Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Det forbrændingsegnede affald skal måske konkurrenceudsættes

Horten
20/05/2016
Det forbrændingsegnede affald skal måske konkurrenceudsættes





Fredag, den 13. maj offentliggjorde regeringen et udspil om en alternativ finansiering af den såkaldte PSO-udgift. Det skal ske over finansloven i stedet for over PSO-afgiften. Et af initiativerne, som samtidig er lanceret til at være med til at reducere forbrugernes elregning, er konkurrenceudsættelse af affaldsenergiproduktionssektoren. Det betyder, at kommunerne i fremtiden skal sende opgaven med energiudnyttelse af affaldet i udbud.







KOMMUNERNES ANVISNINGSRET OPHÆVES


Udspillet indebærer, at kommunerne ikke længere har mulighed for at anvise, hvortil virksomhederne skal aflevere deres forbrændingsegnede affald. Virksomhederne vil herefter frit kunne vælge mellem landets forbrændingsanlæg, hvor de i dag kun må vælge mellem det kommunale anlæg eller eksport til fortrinsvis andre EU-lande.


ENERGIUDNYTTELSE AF HUSHOLDNINGSAFFALD SKAL SKE EFTER UDBUD


Kommunerne skal fortsat have ansvaret for indsamling af husholdningernes affald. Derimod kan kommunerne ikke længere sende det indsamlede affald til kommunens affaldsenergiproduktionsanlæg, medmindre den indsamlende virksomhed har vundet opgaven efter et udbud.


SELSKABSGØRELSE OG OPHÆVELSE AF HVILE-I-SIG-SELV-PRINCIPPET 


Efter regeringsudspillet får kommunerne mulighed for at eje og drive affaldsforbrændingsanlæg, men det skal ske i selskabsform – formentlig aktieselskaber.

I dag må kommunerne ikke gennem driften af affaldsforbrændingsanlæg generere et overskud, fordi ’hvile i sig selv’-princippet indebærer, at omkostningerne skal dækkes gennem affaldsgebyrerne. Det er et krav, at gebyrindtægterne over en kortere årrække balancerer med de omkostninger, der er forbundet med affaldshåndteringen.

Fremadrettet må kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg i selskabsform ifølge regeringsudspillet fastsætte priserne med henblik på at skabe et overskud, hvis markedssituationen tillader det.


VI FØLGER FORBEREDELSEN AF DE NÆRMERE RAMMER


Regeringsudspillet indeholder naturligt nok ikke en afklaring af alle de spørgsmål, som en beslutning om selskabsgørelse af affaldsenergiproduktionsanlæg kan give anledning til, fx afgrænsning af, hvilke opgaver der skal selskabsgøres og udstrækningen af udbudspligten for kommunerne.

Vi følger de videre forhandlinger og lovgivningsarbejdet tæt for at kunne give rettidige råd om, hvorledes kommuner og kommunernes virksomheder, som bliver påvirket af den ny lovgivning, forbereder sig bedst muligt.




 





 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
05/02/2024
Konkurrenceret, Fast ejendom og entreprise, Offentlig ret
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
09/02/2024
Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
01/03/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Offentlig ret
Nye muligheder for realkreditfinansiering af havvindmølleparker
Nye muligheder for realkreditfinansiering af havvindmølleparker
13/03/2024
Energi og forsyning, Finansiering og bankret
De danske NIS2- og CER-love træder i kraft 1. januar 2025
De danske NIS2- og CER-love træder i kraft 1. januar 2025
02/04/2024
Compliance, Energi og forsyning, Transportret
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted