Gennemgang af ansats personlige filer på arbejds­computer var ikke brud på privat­livets fred

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tog stilling til, om det var en krænkelse af retten til privatliv, at en arbejdsgiver gennemgik en medarbejders personlige filer på en arbejdscomputer. I afgørelsen lagde både de nationale domstole og Menneskerettighedsdomstolen særligt vægt på, om filerne var tilstrækkeligt identificeret som "private".

Libert v. France, 5. kammer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom den 22. februar 2018


Sagen kort

En medarbejder (M) var ansat hos det franske, statsejede jernbaneselskab SNCF og havde senest været ansat som souschef i afdelingen for overvågning. I 2007 blev han suspenderet. Da han vendte tilbage fra suspensionen bemærkede han, at hans computer var blevet konfiskeret. I en samtale med sine overordnede fik M at vide, at man under en gennemgang af hans computer bl.a. havde fundet forfalskede attester, som bar virksomhedens officielle logo og et antal pornografiske filer. Som følge heraf blev M afskediget.

M lagde sag an ved de nationale domstole uden at få medhold. Herefter anlagde M sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med påstand om, at hans arbejdsgiver – ved at åbne og gennemse hans private filer på arbejdscomputeren – havde krænket hans ret til privatliv efter artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen.


Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse

Menneskerettighedsdomstolen fastslog indledningsvist, at SNCF var en offentlig myndighed. Sagen skulle derfor vurderes ud fra, om de franske myndigheder havde holdt sig fra at gribe ind i den private sfære og retten til privatliv.

De franske myndigheder havde levet op til de positive forpligtelser, der følger af Menneskerettighedskonventionens artikel 8, ved at indføre lovgivning, der beskytter medarbejderes privatliv mod arbejdsgiveres tiltag om overvågning af arbejdscomputere.

De nationale domstole slog fast, at en arbejdsgiver – ifølge fransk lovgivning – har ret til at åbne og undersøge alle filer, der er gemt på en computers harddrive, med undtagelse af de filer, der er markeret som "personlige". Sådanne filer må kun åbnes, hvis der er en alvorlig fare eller ekstraordinære omstændigheder, og kun når medarbejderen er til stede eller forudgående er blevet grundigt informeret.

De nationale domstole havde fulgt disse principper og konkluderet, at filerne i dette tilfælde ikke var tilstrækkeligt markeret som "personlige". Derfor havde arbejdsgiveren ret til at åbne dem.

De pågældende filer var blevet opbevaret på et harddiskdrev, der som standard var kaldt "D:/data". M havde omdøbt drevet på hans computer til "D:/personlig data". De nationale domstole vurderede, at navnet ikke i sig selv var nok til, at alle filer på drevet kunne anses som personlige.

De nationale domstole lagde vægt på, at drevet normalt blev benyttet til at opbevare medarbejdernes professionelle dokumenter. Dermed kunne navnet "D:/personlig data" indikere, at drevet blev brugt til at opbevare filer, som medarbejderen personligt behandlede i forbindelse med sit arbejde. Det kunne heller ikke forventes, at en medarbejder benyttede et helt drev til privat lagring af personlige filer.

De nationale domstole lagde også vægt på SNFC's argument om, at det var beskrevet i virksomhedens brugervejledning, at al privat data skulle været tydeligt markeret som privat.

Menneskerettighedsdomstolen konkluderede, at de nationale domstole havde foretaget en rimelig vurdering af den påståede krænkelse, og at domstolenes afgørelser havde været tilstrækkeligt begrundede. De nationale myndigheder havde derfor ikke overskredet den skønsmargin, der tillades medlemsstaterne.

På den baggrund vurderede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke, at M's ret til privatliv var blevet krænket.


Hvad viser dommen?

Dommen er med til at klarlægge, hvor meget der skal til, før filer kan betragtes som "private" og dermed kan beskyttes efter menneskerettighedskonventionen. Dommen viser, at der vil være tale om en konkret vurdering i alle tilfælde, hvor der blandt andet kan lægges vægt på virksomhedens interne retningslinjer ved vurderingen af, hvad der kan anses som privat.

Kromann Reumerts bemærkning

Kromann Reumert bemærker, at en arbejdsgiver skal være opmærksom på retten til privatliv, hvis denne vælger at gennemgå materiale på en medarbejders computer, der er stillet til rådighed af virksomheden. Ved sådanne undersøgelser er det vigtigt at iagttage den danske lovgivning, der regulerer området, herunder reglerne om beskyttelse af persondata.