modtager vederlag. Det havde også betydning for sagens udfald, at udlejer havde skrevet i sine forretningsbetingelser, at ansvaret for kranførerens skadevoldende handling overgik til lejer.

Når man gør et krav gældende, er det derfor vigtigt først at undersøge de kontraktmæssige forhold hos skadevolder, så man ikke risikerer at sagsøge en part, der ikke hæfter.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-39035/2018-SHR af 25. november 2019]

[Højesterets dom i sag BS-50271/2018-HRJ af 22. oktober 2019].