EU vil hjælpe flere virksomheder til at overleve

200.000 virksomheder går hvert år konkurs i EU. Nu vil EU-Kommissionen sikre, at flere virksomheder overlever. Derfor har Kommissionen fremsat forslag til et direktiv, der skal sørge for, at virksomheder i alle medlemsstater har mulighed for at overkomme deres økonomiske problemer ved en prisbillig og hurtig proces for at opnå en ordning med deres kreditorer.

Allerede i 2014 fremsatte Kommissionen en henstilling til medlemsstaterne om at implementere regler, der sikrede, at virksomheder havde adgang til at rekonstruere deres virksomhed og dermed undgå konkurs . Denne henstilling blev dog ikke efterkommet i det ønskede omfang, og derfor ser Kommissionen det nu nødvendigt at fremsætte forslag til direktiv. Direktivforslaget blev fremsat den 22. november 2016, og det er første gang, at Kommissionen søger at harmonisere insolvenslovning i medlemsstaterne. Hvis direktivet bliver vedtaget, skal det også implementeres i Danmark.

Kommissionen konstaterer, at:

• ukendskab til insolvensprocedurer og bekymring for langtrukne  insolvensprocesser gør investorer utilbøjelige at investere i virksomheder i andre medlemslande, hvilket hindrer fri bevægelig af kapital


• kreditorerne får større udbytte, hvis virksomheden rekonstrueres fremfor erklæres konkurs


• det er en forhindring for iværksætteri, at det tager meget lang til at opnå en gældssanering


• jo længere konkursprocessen tager, jo mere falder udbyttet til kreditorerne.

DIREKTIVFORSLAGET

Forslaget har følgende tre søjler:

1. Adgang for virksomheder til at kunne opnå en rekonstruktion af virksomheden på et meget tidlig tidspunkt og dermed undgå konkurs (forebyggende rekonstruktion)


2. Adgang for iværksættere til at få saneret deres gæld


3. Effektivisering af nationale konkursprocesser.

Forslaget stiller alene minimumskrav til rammer. Forslaget harmoniserer ikke kerneprincipper i insolvenslovningen, men giver medlemsstaterne mulighed for at udforme de nationale regler, så de tilgodeser de formål, der er angivet i forslaget, men med afsæt i national insolvensregler og –principper.


1. FOREBYGGENDE REKONSTRUKTION

Virksomheder skal have adgang til at opnå en ordning med kreditorerne før det endelige sammenbrud, hvor det er for sent. Rammerne for processen skal omfatte:

• Det er kun debitor, der kan igangsætte processen, som ikke nødvendigvis kræver involvering fra rettens side.


• Debitor bevarer sin dispositionsret – ledelsen for et selskab kan således fortsat kunne agere.


• Det er kun i særlige tilfælde nødvendigt at udpege en rekonstruktør til at overvåge processen.


• Retten kan efter anmodning fra debitor bestemme, at alle eller enkelte kreditorer afskæres fra at kunne søge tvangsfuldbyrdelse af deres krav i 4 måneder, hvilket kan forlænges til maksimum 12 måneder i alt.


• Rekonstruktionsforslaget skal vedtages af kreditorerne og et flertal af kreditorerne kan gennemtvinge forslaget med bindende virkning på de kreditorer, der ikke har stemt for.


• Kreditorerne opdeles i forskellige klasser efter deres rettigheder, særkende m.m. Mindre leverandører kan f.eks. tildeles samme klasse, nærtstående samme klasse, finansielle kreditorer samme klasse. For at vedtage et forslag skal et flertal i hver kreditorklasse stemme for. Et forslag kan dog også vedtages, hvis der ikke er flertal i alle klasser af kreditorer, men dog flertal i nogle, forudsat retten også godkender forslaget.


• Det er kun påkrævet, at også retten godkender forslaget, hvis der er kreditorer, der ikke kan tiltræde et vedtaget forslag, eller hvis forslaget indebærer, at der skal stiftes ny gæld for at finansiere forslaget.

2. GÆLDSSANERING FOR IVÆRKSÆTTERE

Uheldige - men ikke uhæderlige – iværksættere skal kunne få slettet deres gæld efter maksimum 3 år.

Er ledelsen af et konkursramt selskab idømt konkurskarantæne, kan karantæneperioden ikke overstige gældssaneringsperioden.


3. EFFEKTIVISERING AF KONKURSPROCESSER

Medlemsstaterne skal sikre, at domstolene, andre myndigheder og personer, der arbejder med rekonstruktioner, insolvens mv., bliver videreuddannet og specialiseret.

Udpegning, tilsyn og vederlæggelse af rekonstruktører og kuratorer skal ske i henhold til klare og transparente nationale regler.


FORSLAGETS BETYDNING I DANMARK

De danske regler om rekonstruktion i konkursloven, som trådte i kraft pr. 1. april 2011, opfylder til dels kravene i forslaget. På følgende punkter opfylder de danske regler dog ikke kravene:

• Indledning af rekonstruktion forudsætter, at debitor er insolvent.


• Der skal i Danmark altid udpeges en rekonstruktør og en tillidsmand.


• Indledning af rekonstruktion medfører automatisk, at al individualforfølgning standser.


• Skifteretten skal altid godkende et rekonstruktionsforslag, som er vedtaget af kreditorerne.


• Opdeling af kreditorer i klasser kendes ikke i dansk ret; her er alle kreditorer med samme type krav sidestillet.


• I Danmark kan debitorer med gæld efter en konkursbehandling opnå en gældssanering efter blot tre år i modsætning til fem år ved almindelig gældssanering.

Det kan forekomme, at en pålagt konkurskarantæne først udløber efter gældssanering er meddelt. Forslaget giver dog mulighed for, at en debitor, der har været i ond tro og/eller uhæderlig, ikke kan få saneret sin gæld. Dette vil typisk være tilfældet, hvor der pålægges konkurskarantæne.

Hvad angår effektivisering af processen, ses den nuværende regulering i Danmark i høj grad at opfylde kravene i forslaget.


FORHANDLINGER TAGER MINDST TRE ÅR

Kommissionen er indgået i forhandlinger med Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet om vedtagelse af direktivet. Dette bliver en længere proces, og det forventes ikke, at direktivet vedtages før om tidligst tre år.


FARE FOR AT HÅBLØSE CASES FORSØGES REDDET

Hvis direktivet vedtages som foreslået, vil der være ganske vide rammer til de enkelte medlemsstater for implementering, og det kunne derfor frygtes, at reglerne i de enkelte medlemsstater ikke opnår den ønskede ensartethed.

Kommissionen synes at gå ud fra, at alle virksomheder bør rekonstrueres fremfor lukkes ved en konkurs. Det mener vi ikke nødvendigvis er tilfældet. Der er mange virksomheder, der ikke er levedygtige og derfor bør lukkes. De meget vide rammer, som Kommissionen gerne ser debitor får for at udarbejde et forslag til sine kreditorer, kan derfor medføre, at der iværksættes en række forsøg på at redde virksomheder, som hverken kan eller bør reddes. Når der heller ikke er krav om, at der udpeges en rekonstruktør, vil der ikke være nogen uvildig person til at fortælle debitor, at casen er håbløs.