Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Forskelsbehand­ling af ansatte på baggrund af fagforenings­medlemsskab var lovlig

Kromann Reumert
14/07/2015
Forskelsbehand­ling af ansatte på baggrund af fagforenings­medlemsskab var lovlig
Højesteret har netop fastslået, at foreningsfrihedsloven, som den skal fortolkes i lyset af Menneskerettighedskonventionens artikel 11, alene beskytter foreningsfriheden i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Loven indeholder således ikke et forbud mod forskelsbehandling under ansættelsen, med mindre forskelsbehandlingen har den virkning, at den reelt tvinger arbejdstageren til at melde sig ind i en forening. Den konkrete sag vedrørte forskelsbehandling af to ansatte grundet manglende medlemsskab af de overenskomstbærende fagforeninger bag emballageoverenskomsten i relation til tildeling af sygeløn. Højesteret fastslog, at forskelsbehandlingen var lovlig.

(Højesterets dom af 4. juni 2015.)

SAGEN KORT FORTALT
Sagen handlede om to medarbejdere, der var ansat i samme virksomhed, og som i en periode i 2011 og 2012 begge blev sygemeldt fra deres job. De to medarbejderes ansættelsesforhold var omfattet af emballageoverenskomsten, men medarbejderne var ikke medlemmer af de overenskomstbærende fagforeninger bag overenskomsten. Det fremgik af emballageoverenskomsten, at kun ansatte med mindst 3 måneders aktivt medlemskab var berettiget til supplerende sygehjælp. Derfor fik medarbejderne kun udbetalt den almindelige sats for sygedagpenge i perioden. Hvis medarbejderne havde været medlemmer af de overenskomstbærende fagforeninger, ville de have fået udbetalt sygedagpenge med tillæg af supplerende sygehjælp.

LANDSRETTENS DOM: FORSKELSBEHANDLINGEN VAR LOVLIG
Landsretten fandt, at den forskelsbehandling som emballageoverenskomsten hjemler ikke er i strid med foreningsfrihedsloven, som den skal fortolkes på baggrund af Menneskerettighedskonventionens artikel 11, idet foreningsfrihedsloven alene tager sigte på at beskytte fagforeningsfriheden i forbindelse med ansættelse og afskedigelse.

HØJESTERETS DOM: FORSKELSBEHANDLINGEN VAR LOVLIG
Spørgsmålet, om hvorvidt forskelsbehandlingen var i strid med foreningsfrihedsloven, blev efterfølgende indbragt for Højesteret.

Højesteret var enig med Landsretten og vurderede også, at der ikke forelå et brud på foreningsfrihedsloven. Ved vurderingen lagde Højesteret vægt på følgende:

  • Foreningsfrihedslovens § 4c sammenholdt med § 1 og § 2 tager alene sigte på at beskytte foreningsfriheden i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Loven indeholder ikke et forbud mod forskelsbehandling under ansættelsen.

  • Højesteret bemærkede, at foreningsfrihedslovens § 4c har til formål at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionens artikel 11, sådan som den er blevet fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forhold til eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet.

  • Menneskerettighedskonventionens artikel 11 i relation til eksklusivaftaler beskytter også retten til ikke at tilslutte sig en forening. Beskyttelsen gælder dog alene ved ansættelse og afskedigelse, med mindre den forskelsbehandling, der er en følge af det manglende medlemsskab af fagforeningen har den virkning, at den reelt tvinger arbejdstageren til at melde sig ind i den pågældende fagforening. Højesteret konkluderede i den forbindelse, at den forskelsbehandling som medarbejderne havde været udsat for ikke indebar, at medarbejderne havde været tvunget til at melde sig ind i de overenskomstbærende forbund.


KROMANN REUMERTS BEMÆRKNINGER
Højesterets dom bekræfter, at foreningsfrihedsloven, som den skal fortolkes i lyset af Menneskerettighedskonventionens artikel 11, beskytter foreningsfriheden i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Foreningsfrihedsloven kan alene påberåbes med henvisning til Menneskerettighedskonventionens artikel 11 under det løbende ansættelsesforhold, hvis forskelsbehandlingen har den virkning, at den reelt tvinger arbejdstageren til enten at melde sig ind eller ud af den pågældende forening.

Læs hele dommen her.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
16/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aktieoptionernes akilleshæl
Aktieoptionernes akilleshæl
19/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted