Fedme kan udgøre et handicap

Gorrissen Federspiel har bistået FOA med en opsigtsvækkende og principiel EU-retlig sag om, hvorvidt medarbejdere i medfør af EU-retten er beskyttede mod diskrimination på grund af klinisk fedme. Sagen nåede hele vejen til Luxembourg, hvor EU-Domstolen netop har afsagt dom og slået fast, at handicapbegrebet skal fortolkes således, at klinisk fede også kan tilhøre gruppen af handi- cappede med den beskyttelse, der følger med.

Beskyttelse af klinisk fede medarbejdere

Sagens faktum

Sagen vedrører en kommunal dagplejer, der blev opsagt fra sin stilling efter knap 15 års ansættelse. Dagplejeren havde på intet tidspunkt under sin ansættelse en vægt på under 160 kg eller et BMI på under 54. Dagplejeren havde under sin ansættelse forsøgt at gennemføre en gastrisk operation, som imidlertid måtte afbrydes, da den viste sig livstruende.

Da dagplejeren kom retur fra et års orlov af familiemæssige årsager i marts 2010, blev hans vægt påtalt af kommunen. Første påtale var i marts 2010, anden påtale fandt sted den 16. juni 2010 og tredje påtale den 18. oktober 2010 i forbindelse med et uanmeldt hjemmebesøg hos dagplejeren. Ved alle tre påtaler var det den øverste leder af dagplejen, der kommenterede dagplejerens vægt. På mødet i oktober 2010 blev dagplejeren direkte opfordret til at dyrke fitness og til at komme i gang med et vægttab.

Knap 14 dage efter mødet i oktober – nemlig den 1. november 2010 – fik dagplejeren besked om, at han påtænktes afskediget. Da han spurgte til, om afskedigelsen var begrundet i hans vægt, oplyste lederen af dagplejen: ”Jeg gav dig en udfordring, som du ikke tog imod” – en udfordring om at tabe sig. Dagplejeren tog det som en bekræftelse for, at hans fedme havde indgået i udvælgelsen af ham til afskedigelse.

Kommunen fastholder imidlertid, at faldende børnetal og det deraf afledede behov for reduktion i antallet af dagplejere hele tiden har været den relevante begrundelse for afskedigelsen. Det kan dog konstateres, at den klinisk fede dagplejer var den eneste ud af ca. 135 kommunale dagplejere, der blev afskediget. Afskedigelsen fandt desuden sted, uden at den klinisk fede dagplejers nærmeste le- der havde peget på ham, som værende den der bedst kunne undværes.

Sagens resultat – handicapbeskyttelsen defineres

EU-Domstolen har nu slået fast, at klinisk fedme kan være et handicap. Det vil blandt andet være tilfældet, hvis en medarbejders fedme hindrer medarbejderen i fuldt og effektivt at deltage i ar- bejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere som følge af begrænset bevægelighed eller sygdomme
hos medarbejderen, som forhindrer vedkommende i at udføre sit arbejde, eller som indebærer ge- ner ved udøvelsen af den pågældendes erhvervsmæssige aktivitet.

For EU-Domstolen havde kommunen gjort gældende, at fedme, når det ikke er udtryk for en syg- dom, men alene er udtryk for et valg af livsstil, ikke bør omfattes af handicapbegrebet og den deraf følgende beskyttelse, da der er tale om et ”selvpåført” handicap. Kommunen mente på den bag- grund ikke, at dagplejeren kunne være handicappet, da hans fedme er selvforskyldt. Den indsigelse afviste EU-Domstolen ud fra et synspunkt om, at handicapbegrebet er objektivt og ikke afhænger af, om handicappet er opstået som følge af egen skyld.

Yderligere præciserede EU-Domstolen, at det forhold at en medarbejder under sin ansættelse har arbejdet uden brug af hjælpemidler/foranstaltninger ikke tages som udtryk for, at vedkommende ikke er handicappet.

Når klinisk fede medarbejdere med den nye retstilstand kan omfattes af handicapbegrebet, får medarbejderne en beskyttelse og arbejdsgiverne nogle forpligtelser, hvis fedmen har medført be- grænsninger eller gener i medarbejderens udøvelse af arbejdet. En arbejdsgiver til en klinisk fed medarbejder har nemlig pligt til at tilbyde medarbejderen hensigtsmæssige foranstaltninger, såle- des at den klinisk fede medarbejder får mulighed for at varetage jobbet på lige fod med andre. Hvad der er hensigtsmæssige foranstaltninger over for en klinisk fed medarbejder, skal vurderes fra sag til sag, men det kan til eksempel være en gribetang, der fungerer som forlænget arm, hvis medar- bejderen har vanskeligheder med at samle genstande op fra gulvet.

Arbejdsgivere kan således ikke blot opsige klinisk fede medarbejdere med funktionsnedsættelser uden at have gjort sig overvejelser om, hvorvidt man har forsøgt og kan dokumentere at have fore- taget hensigtsmæssige foranstaltninger på arbejdspladsen, sådan at arbejdsgiveren har forsøgt at rumme medarbejderen.

Gorrissen Federspiel anbefaler, at man som arbejdsgiver søger juridisk rådgivning, hvis man er i tvivl om retsstillingen i forbindelse med eksempelvis opsigelse af en medarbejder, som risikerer at nyde særlig beskyttelse som følge af langvarig, klinisk fedme.

Sagen fortsætter

Den omtalte sag fortsætter ved den nationale ret, og det er nu op til Retten i Kolding at vurdere, om dagplejeren konkret kan anses for at være omfattet af handicapbegrebet og i givet fald afgøre, om han er blevet krænket i forbindelse med afskedigelsen. FOA har på vegne af dagplejeren krævet en betydelig godtgørelse. Der forventes at foreligge dom i byretssagen ultimo 2015.


Artiklen er forfattet af: