Forsikrings­selskabs regreskrav i forbindelse med 12 år gammel olie­forurening var ikke forældet

Højesteret fandt i en sag om forældelse, at et forsikringsselskabs regreskrav mod skadevolder og dennes ansvarsforsikringsselskab vedrørende en 12 år gammel olieforurening ikke var forældet. Højesteret konkluderede, at der forelå sådanne "særlige omstændigheder”, at den almindelige treårige forældelsesfrist ikke løb fra skadens indtræden i 2005, men først fra myndighedernes udstedelse af det endelige undersøgelses- og oprydningspåbud i 2012.

Højesterets kendelse af 16. januar 2017


SAGENS BAGGRUND

I en sag om olieforurening på en ejendom havde Faxe Kommune i henhold til jordforureningslovens § 48 den 31. oktober 2005 udstedt et påbud til ejerne af ejendommen om at fjerne en del af forureningen. Ejendommens ejere klagede over afgørelsen med påstand om, at der blev givet påbud om at fjerne en større del af olieforureningen.

Efter en årelang sagsbehandling hos myndighederne ændrede Natur- og Miljøklagenævnet den 18. juli 2011 kommunens afgørelse og udstedte påbud om at udarbejde et projekt for mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen. Faxe Kommune udstedte den 12. november 2012 et endeligt påbud om oprensning af størstedelen af forureningen på grunden. Grundejeren havde tegnet den lovpligtige forsikring for villaolietanke hos Topdanmark, som betalte for oprensningen og dermed indtrådte i grundejerens krav mod skadevolder.

Der var i sagen enighed om, at olieudslippet skyldtes en håndværksmæssig fejl begået af et VVS-firma, som via sit ansvarsforsikringsselskab havde erkendt erstatningsansvaret ved et brev den 12. december 2012. Den 16. august 2011 indgik parterne aftale om suspension af forældelsesfristen med forbehold for, at kravet ikke allerede var forældet.

Efter gennemførelsen af oprensningen gjorde Topdanmark et regreskrav gældende mod VVS-firmaet og dets ansvarsforsikringsselskab, som dog afvise kravet med henvisning til, at kravet måtte være forældet. Topdanmark indgav herefter stævning i november 2013.


HØJESTERETS DOM OG BEGRUNDELSE

Den almindelige treårige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3, stk. 1, løber fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kan kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

For erstatningskrav uden for kontrakt regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtræden jf. § 2, stk. 4. Tredjemand som har et regreskrav (som var tilfældet for Topdanmark), indtræder som udgangspunkt i skadelidtes retsstilling med hensyn til forældelse, og forældelsen af regreskravet vil derfor følge de samme regler som forældelsen af hovedkravet.

Begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen kan dog i henhold til lovforarbejderne fraviges i særlige tilfælde.

Højesteret fandt, at Topdanmark først havde grundlag for at rejse regreskrav, når der var meddelt et bindende myndighedspåbud, da Topdanmark i henhold til forsikringsbetingelserne alene var forpligtet til at betale for den påbudte oprensning. Da det endelige oprensningspåbud først blev givet i 2012, kunne forældelsesfristen derfor ifølge Højesteret først begynde at løbe fra dette tidspunkt. Det forhold, at Topdanmarks betalingsforpligtelse under den lovpligtige forsikring i henhold til forsikringsbetingelserne var knyttet op på det endelige påbud fra myndighederne, udgjorde således efter Højesterets opfattelse sådanne ”særlige omstændigheder”, at de almindelige regler for forældelsesfristens begyndelsestidspunkt måtte fraviges.

Højesteret konkluderede derfor, at regreskravet ikke var forældet.


KROMANN REUMERTS BEMÆRKNINGER

Med kendelsen har Højesteret slået fast, at forældelsesfristen for krav vedrørende forureninger fra villaolietanke (som i praksis så godt som altid betales via den lovpligtige forsikring hos Topdanmark) først regnes fra det endelige myndighedspåbud. Spørgsmålet er, om kendelsen også vil åbne op for, at der på andre områder med lovpligtige forsikringer, eller hvor et erstatningskrav er betinget af en myndighedsafgørelse, kan påberåbes sådanne ”særlige omstændigheder”, at forældelseslovens regler om forældelsesfristens begyndelsestidspunkt kan fraviges.



 

---