Fejl i begrundelsen er ikke lig med fejl i evalueringen

Nyt fra Klagenævnet for Udbud: I en sag mellem Boligselskabet AKB og nedbrydningsfirmaet P. Olesen og Sønner A/S behandlede Klagenævnet i sin kendelse den 10. oktober 2019 blandt andet spørgsmål om fejlskrift i tildelingsbeslutning og ordregivers skøn ved evaluering af kvalitative kriterier. Kendelsen viser, at en åbenbar fejlskrift er uden betydning for de materielle forhold og bekræfter nok engang, at ordregivere har et vidt skøn ved evalueringen.

P. Olesen og Sønner A/S mod Boligselskabet AKB Taastrup v/KAB

I 2019 udbød Boligselskabet AKB Taastrup ("Boligselskabet") en hovedentreprisekontrakt om nedrivning af 8 boligblokke som et begrænset udbud. Af udbudsbetingelserne fremgik, at de forskellige underkriterier ville blive evalueret på en skala mellem 0 og 8. Boligselskabet modtog 5 tilbud og tildelte kontrakten til Søndergaard Nedrivning A/S.

P. Olesen og Sønner A/S ("P. Olesen"), som havde tilbudt den laveste pris, klagede herefter til Klagenævnet for Udbud blandt andet med påstand om, at der var anvendt en anden evalueringsmodel/pointmodel end angivet i udbudsmaterialet, og at Boligselskabet havde sammenlignet beskrivelserne i tilbuddene ved evalueringen af de kvalitative underkriterier.


Fejlskrift

P. Olesen påstod, at tildelingsbeslutningen skulle annulleres, fordi det af tildelingsbeslutningen og det vedlagte evalueringsark fremgik, at der var evalueret på entreprisesum inkl. tillæg for optioner, men til gengæld ikke, om enhedspriserne også indgik i evalueringen. Det fremgik desuden i evalueringsarket, at der i tildelingsbeslutningen var anvendt en prisskala, hvor laveste pris fik 10 point, og ikke 8 som det ellers var angivet i udbudsbetingelserne.

Klagenævnet anførte, at de samlede tilbudte priser var oplyst i tildelingsbeslutningen og i evalueringsarket. Tilbudsgiverne kunne derfor konstatere, at Boligselskabet evaluerede den samlede pris, dvs. inklusiv optioner og enhedspriser, som oplyst i udbudsmaterialet. Klagenævnet udtalte derudover, at der konkret var givet mellem 0,0 og 3,2 point på underkriteriet "Pris", der vægtede 40 %. P. Olesen havde med den laveste pris fået 8 point, svarende til 3,2 point vægtet. Det kunne derfor udledes, at pointgivningen for pris var sket i overensstemmelse med udbudsbetingelsernes beskrivelser. Klagenævnet fandt derfor, at Boligselskabets angivelse af en pointskala mellem 0 og 10 i underretningsbrevet var en "åbenbar fejlskrift, der ikke har haft konkret indflydelse på tildelingsbeslutningen eller udbuddet i øvrigt, og fejlen er derfor ikke af en sådan karakter, at gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 er overtrådt."


Evalueringen

På grund af forskellen i de tildelte point for de kvalitative underkriterier gjorde P. Olesen gældende, at der var en formodning for, at Boligselskabet havde sammenlignet beskrivelserne i de indkomne tilbud. Boligselskabet havde dermed i strid med udbudslovens § 2 ikke vurderet tilbuddene individuelt i forhold til de opstillede kriterier i udbudsmaterialet.

Klagenævnet indledte med at konstatere, at det fremgik af udbudsbetingelserne, hvad tilbuddene skulle indeholde, og hvilke elementer Boligselskabet ville tillægge positiv vægt. I Boligselskabets tildelingsbeslutning fremgik for hvert underkriterium oplysning om den overordnede bedømmelse efter kriteriet og en nærmere beskrivelse af de enkelte dele af besvarelsen. Herefter fastslog Klagenævnet, at nævnet efter fast praksis kun tilsidesætter ordregivers skøn, hvis ordregiver har overskredet den vide grænse, der gælder. Det er klager, som skal påvise eller sandsynliggøre at dette er sket, hvilket P. Olesen ikke havde gjort. P. Olensen havde heller ikke sandsynliggjort, at der var sket en sammenligning af tilbuddene.


Kromann Reumerts vurdering

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at en åbenbar fejlskrift i tildelingsbeslutningen og medfølgende bilag ikke ændrer på en ellers korrekt evaluering i forhold til det anførte i udbudsmaterialet. Det stemmer fint overens med Klagenævnets praksis om begrundelser, hvor selv en mangelfuld begrundelse ikke medfører annullation, medmindre der kan påvises fejl i den underliggende evaluering. Det understreger Klagenævnets pragmatiske linje i forhold til fejl, som reelt ikke har haft nogen betydning for udfaldet af udbuddet. Men kendelsen er endnu et eksempel på, at grundighed i udformningen af og gennemsigtighed i begrundelser i et underretningsbrev er et afgørende forhold som afslutningen på et udbud.

Kendelsen understreger desuden igen det vide skøn, som ordregivere har ved evalueringen af kvalitative kriterier, og at det er klager, som skal kunne sandsynliggøre, at skønnet er overskredet i forhold til det, som ordregiver har anført i udbudsmaterialet. Medmindre klager konkret kan påvise en fejl, vil der derfor ikke være udsigt til at få medhold i en sådan påstand.

Læs kendelsen