EU-domstolen: Danske cabotageregler ikke i strid med EU-retten

Devices

Siden Kommissionen rejste en sag mod Danmark i oktober 2013, har der været uklarhed omkring, hvorvidt den danske cabotagevejledning var i strid med EU-retten. Med gårsdagens længe ventede afgørelse fra EU-Domstolen er det nu slået fast, at Danmark ikke overskred sine kompetencer over for EU ved at stille betingelse om, at en cabotagekørsel i Danmark kun må bestå af enten flere læssesteder eller af flere lossesteder. Dommen følger dermed Generaladvokatens anbefaling fra november 2017.

Reglerne om cabotagekørsel er fastsat i cabotage-forordningen (1072/2009). EU-Domstolen bemærkede, at cabotage-forordningens definition af cabotagekørsel ikke forholder sig direkte til, hvor mange læsse- og lossesteder en enkelt cabotagekørsel kan bestå af. På grund af denne uklarhed konstaterede Domstolen, at det står frit for medlemsstaterne at foretage egne præciseringer heraf, så længe det sker i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Som følge af de uklare EU-retlige regler, kan der således være stor forskel på retstilstanden for vognmænd og chauffører, som foretager vejtransport i udlandet, alt afhængigt af, i hvilket land transporten er udført.

På nuværende tidspunkt gælder det både i Danmark og Finland, at der vil være tale om flere cabotagekørsler, hvis der både er flere læssesteder og flere lossesteder. Omvendt er det i for eksempel Sverige og Holland bestemt, at en cabotagekørsel gerne må indeholde både flere læsse- og lossesteder. Endelig ses der en helt tredje fortolkning af cabotage-forordningen i Belgien, Tyskland og Polen, hvor der tillades både flere læsse- og lossesteder, så længe at cabotagekørslen er baseret på én enkelt fragtaftale. I betragtning af cabotage-forordningens formål om at sikre, at der gælder et sammenhængende regelsæt for international godskørsel i hele EU, har den nuværende situation næppe været tilsigtet, da man lavede reglerne.

Læs flere nyheder her

Artiklen er forfattet af:

 


 

Slide thumbnail

kurser & arrangementer

Juridiske