Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Datatilsynet udsteder forbud mod TDC’s optagelse af telefonsamtaler

Kromann Reumert
18/07/2019
Datatilsynet udsteder forbud mod TDC’s optagelse af telefonsamtaler
Kromann Reumert logo
Datatilsynet har d. 8. april 2019 behandlet en klage over TDC A/S' optagelse af en telefonsamtale, som klager havde haft med en af de ansatte i TDC, uden at der var givet samtykke dertil. Datatilsynet udtalte alvorlig kritik af TDC og udstede et midlertidigt forbud imod at optage telefonsamtaler til intern træningsbrug.


Kort om sagen


En borger (klageren), der var i telefonisk kontakt med TDC's kundeservice, blev mødt med oplysningen om, at opkaldet kunne blive optaget til internt træningsbrug. Optagelsen startede automatisk, uden at den pågældende havde mulighed for at samtykke til behandlingen.

Klageren gjorde det klart for kundekonsulenten, som noget af det første, at han ønskede optagelsen slukket, da han ikke var interesseret i, at hans personoplysninger blev gemt. Imidlertid oplyste kundekonsulenten, at dette ikke var muligt.

TDC har anført, at retsgrundlaget for behandlingen var interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1, litra f, hvorefter behandling af personoplysninger kan ske, hvis det er nødvendigt for, at en legitim interesse kan forfølges, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende friheder taler imod.  TDC anførte dog også, at så snart det teknisk kan lade sig gøre, vil der blive indhentet samtykke til optagelse af opkaldet forud for optagelsen.


Datatilsynets afgørelse


Indledningsvis fandt Datatilsynet, at der var sket optagelse af telefonsamtalen uden samtykke.

Dernæst anførte Datatilsynet, at optagelse og lagring af telefonsamtaler til uddannelsesmæssige formål som udgangspunkt bør baseres på et samtykke fra de personer, der registreres oplysninger om, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.

Datatilsynet mente derfor ikke, at behandlingen som udgangspunkt kunne ske efter interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1, litra f, som TDC anførte. TDC havde således ikke påvist særlige omstændigheder, der kunne begrunde fravigelse af Datatilsynets praksis om, at optagelse og viderebehandling af telefonsamtalen til internt træningsbrug kræver samtykke. Der skulle derfor have været indhentet et gyldigt samtykke fra klageren.

Da dette ikke var sket, fandt Datatilsynet grundlag for at udtale en alvorlig kritik af TDC.

Endvidere har TDC fået et midlertidigt forbud imod at optage telefonsamtaler til internt træningsbrug, indtil det teknisk kan lade sig gøre at indhente et gyldigt samtykke.

Læs afgørelsen.

 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
22/03/2024
Persondata, EU-ret
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted