Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Facebook får bøde på 500.000 britiske pund af det britiske datatilsyn

Kromann Reumert
13/08/2018
Facebook får bøde på 500.000 britiske pund af det britiske datatilsyn
Det britiske datatilsyn (ICO) har pålagt Facebook en bøde på 500.000 britiske pund (svarende til 4,2 millioner danske kroner) for sin andel i Cambridge-skandalen.



Cambridge Analytica-sagen er endnu ikke helt et overstået kapitel. Det britiske datatilsyn (ICO) har, den 11. juli 2018, valgt at tillægge Facebook en bøde på 500.000 britiske pund for at overtræde den britiske databeskyttelseslovgivning. Bøden blev givet, fordi Facebook, ifølge det britiske datatilsyn, ikke har beskyttet brugernes information godt nok, og fordi Facebook ikke har været åben om, hvordan den information, som brugerne giver til Facebook, kan blive brugt af andre end Facebook i kommercielle sammenhænge.

 

Sagens baggrund

Sagen handler om, at en underviser fra Cambridge Universitets psykologiafdeling gennemførte et forsøg, hvor 270.000 personer downloadede en app kaldet "thisisyourdigitallife". En app, der kan tilgå data fra Facebook.

Underviseren fik dog ikke kun adgang til de pågældende brugeres data, men også til deres Facebook-venners informationer. Efter Facebooks brugerbetingelser måtte underviseren indsamle data, såfremt dette skete i forbindelse med forskning og ikke kommercielle sammenhænge. Ifølge Facebook var det blot et krav, at indstillingen på vennernes Facebook-konti ikke var til hinder for dataindsamlingen.

Sidenhen har det dog vist sig, at oplysningerne er blevet solgt videre og anvendt til at foretage en psykologisk profil af de pågældende Facebook-brugere. Dataene blev også anvendt i forbindelse med valgkamp til bl.a. præsidentvalget i USA og til afstemningen om Brexit.

Facebook blev først i 2015 opmærksom på, at "thisisyourdigitallife"-appen overtrådte Facebooks brugerbetingelser, hvorefter de fjernede app'en.

Det britiske datatilsyn har i relation til sagen oplyst, at Cambridge Analyticas moderselskab, SCL Elections, vil blive anklaget for at overtræde straffeloven. Formålet med anklagen er at sikre, at lovgivningen fremadrettet vil blive overholdt og dermed sætte et eksempel.


Bøden


Der er tale om den størst mulige bøde efter de gamle regler (før databeskyttelsesforordningen fandt anvendelse). Imidlertid svarer bødens størrelse dog kun til, hvad Facebook omsætter på blot fem minutter. Såfremt Facebook var blevet dømt efter de nye regler, ville bøden kunne løbe op i et milliardbeløb.

Det bemærkes, at bøden dog endnu ikke er endeligt besluttet, da Facebook har mulighed for at komme med en indsigelse efter proceduren. På nuværende tidspunkt har Erin Egan, som er Facebooks ansvarlige direktør for brugernes privatliv (Chief Privacy Officer), udtalt, at Facebook erkender ikke at have levet op til deres rolle ved Cambridge-skandalen i 2015, og at Facebook vil afgive yderligere udtalelser i sagen. I forbindelse med sagen har 11 politiske partier i Storbritannien også fået besked på at undersøge deres behandling af persondata.

Læs mere om sagen på IAPP's hjemmeside.



 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
22/03/2024
Persondata, EU-ret
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted