Energiaftalen 2018: Massiv satsning på grøn energi

Regeringen og samtlige partier i Folketinget står bag den nye Energiaftale, der fastsætter  Danmarks energipolitik frem mod 2030.


Regeringen har den 29. juni 2018 indgået en aftale med alle Folketingets partier omkring Danmarks energipolitik frem mod 2030.

Aftalen indebærer en satsning på grøn energi, som skal bidrage til Danmarks arbejde hen mod en netto-nuludledning i senest 2050. I overensstemmelse hermed er parterne blevet enige om at udfase kul inden 2030.

Målet med aftalen er at opnå en VE-andel på 55 procent af Danmarks samlede energiforbrug i 2030. Parterne har desuden ambition om en VE-andel på 100 procent af elforbruget samt at mindst 90 procent af fjernvarmeforbruget er baseret på andre energiformer end kul, olie og gas i 2030.

Energiaftalen indeholder følgende væsentlige elementer:

• Udbud af tre havvindmølleparker og større satsning på havvindmøller frem for landvindmøller


• Udfasning af kul frem mod 2030


• Teknologineutralt udbudt VE-støtte


• Støtte til eksisterende og ny biogas og biomasse


• Lempelse af elafgifter


• Målrettet energispareindsats med et energieffektiviseringsmål i EU på 32,5 procent


• Ophør af produktionsbindinger i mindre fjernvarmeområder


• Styrket energi- og klimaforskning.

Vindmøller
Med Energiaftalen udbydes der tre havvindmølleparker inden 2030 på  mindst 800 MW hver , men er det teknisk og økonomisk muligt, skal der bygges større parker.  Derudover er parterne enige om, at antallet af landvindmøller mere end halveres fra de  nuværende ca. 4.300 landvindmøller til 1.850 i 2030. Desuden vil partierne forbedre forholdene for de berørte lodsejere, hvilket indebærer en revision af køberets- og værditabsordningen.

Parterne er endvidere blevet enige om at afskaffe den direkte støtte til husstandsvindmøller for nye anlæg, der etableres fra 2020.

Teknologineutral VE-Støtte
Danmark skal fortsætte udbygningen af vedvarende energi. For at fremme udviklingen vil støtten til VE-teknologier fremadrettet konkurrenceudsættes således, at støtten ikke er teknologiafhængig, men derimod tildeles til den, der kan levere den billigst mulige energi.

Parterne har aftalt at afsætte 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i 2020-2024.

Biogas
Med Energiaftalen etableres der en pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser til opgradering, transport og industrielle processer. Støtten tildeles i udbud dog med prislofter. Endvidere er der afsat 5,4 mio. kr. til en bioenergi-taskforce i 2019-2021, og der reserveres en andel af puljen til økologisk biogas.

Desuden bevares støtten til anvendelse af biogasproduktion fra eksisterende anlæg indtil 2032 og i mindst 20 år for de enkelte anlæg. Nye anlæg kan blive omfattet af støtteordningen, hvis de etableres inden 2020, dog inføres der et loft over støtten til produktionen. Det vil løbende blive vurderet, om der er tale om en overkompensation.

Ophør af produktionsbindinger
Parterne har aftalt at afskaffe produktionsbindingerne i form af kraftvarmekravet og brændselsbindingen. Det betyder, at fjernvarmeværkerne og forbrugerne fremadrettet vil have flere valgmuligheder i forbindelse med deres investeringer. Produktionsbinderne ophæves i første omgang dog kun for de mindre fjernvarmeområder, dvs. områder der omfatter ca. 240.000 husstande.

Ophævelsen sker pr. 1. januar 2019, hvor muligheden for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligten ophæves. Afskaffelse af produktionsbindingerne i de mellemstore og store fjernvarmeområder aftales mellem parterne efterfølgende på baggrund af erfaringerne fra de mindre fjernvarmeområder.

Med lempelsen af elvarmeafgiften og ophævelsen af produktionsbindingerne forventer parterne, at fjernvarmeværkerne har de rette vilkår til at håndtere grundbeløbets ophør. Desuden har parterne afsat en pulje til konkrete indsatser som en yderligere hjælp til de nødstedte værker.

Forskning
Danmark skal satse på udviklingen af nye grønne løsninger. Derfor har parterne aftalt at øge de statslige midler til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi og klima til 1 mia. kr. i 2024 svarende til 1 procent af Danmarks BNP.

Konkret afsættes der 580 mio. kr. i 2020 til forskning fordelt på henholdsvis 500 mio. kr. til det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og 80 mio. kr. til Innovationsfonden.

Læs mere om aftalen her.

 

---