Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Forældelsesfrister og afbrydelse af forældelsen

Focus Advokater
21/07/2019
Forældelsesfrister og afbrydelse af forældelsen
Focus Advokater logo
Et ubetalt pengetilgodehavende forældes som hovedregel efter 3 år. Er der er tale om et pengelån i et pengeinstitut, er fristen 10 år. Det betyder, at hvis man ikke har fået sit tilgodehavende indkrævet inden for 3/10 år efter, at kravet er forfaldent, kan man ikke længere kræve pengene. Man skal altså ”handle”, inden fristen springer.

Forældelsen afbrydes ved erkendelse (f.eks. betaling af afdrag), aftale eller ved, at sagen indbringes for en domstol. Hvis pengekravets eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse, løber der en ”ny” forældelsesperiode. Den oprindelige forældelse er afbrudt.

Er der udstedt et gældsbrev for skylden, er forældelsesfristen også 10 år, mens renter af kravet forældes efter 3 år, medmindre forældelsesfristen forinden afbrydes (igen).


Inddrivelse af kravet i fogedretten


Forældelsesfristen af krav på fx renter kan afbrydes ved, at kreditor indbringer sit krav for fogedretten for tvangsfuldbyrdelse af kravet hos skyldneren. Det kan dog være dyrt i retsafgift mv. – og pengene, der bruges på inddrivelsen, kan være spildt, hvis skyldneren ikke kan betale. Kreditor kan – for at spare afgift – nøjes med at indbringe en del af sit krav for derved at finde ud af, om det er muligt at få foretaget udlæg hos skyldneren for i hvert fald noget af det skyldige beløb.

Spørgsmålet er dog, i hvilket omfang en sådan delvis indbringelse også afbryder forældelsen for renterne af den del af kravet, der ikke er indbragt for fogedretten?


Ny afgørelse vedr. forældelse af renter


Det er tidligere slået fast, at når en sag sendes i fogedretten for et reduceret beløb, afbrydes forældelsen kun for den reducerede fordring.

En ny afgørelse fra Vestre Landsret har nu forholdt sig til, hvorvidt forældelsen af renterne på hele fordringen blev afbrudt ved indlevering af sagen til fogedretten for et reduceret beløb.

I den pågældende sag indgav en kreditor (en bank) i 2009 en udlægsbegæring til fogedretten på baggrund af et gældsbrev. Hovedstolen var på over 180.000 kr. + tillæg af renter. Det fremgik af begæringen, at sagen af omkostningsmæssige grunde blev begrænset til 30.000 kr. Begæringen indeholdt en opgørelse af det fulde rentebeløb af hele hovedstolen og med forbehold for udlæg for kreditors fulde tilgodehavende. Fogedretten foretog herefter udlæg hos skyldneren for den begrænsede fordring (30.440 kr.).

I 2018 indgav en anden kreditor, der havde overtaget fordringen, en udlægsbegæring, hvor kravet blev opgjort til 30.440 kr. + renter af hele hovedstolen som opgjort i 2009 samt 3 års renter regnet fra datoen for udlægsbegæringens modtagelse i fogedretten. Fogedretten nægtede at fremme sagen og henviste til, at kravet på renter af hovedstolen var forældet. Landsretten anførte derimod, at forældelsen af renterne af hele hovedstolen, i henhold til gældsbrevet, var blevet afbrudt ved indgivelsen af udlægsbegæringen i 2009. Den omstændighed, at udlægsbegæringen foreløbig havde været begrænset til et mindre beløb, ændrede ikke herved. Sagen kunne derfor gennemføres også vedrørende hele rentebeløbet, der ikke var forældet.


Hvad betyder det for kreditor?


Betydningen af afgørelsen er, at kreditor kan opretholde krav på renter af hele sin fordring, selvom der er gået mere end 3 år, siden forældelsen blev afbrudt, hvis fordringen har været indbragt for et reduceret beløb, og der er tale om renter, der har været opgjort i fogedretten.

Endvidere betyder afgørelsen fremadrettet, at kreditor kan opretholde sit samlede rentekrav (der ikke er forældet) for hele fordringen, selvom kreditor vælger alene at indbringe sagen for et reduceret beløb.

Hvordan kan Focus Advokater hjælpe?

Focus Advokater har stor erfaring med inkasso og herunder også håndtering af forældelsesspørgsmål. Vi har prioriteret inkasso som et selvstændigt forretningsområde. Resultatet er en højt specialiseret inkassoafdeling, hvor du til enhver tid kan få råd og vejledning i forhold til din virksomheds udestående fordringer. Hver sag får en individuel og effektiv behandling, så vi sikrer, at der bliver gjort alt, hvad der er muligt, for at inddrive dit tilgodehavende.  Læs mere om vores service i pjecen "Undgå konflikter med dårlige betalere".

Vidste du:

  • At det kun koster kr. 700 at få fremsendt inkassovarsel og inkassobrev.

  • At det ikke er nødvendigt at sende 3 rykkere, før sagen tages til inkasso.

  • At der kan foretages udlæg i en lejers depositum.

  • At opkrævning af højere rente end procesrenten kræver aftale med skyldner.

  • Højere rente kan kun aftales med erhvervsdrivende – ikke med forbrugere.


 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
12/09/2023
Insolvens og rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
20/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Fast ejendom og entreprise
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
23/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Finansiering og bankret
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
18/12/2023
Finansiering og bankret, Insolvens og rekonstruktion
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
14/03/2024
Selskabsret, Insolvens og rekonstruktion
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
20/03/2024
Insolvens og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted