Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Europa-Parlamentet vedtager direktiv om forebyggende rekon­struktion

Horten
08/04/2019
Europa-Parlamentet vedtager direktiv om forebyggende rekon­struktion
Horten logo



Nyt EU-direktiv sætter rammerne for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering.

Direktivet, der har været undervejs siden 2016, blev vedtaget med et bredt flertal af Europa-Parlamentet den 28. marts 2019. Formålet med de nye regler er at sikre, at alle medlemslande har procedurer for rekonstruktion af virksomheder, der er i risiko for at blive nødlidende.

Direktivet medfører blandt andet, at virksomheder på et tidligere stadie kan benytte rekonstruktionsmekanismerne, så levedygtige virksomheder kan rekonstrueres og man undgår, at virksomhederne bliver insolvente, erklæres konkurs og lukkes ned.


Gode erfaringer med rekonstruktion i Europa


Den generelle erfaring i Europa er, at rekonstruktion giver en højere dækning til kreditorerne end en konkursbehandling. Ved en forebyggende rekonstruktion kan virksomhedens lån omlægges, så virksomheden fremadrettet har mulighed for at servicere lånene. Derudover vil forebyggende rekonstruktion generelt bidrage til samfundsøkonomien, idet virksomheder bevares og arbejdspladser reddes.

Baggrunden for direktivet er desuden, at man ønsker at skabe mere ensartede regler om rekonstruktion i EU. De nuværende forskelligartede regler på området skaber usikkerhed over kreditors stilling, hvis debitor bliver nødlidende. Det afskærer mange kreditorer fra at yde lån på tværs af landegrænserne, og de nye regler vil derfor fjerne nogle af hindringerne herfor.

Implementeringen af direktivet skal som udgangspunkt ske senest to år efter direktivet træder i kraft med undtagelse af nogle få bestemmelser, der har en implementeringsperiode på henholdsvis fem og syv år.


Direktiv medfører ikke større ændringer i danske regler


Direktivet indebærer ikke umiddelbart større ændringer i de nugældende danske regler om rekonstruktion, men visse ændringer vil være påkrævet. Implementeringen af direktivet vil også vil være en god anledning til at vurdere, om der kunne ske yderligere tilpasninger af regelsættet for at gøre rekonstruktion mere attraktivt for nødlidende virksomheder.





 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
12/09/2023
Insolvens og rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
20/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Fast ejendom og entreprise
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
23/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Finansiering og bankret
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
18/12/2023
Finansiering og bankret, Insolvens og rekonstruktion
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
14/03/2024
Selskabsret, Insolvens og rekonstruktion
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
20/03/2024
Insolvens og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted