Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Gæld til nær familie opstået ved virksomhedsoverdragelse skulle ikke indgå i skattefri virksomhedsomdannelse

TVC Advokatfirma
16/05/2019
Gæld til nær familie opstået ved virksomhedsoverdragelse skulle ikke indgå i skattefri virksomhedsomdannelse
TVC Advokatfirma logo

Vestre Landsret har ved en dom af 7. maj 2009 givet en skatteyder medhold i, at gæld opstået ved køb af en virksomhed fra et nært familiemedlem kunne holdes udenfor en skattefri virksomhedsomdannelse. Gælden udgjorde ikke et passiv i virksomheden, uanset at gælden var påtaget som en del af købesummen ved købet af virksomheden.



En skatteyder købte i 2008 en personlig drevet virksomhed af et nært familiemedlem. Overdragelsessummen blev betalt delvist ved overtagelse af virksomhedens gæld samt ved udstedelse af et gældsbrev til sælger af virksomheden på kr. 900.000. Der blev udstedt et gældsbrev mellem skatteyderen og det nære familiemedlem.

Skatteyderen selvangav resultatet af virksomhedens drift i 2008 i virksomhedsskatteordningen. Gælden til skatteyderens familiemedlem indgik ikke i virksomhedsskatteordningen, hvor gælden var opført som en del af egenkapitalen. I virksomhedens driftsregnskab for 2008 indgik gælden til familiemedlemmet.

I 2009 gennemførte skatteyderen en skattefri virksomhedsomdannelse af virksomheden. Gælden til familiemedlemmet indgik ikke i virksomhedsomdannelsen. Ligeledes indgik nogle opskrifter og et varemærke, der kontinuerligt havde været i skatteyderens ejerskab, ikke i den skattefrie virksomhedsomdannelse.

Skattemyndighederne kvalificerede virksomhedsomdannelsen som skattepligtig med henvisning til, at ikke alle virksomhedens aktiver og passiver var overdraget til selskabet ved virksomhedsomdannelsen.

Vestre Landsret henviste i sin dom til forarbejderne til virksomheds-omdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, hvoraf det blandt andet fremgår, at såfremt ”virksomheden inden omdannelsen (har) været omfattet af virksomhedsordningen, er det de aktiver og passiver, der har været inddraget under denne ordning, som nu skal overdrages til selskabet”.

Vestre Landsret fandt det godtgjort, at gælden ikke indgik i virksomhedsordningen for 2008 og dermed ikke skulle indgå i den skattefrie virksomhedsomdannelse. Tilsvarende skulle opskrifterne og varemærket, som kontinuerligt havde været ejet af skatteyder ikke anses for ”aktiver i virksomheden”.


TVC Advokatfirma bemærker


Det er TVC Advokatfirmas vurdering, at Skatteministeriets argumentation ved sagens førelse ville indebære, at et gældsbrev mellem far og søn eller anden nær familie, udstedt i forbindelse med overdragelse af en privat virksomhed, altid ville skulle kvalificeres som erhvervsmæssig for køber af virksomheden og dermed indgå i såvel virksomhedsskatteordningen som en eventuel virksomhedsomdannelse.

Med Vestre Landsrets dom er det fastslået, at en gældspost opstået i forbindelse med køb af en personlig virksomhed ikke nødvendigvis er erhvervsmæssig. Gældsposten var holdt udenfor virksomhedsskatteordningen og var på denne baggrund en privat gældsfordring, der ikke skulle indgå i virksomhedsomdannelsen for, at denne kunne kvalificeres som skattefri.


Har du behov for hjælp til en skattesag eller rådgivning om skat?


Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag eller ønsker rådgivning om skattemæssige forhold, er du altid meget velkommen til uforpligtende at kontakte advokat Torben Bagge, der er leder af skatteafdelingen i TVC Advokatfirma.

Klik her for at læse mere om fokusområdet skatte- og afgiftsproces, og de muligheder du eller din virksomhed har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.

 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
19/04/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted