Datatilsynet har den 26. juni 2019 truffet afgørelse i en sag, som angik kryptering af e-mails. En virksomhed sendte fortrolige oplysninger til en borger i ukrypterede e-mails. Havde virksomheden foretaget de rette sikkerhedsforanstaltninger? Læs mere om sagen i denne nyhed.
Kort om sagen
En borger havde klaget over, at en virksomhed den 5. januar 2019 og den 19. januar 2019 havde sendt fortrolige oplysninger om borgeren ukrypteret til hans e-mail. Oplysningerne vedrørte blandt andet borgerens skyldige restancer.
Ved fremsendelsen af de pågældende e-mails havde virksomheden benyttet en såkaldt TLS 1.2 kryptering. Virksomheden havde indstillet krypteringen, således at e-mails blev sendt krypteret til modtageren, hvis dette blev understøttet af modtagerens mailklient. Hvis modtagerens mailklient derimod ikke understøttede indstillingen, blev e-mails sendt ukrypteret.
Borgeren havde desuden gjort gældende, at han ikke havde givet samtykke til, at virksomheden kunne kontakte ham via e-mail.
Datatilsynets afgørelse
Datatilsynet anbefaler generelt, at den dataansvarlige indstiller sin mailserver således, at e-mails, der indeholder følsomme eller fortrolige personoplysninger, sendes krypteret uanset indretningen af modtagerens e-mailklient.
Datatilsynet bemærkede dog i den konkrete afgørelse, at det ikke i sig selv var i strid med databeskyttelsesforordningens art. 32, stk. 1, at bruge en indstilling, hvorefter krypteringen af e-mails var afhængig af modtagerens mailsystem og tjenesteudbyder. Dette var dog betinget af, at den dataansvarlige havde foretaget en (korrekt) risikovurdering, hvor den dataansvarlige havde overvejet om en sådan opsætning udgjorde en passende sikkerhedsforanstaltning.
Datatilsynet fandt, at virksomheden ikke havde overtrådt databeskyttelsesforordningens krav til behandlingssikkerhed efter art. 32, stk. 1. Datatilsynet lagde især vægt på, at virksomheden havde gennemført en risikovurdering, hvor den konkrete fremgangsmåde var skønnet som værende en passende sikkerhedsforanstaltning, blandt andet fordi kun et begrænset antal modtagere ville modtage ukrypterede e-mails, og fordi virksomheden foretog en konkret risikovurdering i disse tilfælde.
Datatilsynet tog ikke stilling til, hvorvidt virksomheden havde samtykke til at kontakte borgeren via e-mail, da der efter databeskyttelsesforordningens kapitel 2 ikke er krav til den dataansvarliges kommunikationsvalg ‒ herunder om det skal ske gennem fysisk post eller digitalt.
Læs Datatilsynets afgørelse
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
-medium.jpg)
