Voldgiftsretten har i en ny kendelse udtalt, at en totalrådgiver var ansvarsfri ved entreprenørens leverandørs projekteringsfejl, uanset at totalrådgiveren i sit tilbud havde beskrevet den høje kvalitet, som projektkontrol og projektgranskning ville ske med.
Det er alment kendt i byggebranchen, at det ikke altid er rådgiverens ansvar at forestå al projektering. Entreprenøren bidrager ofte med projekteringen, hvor entreprenøren som udgangspunkt bærer alt ansvar for eget udført arbejde. Rådgiveren kan dog blive (med)ansvarlig ved bl.a. udbud på ukorrekte funktionskrav samt en tilstrækkelig klar aftale om projektgranskning/godkendelse af projektet.
En ny kendelse fra Voldgiftsnævnet udgivet i Tidsskrift for Bolig- og Byggeret (TBB2018.285) illustrerer, at en aftale om projektgranskning ikke i alle henseender er tilstrækkelig til at pålægge en totalrådgiver ansvaret for projekteringsmangler. Uanset at det tydeligt fremgår af aftalen, at rådgiveren skal granske projektet.
Kort om sagen
Sagen vedrører placeringen af et ansvar for defekte motorer ved et solskoddeanlæg med en påstand om betaling af ca. 11 mio. kr. Det var mellem parterne aftalt, at totalrådgiveren (TR) skulle forestå hovedprojekteringen, og TR havde i sit tilbud beskrevet den høje kvalitet af bl.a. projektkontrol og projektgranskning. Det fremgik dog af udbudsmaterialet, at totalentreprenøren (TE) skulle sørge for,
”at al leverandørprojektering udføres sideløbende med Totalrådgiverens projektering eller i umiddelbar forlængelse heraf…”. Det var i den forbindelse fastsat, at leverandøren skulle forestå projekteringen af solskoddeanlægget baseret på TR’s udarbejdede funktionskrav, som TR efterfølgende skulle granske.
Voldgiftsretten fastslog, at TR skulle frifindes for projekteringsmanglerne ved det af entreprenørens leverandørs projekterede solskoddeanlæg, idet det bl.a. fremgik af skønsrapporten, at en totalrådgiver ikke kan forventes at have detailkendskab til motorer, der anvendes i solafskærmningssystemer. Det kan kun forventes, at indlysende fejl i motorer vil blive påpeget. Voldgiftsretten lagde endvidere i den forbindelse vægt på, at netop solafskærmningssystemer efter fast praksis er leverandørprojekter. Det forhold, at TR i sit tilbud havde beskrevet den høje kvalitet af projektkontrol og projektgranskning, kunne ikke føre til en anden vurdering.
Bech-Bruuns bemærkninger
En rådgiver kan pålægges projekteringsansvar ved entreprenørprojektering, når det er tilstrækkeligt klart angivet, at rådgiveren skal udføre projektgranskning/godkende projektet. Dette fremgår af TBB.2010.661, hvor rådgiveren havde en forpligtelse til at godkende entreprenørens detailprojektering baseret på rådgiverens udarbejdede funktionskrav, hvilket var medvirkende til, at rådgiveren blev pålagt projekteringsansvaret. Rådgiveren burde derfor med sin granskning have udledt de mangelfulde forhold. Se fx tilsvarende TBB.1999.308, hvor entreprenøren blev kendt erstatningsansvarlig for fejlprojektering, men hvor erstatningen blev nedsat med henvisning til, at rådgiveren ved sin godkendelse af projektet burde have opdaget fejlen.
I det konkrete tilfælde i ovennævnte kendelse fra Voldgiftsnævnet vedrørte manglerne opstået kondens i motoren som følge af et kystnært miljø. Et valg af en anden motortype kunne ifølge skønsmændene formentligt have modvirket dette. Voldgiftsretten lagde ud fra skønsmændenes forklaring til grund, at denne mangel ikke kunne henføres til rådgiverens projektgranskningsansvar, da der laves et begrænset antal solskoddesystemer om året, der udelukkende projekteres af fagspecifikke leverandører. Rådgivere kan derfor udelukkende kontrollere vindkræfter og normfastsatte krav, men ikke en motortype. Det var på baggrund af disse særlige omstændigheder, at rådgiveren ikke kunne pålægges et ansvar. Det kan udledes ud fra de gengivne mødereferater i kendelsen, at denne ansvarsplacering ikke stod klart for TE, der umiddelbart var af den overbevisning, at TR havde det fulde projekteringsansvar.
Hvis en rådgiver skal tillægges et særligt projektgranskningsansvar inden for alle ydelser, således at rådgiveren overtager projekteringsansvaret i tilfælde med entreprenørprojektering, skal parterne særskilt regulere dette klart og tydeligt i aftalen.
Høringsudkastet til de nye AB 18 og ABR 18 har ikke tydeliggjort retstilstanden
Høringsudkastet til de nye AB 18 og ABR 18 blev offentliggjort den 2. februar 2018.
Projektgranskning er nu i ABR 18 § 2, stk. 3 defineret som
”… en sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt som led i kvalitetssikring med henblik på at vurdere projektets evne til at opfylde kravene til projektet samt at identificere relevante problemer.”
Som udgangspunkt er det efter de nye AB-dokumenter den projekterende part, der er ansvarlig for egen projektgranskning, uanset om dette er rådgiver, entreprenør eller leverandør. Dette udgangspunkt kan dog - ligesom de øvrige bestemmelser - fraviges ved aftale.
Det er dog ikke direkte reguleret i udkastene til AB 18 eller ABR 18, om en part pålægges ansvar, hvis denne påtager sig en projektgranskningsforpligtelse for den anden part. For så vidt angår
projektgennemgang er det nu i ABR 18 § 27, stk. 5, anført, at projekteringsansvar påhviler den projekterende:
”Entreprenørens fremsættelse af forslag under projektgennemgangen indebærer ikke, at denne er ansvarlig for forslaget, selv om det implementeres. Projekteringsansvaret påhviler således den, der udfører projekteringen af den foreslåede ændring af projektet.”
Det kan dog ikke nødvendigvis udledes heraf, at dette altid skulle være tilfældet ved pro-jektgranskning. Det må indtil videre fortsat bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor det dog oftest vil være den projekterende part, der pålægges et ansvar.
