Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Forskelsbehandling på grund af alder

Horten
07/10/2014
Forskelsbehandling på grund af alder
Højesteret fastsatte i en dom den 1. oktober et godtgørelsesbeløb til piloter, der ved deres afskedigelse var blevet direkte forskelsbehandlet på grund af alder, til fire måneders løn.
Udvalgt til afskedigelse efter forhandlinger 

Under en afskedigelsesrunde hos SAS blev 54 piloter afskediget som følge af arbejdsmangel. Efter en forhandling mellem Dansk Pilotforening og tilsvarende foreninger i Sverige og Norge blev de piloter, der var berettiget til at modtage pension, valgt til at skulle afskediges først. De piloter, der blev afskediget, var alle mellem 60 år og 65 år gamle og var efter overenskomsten berettiget til at modtage pension.

Landsretten fandt efter en afvejning af hensynene bag afskedigelserne, at der var formildende omstændigheder til stede, hvorfor godtgørelsen blev nedsat til 300.000 kr. til hver af piloterne, svarende til ca. tre måneders løn.

Piloterne ankede sagen til Højesteret med påstand om et højere godtgørelsesbeløb.

Højesterets lagde vægt på overtrædelsens grovhed

Højesteret bemærker indledningsvist, at der ved fastsættelse af godtgørelsesniveauet skal tages hensyn til overtrædelsens grovhed, baggrunden for overtrædelsen og den krænkelse, der er blevet påført de forurettede.

Tidligere har Højesteret fastslået, at man ved udmålingen af godtgørelsen efter forskelsbehandlingsloven kunne tage udgangspunkt i den praksis, der havde udviklet sig for fastsættelse af godtgørelsesniveau efter ligebehandlingsloven. Dette fastslog Højesteret i dommen, U.2013.2575.H, der omhandlede godtgørelse for afskedigelse af en advokatsekretær på grund af hendes ADHD.

Højesteret dtalte nu, at der grundet piloternes høje anciennitet ville blive tale om en godtgørelse svarende til mere end seks måneders løn, hvis man anvendte principperne udviklet i praksis for udmåling af godtgørelse efter ligebehandlingsloven, men at der i dette tilfælde var grund til at fravige udgangspunktet i nedadgående retning.

… og på formildende omstændigheder

Højesteret fremhævede en række formildende omstændigheder ved afskedigelserne, herunder det forhold at afskedigelserne var sket på grund af arbejdsmangel, og at fastlæggelse af afskedigelseskriterierne var sket i samarbejde med pilotforeningerne.

Højesteret lagde desuden vægt på, at SAS havde ønsket at tage hensyn til yngre piloter, der havde stiftet familie og derfor var afhængige af deres indtægt, på bekostning af de ældre piloter, der måtte antages at være forsørgelsesmæssigt sikret, eftersom de i størstedelen af deres arbejdsliv måtte planlægge deres pension efter en pligtig afgangsalder på 60 år.

Højesterets flertal (tre ud af fem dommere) fastsatte på baggrund af de formildende omstændigheder godtgørelsen til fire måneders løn. Dissensen ville på trods af de formildende omstændigheder fastsætte godtgørelsen til seks måneders løn.

Horten bemærker

Dommen viser, at selvom der tages udgangspunkt i den praksis, som er udviklet for udmålingen af godtgørelse efter ligebehandlingsloven, kan man ikke stille direkte lighedstegn mellem godtgørelsesniveauerne for overtrædelse af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven. Udgangspunktet kan fraviges, hvis der er hensyn, der taler for en højere eller lavere godtgørelse.

Der kan være meget forskellige hensyn i en sag om ligebehandling og i en sag om forskelsbehandling på grund af alder samt anden forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven. Det kan derfor forventes, at retspraksis i fremtiden vil give et mere nuanceret billede af godtgørelsesudmålingen efter forskelsbehandlingsloven, end hvad vi har i dag.

Vi gør opmærksom på, at indholdet ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

 

 

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
16/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aktieoptionernes akilleshæl
Aktieoptionernes akilleshæl
I går
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted