Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

DELACOUR vinder sag om tort ved uberettiget konkursbegæring

Delacour
25/08/2016
DELACOUR vinder sag om tort ved uberettiget konkursbegæring

Efter konkursloven er det blandt andet en betingelse for at erklære en virksomhed konkurs, at virksomheden er insolvent. Til tider ses det, at en kreditor indgiver en konkursbegæring, selvom virksomheden ikke er insolvent, og det kan blive dyrt for kreditor.


Det følger af konkurslovens § 28, at det er forbundet med et ansvar for kreditor at indgive en uberettiget konkursbegæring, hvis det kunne have været undgået ved »fornøden agtpågivenhed«, som det hedder i bestemmelsen. Med andre ord; Kreditor skal undersøge, om skyldneren er insolvent, før der indgives konkursbegæring. Det er således ikke nok, at kreditor har et ubetalt krav.

En nyligt afsagt dom fra Sø- og Handelsretten illustrerer dette. En virksomhed som udbyder kreditkortindløsning havde en vognmand som kunde. Aftalen med kreditkortindløseren (som skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til lov om betalingstjenester) indebar, at vognmandsvirksomhedens kunder kunne betale med betalingskort ved handel på vognmandsvirksomhedens hjemmeside. Betalingen fra vognmandsvirksomhedens kunder kom herefter via kreditkortindløseren.

Parternes samarbejde ophørte, men som følge af vognmandsvirksomhedens kunders (indehaverne af betalingskort) mulighed for at gøre indsigelser mod betalingskorttransaktioner, blev en række af betalingerne til vognmandsvirksomheden tilbageholdt indtil kundernes indsigelsesfrist udløber. Vognmandsvirksomheden mente tilbageholdelsen var uberettiget og valgte at indgive konkursbegæring mod kreditkortindløseren.

Da konkursbegæringen blev behandlet på et møde i skifteretten, stod det hurtigt klart, at kreditkortindløseren ikke var insolvent. Baggrunden for den manglende udbetaling til vognmandsvirksomheden var således den nævnte indsigelsesfrist, som vognmandsvirksomhedens kunder havde. Vognmandsvirksomheden tilbagekaldte dog fortsat ikke konkursbegæringen.

Kreditkortindløseren anlagde herefter retssag mod vognmandsvirksomheden med påstand om betaling af godtgørelse for tort for den uberettigede – og fortsat ikke tilbagekaldte – konkursbegæring.

Konkursbegæringen blev efterfølgende tilbagekaldt.

Sø- og Handelsretten fandt, at vognmandsvirksomheden, der var oplyst om de faktiske forhold, ikke burde have indgivet konkursbegæring, når betingelsen for konkurs – insolvens hos debitor – ikke var opfyldt. Dette burde under alle omstændigheder have stået klart for vognmandsvirksomheden efter skifteretsmødet, hvor konkursbegæringen blev behandlet, og yderligere dokumentation for solvens blev fremlagt. Alligevel forløb der næsten en måned før konkursbegæringen blev tilbagekaldt. Vognmandsvirksomheden blev herefter dømt til at betale godtgørelse for tort med 25.000 kr. til kreditkortindløseren. Kreditkortindløseren blev også tillagt omkostninger for bistand til advokat i forbindelse med behandlingen af konkursbegæringen med 10.000 kr.

Afgørelsen viser, at det kan være bekosteligt for kreditor at indgive konkursbegæring, når konkursbetingelserne ikke er opfyldt. Hvis en tvist er opstået mellem to parter, og en forhandlingsløsning ikke kan opnås, skal tvisten som udgangspunkt indbringes for de civile domstole, mens indgivelse af konkursbegæring (til skifteretten) forudsætter at en række betingelser er opfyldt.

Kreditkortindløseren var under sagen repræsenteret af advokat Thomas Heering, DELACOUR






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
12/09/2023
Insolvens og rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
20/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Fast ejendom og entreprise
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
23/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Finansiering og bankret
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
18/12/2023
Finansiering og bankret, Insolvens og rekonstruktion
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
14/03/2024
Selskabsret, Insolvens og rekonstruktion
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
20/03/2024
Insolvens og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted