Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Forhøjelse af sølovens global­begrænsning

Kromann Reumert
18/06/2015
Forhøjelse af sølovens global­begrænsning
Ændringen af ansvarsgrænserne i sølovens § 175 (globalbegrænsningsreglerne) er trådt i kraft, så der nu gælder nye begrænsningsbeløb for person- og tingsskadekrav.

Den 8. juni 2015 trådte bekendtgørelse nr. 13 af 13. januar 2015 om ændringen af ansvarsgrænserne i sølovens § 175 (globalbegrænsningsreglerne) i kraft.

Reglerne om det begrænsede rederansvar har til formål, at begrænse det betydelige ansvar, som rederen (og visse andre personer) kan ifalde i forbindelse med ulykker til søs, der medfører skader på f.eks. personer eller andet skib. Begrænsningen gælder summen af alle krav, som falder inden for opregningen, og som er opstået i forbindelse med en bestemt begivenhed. Reglerne omtales derfor ofte som globalbegrænsning.

Reglerne om globalbegrænsning findes i dag i sølovens kapitel 9, der gennemfører 1976-ansvarsbegrænsningskonventionen (London-konventionen), som ændret ved 1996-protokollen. I sølovens § 175, stk. 2 fastsættes ansvarsgrænsen for krav i anledning af skade på andre personer end skibets egne passagerer. I sølovens § 175, stk. 3 fastsættes ansvarsgrænsen for alle andre krav, herunder krav i anledning af tingsskader.

ÆNDRINGER I GLOBALBEGRÆNSNINGSBELØBENE
Bekendtgørelse nr. 13 af 13. januar 2015 ændrer med virkning fra den 8. juni 2015 globalbegrænsningsbeløbene i sølovens § 175, stk. 2 og 3, således at de samlede beløb, som rederen fremover vil kunne begrænse sit ansvar til, er som følger:

Ansvarsbegrænsning i anledning af dødsfald eller personskade
For krav i anledning af dødsfald eller personskade er ansvarsgrænsen 3,02 mio. SDR (ændret fra 2mio. SDR) for skibe med en tonnage på 2.000 tons og derunder. For et skib med en større tonnage forhøjes ansvarsgrænsen således:

  • For hvert ton fra 2.001 til 30.000 tons med 1.208 SDR (ændret fra 800 SDR)

  • For hvert ton fra 30.001 til 70.000 tons med 906 SDR (ændret fra 600 SDR)

  • For hvert ton over 70.000 tons med 604 SDR (ændret fra 400 SDR).


Ansvarsbegrænsning for alle andre krav
Ansvarsgrænsen for alle andre krav samt en eventuel udækket del af krav som nævnt i stk. 2 er 1,51 mio. SDR (ændret fra 1mio. SDR), for skibe med en tonnage på 2.000 og derunder. For et skib med en større tonnage forhøjes ansvarsgrænsen således:

  • For hvert ton fra 2.001 til 30.000 tons med 604 SDR (ændret fra 400 SDR)

  • For hvert ton fra 30.001 til 70.000 tons med 453 SDR (ændret fra 300 SDR)

  • For hvert ton over 70.000 tons med 302 SDR (ændret fra 200 SDR).


BAGGRUND
Baggrunden for ændringen i begrænsningsbeløbene er en beslutning truffet i FN’s søfartsorganisation, IMO, i april 2012. Her blev det besluttet at hæve beløbene for at tage højde for den pris‐ og lønudvikling, der har været siden 1996, hvor beløbene sidst blev forhøjet. Der er således tale om en sikring af muligheden for at få erstatning i nutidskroner.

De forhøjede ansvarsgrænser har bl.a. betydning for udstedelse af forsikringscertifikater vedr. bunkersulykker og vragfjernelse samt skibenes ansvarsforsikringer, der fra den 8. juni 2015 skal dække op til de nye ansvarsgrænser.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Automatisk ombookingsystem anerkendt som rimelig forholdsregel
Automatisk ombookingsystem anerkendt som rimelig forholdsregel
18/01/2024
Transportret
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
18/01/2024
Miljøret, Transportret, Skatte- og afgiftsret
Udsigt til seks timers forsinkelse – ingen kompensation
Udsigt til seks timers forsinkelse – ingen kompensation
21/03/2024
Transportret, EU-ret
De danske NIS2- og CER-love træder i kraft 1. januar 2025
De danske NIS2- og CER-love træder i kraft 1. januar 2025
02/04/2024
Compliance, Energi og forsyning, Transportret
Refusion via rejsebureau
Refusion via rejsebureau
11/04/2024
Øvrige, Transportret
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
I går
Transportret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted