Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Generations­skifte til attraktive skatte­satser – det kan stadig nås

Horten
12/09/2019
Generations­skifte til attraktive skatte­satser – det kan stadig nås
Horten logo



Regeringsskiftet blev en realitet denne sommer. Der forventes derfor at blive indført en række skattestigninger i den kommende tid, som vil gøre det dyrere at være dansker.


I det fælles oplæg "Retfærdig retning for Danmark" fremgår det, at der mellem regeringen og dens støttepartier er enighed om, at der skal gennemføres målrettede skattestigninger, fx en tilbagerulning af lempelsen af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger.

Herudover har Socialdemokratiet op til valget foreslået en lang række skattestigninger herunder:

  • En forhøjelse af boafgiftssatsen fra 15 % til 30 % for arv over 3 mio. kr.

  • En forhøjelse af den øverste sats på aktieindkomst fra 42 % til 45 %

  • En forhøjelse af satsen for kapitalindkomst fra 42 % til 52 %.


Enhedslisten har foreslået, at aktieindkomst skal beskattes med samme sats som for løn, mens SF foreslår, at der indføres en formueskat på 0,5 % af formuer over 5 mio. kr.


Generationsskifte af aktive erhvervsvirksomheder


Det er fortsat uvist, hvilke af de ovennævnte varslede skattestigninger – om nogen – der vil blive gennemført. Meget tyder dog på, at i hvert fald lempelsen på generationsskifte af aktive erhvervsvirksomheder rulles tilbage fra de nuværende 6 % til de oprindelige 15 %. Der er derfor god grund til at gennemføre et generationsskifte af aktiv virksomhed, inden skattestigningen effektueres. Det vides dog endnu ikke, hvornår tilbagerulningen i givet fald kan forventes gennemført.


Generationsskifte af passiv formue


I forbindelse med Folketingsvalget kom Socialdemokratiet som nævnt med et konkret forslag om forhøjelse af boafgiftssatsen fra 15 % til 30 % for arv over 3 mio. kr. mod en forhøjelse af bundfradraget fra 295.300 kr. til 500.000 kr. Samme sats og bundgrænse må antages at skulle gælde ved gaveoverdragelser. I den forbindelse kan det derfor også være relevant at overveje generationsskifte af øvrig formue, inden en mulig forhøjelse gennemføres.


Generationsskifte af ejendomme – overdragelse af skatterabat


Uden direkte sammenhæng med skattesatser for generationsskifte, kan der desuden være særlig grund til at overveje at overdrage fast ejendom til næste generation. Det gælder ikke mindst dyre ejendomme såsom dyre sommerhuse, hvilket skyldes den nye boligskattereform og de kommende ejendomsvurderinger, som udsendes for ejerboliger i 2020.

For nogle boligejere vil de nye ejendomsvurderinger medføre en stigning i de samlede boligskatter. Stigningen kan potentielt udgøre flere hundrede tusinde om året for meget dyre ejendomme. Der er derfor tanken, at der fra politisk side vil indføres en skatterabat, svarende til den merbetaling, som boligejeren kommer til at betale i forhold til hvad boligejeren ville have betalt under det gamle skattesystem.

Skatterabatten gælder alene eksisterende boligejere og forsvinder, når boligen bliver solgt efter 31. december 2020. Der er derfor god grund til at overveje en overdragelse af fast ejendom til den næste generation, inden muligheden for at opnå skatterabatten forspildes. Skatterabatten forventes fx at forsvinde, hvis næste generation arver en ejendom – fx et familiesommerhus - efter 31. december 2020.

En anden sidegevinst ved at overdrage ejendommen til næste generation i løbet af 2019 er, at der på den måde vil kunne ske overdragelse af ejendommen til den offentlige ejendomsvurdering minus 15 % i en række tilfælde. Da vurderingerne af særligt dyre ejendomme forventes at stige kraftigt, når de kommende ejendomsvurderinger udsendes, kan løsningen derfor være attraktiv.




 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvordan skal man beskattes som influencer?
Hvordan skal man beskattes som influencer?
20/02/2024
Skatte- og afgiftsret, E-handel og markedsføring
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted