Er du opmærksom på ansættelsesfristerne?

I skatte- og afgiftsager er det meget vigtigt at være opmærksom på de tidsmæssige frister, der gælder for genoptagelsen af en skatte- eller afgiftsansættelse.

Når en skatte- eller afgiftssag rejses af skattemyndighederne, er der en række forskellige tidsmæssige frister, som skal iagttages af skattemyndighederne. Overholdes disse frister ikke, har det den virkning, at en allerede gennemført beskatning eller afgiftsopkrævning bortfalder – dette uanset om beskatningen eller afgiftsopkrævningen var berettiget eller ej.

I sager om indkomstbeskatning skal skattemyndighederne eksempelvis i udgangspunktet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 varsle en beskatning senest 1. maj i det fjerde indkomstår efter udløbet af det relevante indkomstår. Herudover skal beskatningen ikke blot varsels, men også konkret gennemføres ved udstedelse af en afgørelse senest den 1. august i det fjerde år efter udløbet af det relevante indkomstår.

Undtagelse hertil gøres bl.a. i relation til såkaldte kontrollerede transaktioner med selskaber, hvor den skattepligtige har en bestemmende indflydelse. I sådanne tilfælde udløber fristerne henholdsvis den 1. maj og 1. august i det sjette indkomstår efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Fristreglerne giver i praksis anledning til et stort antal tvister mellem skatte- og afgiftsydere og skattemyndighederne. Det skyldes, at anvendelsen af fristreglerne kan være kompliceret, og at overskridelsen af fristerne, som allerede anført, har den virkning, at beskatningen eller afgiftsopkrævningen bortfalder.

Fra nyere praksis kan eksempel Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 3. marts 2020 (LSR’s j.nr. 17-0245589) fremhæves.

I denne sag havde skattemyndighederne beskattet en direktør i et selskab af en række hævninger, som direktøren havde foretaget på selskabets bankkonti i 2012.

Skattemyndighederne var af den opfattelse, at direktøren var den reelle ejer af selskabet. Dette under henvisning til at direktøren var eneste ansatte i selskabet og havde enefuldmagt til selskabets konti.

Da direktøren, efter skattemyndighedernes opfattelse, havde en bestemmende indflydelse i selskabet, havde skattemyndighederne taget afsæt i, at de tidsmæssige frister udløb henholdsvis den 1. april og den 1. august 2018.

Beskatningen blev således af skattemyndighederne varslet ved forslag til afgørelse den 21. april 2016 og blev efterfølgende gennemført ved afgørelse den 27. oktober 2016.

Efter Landsskatterettens opfattelse havde direktøren imidlertid ikke bestemmende indflydelse i selskabet, idet selskabet var ejet 100 % af en anden person. Derfor var det ifølge Landsskatteretten uden betydning, at direktøren var eneste ansatte i selskabet, og at direktøren i en periode havde samme adresse som selskabet.

Da det blev lagt til grund, at skatteyderen ikke havde bestemmende indflydelse, skulle beskatningen have været gennemført senest den 1. august 2016.

Da beskatningen først var gennemført den 27. oktober 2016, annullerede Landsskatteretten således den gennemførte beskatning til trods for, at skatteyderen i den konkrete sag burde have selvangivet hævningerne på selskabets konti.

Det nævnte eksempel fra nyere praksis illustrerer, at det er meget vigtigt at være opmærksom på de tidsmæssige frister, der gælder, når skattemyndighederne rejser en skatte- eller afgiftssag.


Har du behov for vurdering af, om Skattestyrelsen har overholdt alle relevante frister?

Såfremt du eller din virksomhed måtte blive involveret i en skatte- eller afgiftssag og ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her

Artiklen er forfattet af: