Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Generationsskifter af selskaber skal være dyrere

Focus Advokater
10/02/2015
Generationsskifter af selskaber skal være dyrere
Skatteministeriet har den 5.2.2015 meddelt, at regeringen ønsker at ophæve den såkaldte formueskattekurs. Konsekvensen er, at mange generationsskifter bliver dyrere i form af øgede bo-eller gaveafgifter og evt. øget skat.

Hvad er formueskattekursen?
Formueskattekursen er en særlig beregningsmetode, som anvendes til at fastsætte værdien af aktierne eller anparterne i et selskab. Metoden kan kun anvendes, når handelsværdien af selskabets aktier ikke kan fastlægges på anden vis, f.eks. fordi selskabets aktier aldrig er blevet omsat. Metoden kan endvidere kun anvendes ved overdragelser af aktier inden for bo- og gaveafgiftskredsen, dvs. typisk mellem forældre og børn. Metoden anvendes derfor som led i generationsskifter. Metoden er udtryk for en matematisk beregning af selskabets værdi ud fra historiske tal. Metoden finder ikke nødvendigvis frem til den aktuelle og reelle handelsværdi af selskabet, som jo netop ikke kendes præcist i de tilfælde, hvor formueskattekursen kan anvendes. Ofte fører formueskattekursen til en lavere værdiansættelse, end hvis man havde anvendt de alternative skattemæssige beregningsmetoder.

Hvorfor ophæves formueskattekursen?
Skatteministeriet begrunder ophævelse af formueskattekursen med, at formueskattekursen fører til en for lav værdi, og at aktierne derfor bliver overdraget eller arvet for billigt. En højere værdiansættelse vil føre til, at bo- eller gaveafgiften øges tilsvarende. Den skat, overdragelsen udløser, vil også forhøjes tilsvarende, medmindre der kan overdrages med skattemæssig succession. Konsekvensen af afskaffelsen er altså at mange generationsskifter i sidste ende bliver dyrere at gennemføre.

Alternativer til formueskattekursen
Når formueskatten er ophævet, kan man i stedet anvende de hjælperegler, der er beskrevet i TS cirkulære 2000-9 og -10. Der er dog kun tale om vejledende hjælperegler, som kun gælder, hvis de giver et egnet udtryk for aktiernes værdi. Dvs. SKAT kan forlange, at man i stedet beregner værdien ud fra andre metoder, som er beskrevet i et transfer pricing cirkulære fra 2009, og som er tiltænkt anvendelse ved koncerninterne handler i store internationale koncerner.

Kritik
Ophævelsen af formueskattekursen vil formentlig blive udsat for en del kritik, dels fordi mange er af den opfattelse, at formueskattekursen ikke uden videre kan ophæves ved et administrativt udstedt cirkulære. Dels fordi man afskaffer den beregningsmetode, som skaber størst forudsigelighed ved værdiansættelse af aktier, hvor handelsprisen ikke kendes, fordi aktierne aldrig har været omsat. Dermed øges retsusikkerheden for skatteyderne.

Ophævelsen af formueskattekursen skal ses i sammenhæng med, at skatteministeriet i et lovforslag, som er netop er sendt i høring, foreslår, at bindende svar om et aktivs værdi skal kunne miste sin bindende kraft, hvis det efterfølgende har kunnet konstateres, at værdien af aktivet afviger væsentligt fra den værdi, der fremgår af det bindende svar. Dvs. skatteyder vil herefter ikke engang kunne vide sig sikker på værdiansættelsen ved på forhånd at indhente bindende svar.

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovforslag om implementering af CSRD fremsat
Lovforslag om implementering af CSRD fremsat
26/02/2024
EU-ret, Selskabsret, Øvrige
EU-Parlamentet og Ministerrådet når til enighed om "Listing Act"
EU-Parlamentet og Ministerrådet når til enighed om "Listing Act"
28/02/2024
EU-ret, Finansiering og bankret, Selskabsret
Har I styr på jeres ejerforhold?
Har I styr på jeres ejerforhold?
11/03/2024
Selskabsret, Compliance
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
14/03/2024
Selskabsret, Insolvens og rekonstruktion
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Valg af selskabsform
Valg af selskabsform
12/04/2024
Selskabsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted