Energistyrelsen har netop sendt et udkast til lov om ændring af varmeforsyningsloven og planloven i høring. Forslaget indebærer væsentlige ændringer på området.
Udkastet til ændringen medfører at:
- kommuner ikke længere kan pålægge forbrugere tilslutnings- og/eller forblivelsespligt til den kollektive varmeforsyning
- store eldrevne varmepumper kan indregne et overskud i varmeprisen
- energi- forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation.
Adgang til at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt ophæves
Lovforslaget indeholder først og fremmest et forslag om at ophæve muligheden for at pålægge eksisterende samt nybyggeri i varmeforsyningsområder tilslutnings- og/eller forblivelsespligt. Det gælder for områder, hvor der ikke er pålagt den type bindinger på forbrugerne inden den 1. januar 2019.
Baggrunden for ophævelsen er et ønske om at sikre forbrugerne et friere valg af varmeforsyningsform, så forbrugerne ikke er tvunget til forblive bundet til varmeforsyningsselskaber, der ikke har konkurrencedygtige priser. Derudover ønsker man at skabe øget fokus på gennemførelsen af rentable projekter for varmeforsyningsvirksomhederne.
Der er tale om en opfølgning af energiaftalen af den 29. juni 2018.
Konsekvens for kommunerne og varmeforsyningsvirksomhederne
Lovforslaget medfører, at kommunerne pr. den 1. januar 2019 ikke længere kan pålægge en tilslutnings- og forblivelsespligt.
Hvor tilslutnings- og forblivelsespligt er pålagt inden skæringsdatoen, gælder dette fortsat. Konkret betyder det, at der er forbrugere, der kan være forpligtede til at tilslutte sig den kollektive varmeforsyning de næste 9 år, hvilket er fristen for eksisterende bebyggelse.
Herudover gælder tilslutnings- og forblivelsespligt fortsat for de områder, der er omfatter af lokalplaner, der allerede er vedtaget.
Lovforslaget giver energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, der helt eller delvist ophæver de hidtil gældende regler og dermed bestående bindinger. Det er dog stadig ikke afklaret om ministeren vil gøre brug af denne hjemmel og indføre begrænsninger eller ophæve allerede pålagt tilslutnings– og forblivelsespligt.
Hvis lokalplanen ikke er vedtaget inden den 1. januar 2019
Lokalplanforslag, der er offentliggjort, inden lovforslaget træder i kraft, kan indeholde pålæg om tilslutnings- og forblivelsespligt, og er forslaget offentliggjort inden den 1. januar 2019, gælder de nuværende regler om tilslutnings- og forblivelsespligt. På den måde kan der pålægges tilslutnings- og forblivelsespligt efter skæringsdagen på lokalplansniveau, hvis blot lokalplanforslaget er sendt i offentlig høring inden skæringsdagen.
Projektforslag skal være godkendt inden 1. januar 2019
Et projekt, som indeholder bestemmelser om tilslutnings- eller forblivelsespligt skal være godkendt af kommunalbestyrelsen, og der skal være truffet formel beslutning om pålæg inden den 1. januar 2019. Beslutning om pålæg træffes normalt på samme møde.
Hvis der klages over et projekt, der allerede er godkendt af kommunen inden den 1. januar 2019 og der inden denne dato er truffet beslutning om pålæg, vil det fortsat være de hidtil gældende regler, der finder anvendelse på projektet og beslutningen om pålæg. Det gælder, hvis der ikke gives medhold i klagen. Det gælder også, hvis et projekt, der er godkendt af kommunen og meddelt pålæg inden den 1. januar 2019, hjemsendes til fornyet behandling af Energiklagenævnet, og kommunen derfor først kan træffe en endelig beslutning om projektet efter den 1. januar 2019.
Det forventes dog, at det vil være et krav, at en kommunal afgørelse om godkendelse af et projekt ikke er så mangelfuld, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om der reelt er truffet en afgørelse. Det kan også blive problematisk, hvis en ny afgørelse kommer til at bygge på et nyt og væsentligt anderledes grundlag.
Muligheden for at indregne overskud i varmeprisen udvides
Udkastet til lovændringen betyder desuden, at eldrevne varmepumper gives adgang til at indregne et overskud i varmeprisen. Det er en betingelse, at varmepumpen leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Der i dag mulighed for at indregne et overskud i varmeprisen for industriel overskudsvarme, geotermi, solvarme og anlæg fyret med biogas eller biomasse, når varmen leveres til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Hensynet bag er, at der er tale om anlæg, der bidrager til at øge anvendelsen af vedvarende energikilder.
Eldrevne varmepumper, der f.eks. opstilles i et varmeværk, er ikke omfattet af denne mulighed, selvom der er tale om et anlæg, der bidrager til den grønne omstilling af energisystemet. Det er derfor blevet foreslået, at eldrevne varmepumper også gives mulighed for at indregne overskuddet i varmeprisen.
Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation
Endelig giver forslaget energi-, forsynings- og klimaministeren adgang til at fastsætte regler om, at kommunikation, der vedrører forhold inden for varmeforsyningsområdet, skal ske digitalt.
-medium.jpg)
