Evaluering på baggrund af en offentlig prisliste fratrukket rabat?

Laveste pris. Det var tildelingskriteriet, da et kommunalt indkøbsfællesskab udbød en rammeaftale om levering af legetøj. Evalueringen var baseret på tilbudsgivernes offentligt tilgængelige prislister fratrukket en fast rabatsats for forskellige produktgrupper. En forbigået tilbudsgiver indvendte, at en sådan evalueringsmodel var i strid med gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincippet, da den vindende tilbudsgiver efterfølgende ville kunne hæve sine (liste)priser.


Klagenævnet for Udbuds kendelse den 12. maj 2020, AV Form A/S mod Jysk Fællesindkøb ved Skive Kommune m.fl.

Jysk Fællesindkøb udbød i 2019 en rammeaftale om levering af legetøj til otte jyske kommuner og oplyste efter tilbudsfristen, at man påtænkte at indgå kontrakt med Nikostine. En anden tilbudsgiver, AV Form indgav klage til Klagenævnet for Udbud. AV Form mente, at Jysk Fællesindkøb havde handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 ved at anvende en evalueringsmodel, hvor tilbudsgivernes offentlige tilgængelige priser indgik med en rabatsats, men hvor (liste)priserne efterfølgende kunne hæves. En sådan prisevalueringsmodel ses inden for en række områder og anses af mange ordregivere for netop at udgøre et værn mod prisspekulation, idet prisevalueringen tager udgangspunkt i en tilbudsgivers faktiske markedspris på et tidspunkt omkring evalueringen.

Kontrakten skulle tildeles på grundlag af laveste pris. Den evalueringstekniske pris var en tilbudsliste, hvor tilbudsgiverne skulle tilføje en pris for hvert produkt svarende til tilbudsgiverens offentligt tilgængelige prisliste, som skulle være baseret på markedsudviklingen og være fastsat uafhængigt af rammeaftalen. For hver produktgruppe kunne tilbudsgiveren tilbyde en rabatsats. Den samlede, rabatterede pris var herefter den evalueringstekniske pris.


Klagenævnet for Udbuds kendelse

AV Form gjorde gældende, at evalueringsmodellen stred mod gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincippet, idet den valgte leverandør senere ville kunne hæve sine priser. Modellen sikrede dermed blot, at leverandøren på tilbudsdagen havde den laveste evalueringstekniske pris, men ikke nødvendigvis senere ved leveringerne havde den laveste pris. Dermed kunne tilbudsgiverne spekulere i at sænke deres (liste)priser på tilbudsdagen ‒ med tab på alle salg til følge i denne ‒ eller visse ‒ dag(e), men med mulighed for senere at hæve priserne, når den udbudte kontrakt var vundet. Efter AV Forms opfattelse skulle udbuddet struktureres således, at tilbudsgiveren med den laveste pris på tilbudsdagen ikke efterfølgende frit kunne hæve sine priser.

Jysk Fællesindkøb anførte, at den prisregulering, der ville ske i kraft af, at prisen fulgte tilbudsgiverens offentligt tilgængelige prisliste, ikke gav tilbudsgiveren fri mulighed for at hæve sine priser efterfølgende. Tilbudsgiveren ville ved fastsættelsen af sin offentligt tilgængelige prisliste være i konkurrence med de andre aktører på markedet, og ville derfor ikke blot kunne hæve sine offentligt tilgængelige priser.

Klagenævnet for Udbud begyndte med at understrege, at det i udbudsmaterialet var klart beskrevet:

  • at tilbuddet skulle være baseret på en offentligt tilgængelig prisliste
  • at prislisten var baseret på markedsudviklingen, fastsat uafhængigt af den udbudte rammeaftale
  • at prisregulering maksimalt kunne ske hvert kvartal og efter både nærmere retningslinjer og ordregivers godkendelse heraf.

Klagenævnet for Udbud fandt derfor ikke, at tilbudsgiveren frit kunne hæve priserne. Evalueringsmodellen var derfor ikke i strid med udbudslovens § 2.

Læs Klagenævnet for Udbuds kendelse

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her

Artiklen er forfattet af: