Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Godtgørelse for seksuel chikane af konsulent

IUNO
30/04/2019
Godtgørelse for seksuel chikane af konsulent
IUNO logo


En kvindelig medarbejder udførte konsulentarbejde for en virksomhed. Konsulenten mente, at hun blev udsat for seksuel chikane af den daglige leder i virksomheden, da han bl.a. skrev ”Du er sexet!” til hende i en SMS. Ligebehandlingsnævnet slog fast, at konsulenten var omfattet af beskyttelsen i ligebehandlingsloven, og at SMS’en udgjorde seksuel chikane. Konsulenten fik derfor en godtgørelse på 30.000 kr.



Sagen drejede sig om en kvinde, der var ansat i én virksomhed, men arbejdede som konsulent for en anden virksomhed. Her arbejdede hun i sammenlagt ni måneder og havde ansvaret for virksomhedens økonomi. Konsulenten påstod, at virksomhedens daglige leder udsatte hende for seksuel chikane, mens hun arbejdede der. Han skrev bl.a. en SMS til hende, hvori der stod ”Du er sexet!”. Virksomhedens direktør og konsulenten holdt et møde for at diskutere den daglige leders opførsel, men efter mødet blev samarbejdsaftalen med konsulentens arbejdsgiver opsagt.

Konsulenten påstod, at hun var blevet udsat for seksuel chikane som konsulent for virksomheden. Hun krævede derfor godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Hun mente desuden, at opsigelsen af samarbejdsaftalen skyldtes, at hun havde fremsat krav om ligebehandling.

Virksomheden påstod, at sagen ikke var omfattet af ligebehandlingsloven, da virksomheden ikke var konsulentens arbejdsgiver. Det blev gjort gældende, at sagen drejede sig om et samarbejdsophør mellem to erhvervsdrivende og ikke et ansættelsesforhold. Virksomheden påstod desuden, at opsigelsen af samarbejdsaftalen skyldtes mangelfuldt arbejde af konsulenten.

Sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet, der skulle afgøre, om ligebehandlingsloven var blevet overtrådt.


Konsulenten var omfattet af ligebehandlingsloven


Ligebehandlingsnævnet fastslog, at ligebehandlingsloven gjaldt for enhver arbejdsgiver i alle ansættelsesforhold, uanset ansættelsesforholdets længde og omfang. Nævnet lagde til grund, at virksomheden havde almindelige instruktionsbeføjelser over for konsulenten, og at virksomheden derfor reelt fungerede som konsulentens arbejdsgiver i ligebehandlingslovens forstand. Virksomheden havde derfor haft pligt til at sikre konsulenten mod forskelsbehandling på grund af køn, her i form af opsigelsen af samarbejdet på grund af, at konsulenten havde fremsat krav om ligebehandling.

Der var uenighed om, hvad der præcis var sket mellem den daglige leder og konsulenten, men nævnet fandt, at SMS’en til konsulenten i sig selv udgjorde seksuel chikane. Samarbejdsaftalen blev opsagt samme dag, som konsulenten drøftede beskeden med virksomhedens direktør. Nævnet lagde derfor til grund, at samarbejdsophøret skyldtes, at konsulenten havde påstået, at hun var blevet udsat for seksuel chikane.

På denne baggrund fandt Ligebehandlingsnævnet, at konsulenten var blevet udsat for ringere behandling, fordi hun havde fremsat krav om ligebehandling. Konsulenten blev derfor tilkendt en godtgørelse på 30.000 kr.


IUNO mener


Afgørelsen viser, at det kun er ansatte, der er beskyttet af de centrale dele af Ligebehandlingsloven. I den konkrete afgørelse blev konsulenten dog efter en samlet betragtning anset som ansat. Virksomheder der anvender konsulenter, freelancere, vikarer, mv. skal derfor være opmærksomme på, at en række af disse løst tilknyttede personer kan blive betragtet som ansatte, hvilket vil give personen en række rettigheder. Det er af samme grund vigtigt, at anvendelsen af den type ressourcer vurderes nøje, i hvert tilfælde.

IUNO anbefaler generelt, at virksomheder arbejder proaktivt for at sikre en chikanefri arbejdsplads, for eksempel ved at udarbejde interne politikker og træne medarbejdere heri. I sager om seksuel chikane, anbefaler vi desuden, at virksomheder søger juridisk rådgivning.

[Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 13. marts 2019 i sag 18-45596]

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
16/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aktieoptionernes akilleshæl
Aktieoptionernes akilleshæl
19/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted