EU-parlamentet vedtager forordning om netneutralitet

I sidste uge vedtog EU-parlamentet "Forordning om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet". Forordningen skal sikre en ensartet netneutralitet i alle EU's medlemslande. Forordningen er dog blevet mødt med kritik, som peger på, at forordningen reelt indfører det todelte internet, den var ment at sikre imod.

Netneutralitet vedtaget

Som vi tidligere har beskrevet, har debatten om netneutralitet længe kørt i USA, mens debatten i Europa har ladet vente på sig. Tirsdag den 27. oktober 2015 vedtog EU-parlamentet imidlertid førstebehandling af en forordning, der har til hensigt at sikre ensartet netneutralitet i EU. I dag er det alene Holland og Slovenien, der har vedtaget lovgivning om netneutralitet.

Hvad er netneutralitet?

Netneutralitet betyder, at udbydere af internetadgangstjenester skal behandle al trafik på nettet ens. Internetudbydere må derfor ikke forskelsbehandle nettrafik ved mod betaling at tildele nogle kunder en højere hastighed eller ved at tildele egen net-trafik højere hastighed end nettrafik tilbudt kunder med konkurrerende ydelser. Store kunder (som f.eks. Netflix) kan således ikke betale danske internetudbydere for, at deres internettjenester tildeles en højere hastighed end andre tjenester, ligesom danske internetudbydere ikke kan tildele egne internettjenester en højere hastighed end til kunder med konkurrerende ydelser. Internettet er på den måde lige for alle.

Reglerne om netneutralitet tjener to hensyn. For det første sikrer reglerne, at nye tjenesteudbydere ikke effektivt lukkes ude af markedet, fordi etablerede udbydere har købt sig til al hastighed i nettet. For det andet sikrer reglerne, at internettjenester ikke fordyres yderligere til skade for forbrugerne, som følge af den ekstraudgift det vil være at tilkøbe højere hastighed på nettet.

Kritik af forordningen

Selvom forordningen på papiret skal sikre, at internettet forbliver lige for alle, er forordningen blevet mødt af udbredt kritik fra fortalere for det frie internet, som mener, at en niveauopdeling af internettet reelt kan indføres ad bagdøren.

Det er særligt to undtageler til lovens udgangspunkt om netneutralitet, der ifølge kritikkerne er så vagt formuleret, at de reelt åbner døren for et todelt internet. Der vedrører undtagelserne om "Specialized Services" og "Zero Rating".

• Specialized Services: Internetudbydere kan mod betaling lave specialaftaler med kunder for internettjenester, der behøver højhastighedsforbindelser, men som ikke er tilgængelige for alle. Det kan eksempelvis være fjernbetjente tjenester som førerløse biler eller hospitalsindgreb. Her skal internetudbydere mod betaling sikre den nødvendige hastighed. Ifølge kritikkerne er undtagelsen dog så bredt formuleret, at det reelt er muligt for internetudbydere, at indføre en todeling af nettet i hastighed for dem som kan betale, og dem som ikke kan.


• Zero Rating: Internetudbydere kan undtage visse internettjenester eller applikationer fra kundernes dataforbrug, således at visse internettjenester, som eksempelvis Apple Music eller Netflix, ikke indgår i deres kunders månedlige dataforbrug, hvorimod internettjenester fra konkurrenter er inkluderet i dataforbruget. Det bringer ifølge kritikkerne den frie konkurrence mellem internettjenester i fare.

Vi følger løbende udviklingen og forordningens danske implikationer.

 

---