Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Danske Slagtermestre anlægger stats­støttesag om spildevands­afgifter

Horten
18/09/2018
Danske Slagtermestre anlægger stats­støttesag om spildevands­afgifter




Brancheorganisationen Danske Slagtermestre har den 15. august 2018 anlagt sag ved Retten i 1. instans vedrørende Kommissionens beslutning af 18. april 2018 om, at en dansk rabatordning på spildevandsafgifter ikke udgjorde statsstøtte.








Kommissionens beslutning udsprang af en klage indgivet i 2013 af Danske Slagtermestre efter introduktionen af den såkaldte trappemodel i spildevandsreguleringen. I trappemodellen gives der rabat på spildevandsafgifter efter forbrug, så et større forbrug giver en højere rabat. Det adskilte sig fra den tidligere afgiftsordning, hvor der var en fast takst.

Danske Slagtermestre, som repræsenterer små og mellemstore slagterier, mener, at trappemodellen udgør statsstøtte, fordi den begunstiger store slagterier i Danmark, som kan opnå større rabatter på spildevandsafgiften og derved få en økonomisk fordel.

I en pressemeddelelse af 16. august 2018 fra Danske Slagtermestre fremgår det, at stævningen er rettet mod både Kommissionen og den danske konkurrencekommissær. Danske Slagtermestre mener, at Margrethe Vestager er inhabil i sagen om spildevandsafgifter, fordi hun tilbage i 2013 som en del af den daværende S-R-SF-regering var med til at få gennemført en vækstplan for erhvervslivet, der indeholdt en lettelse på spildevandsafgiften for større virksomheder, og nu står som underskriver af Kommissionens beslutning af 18. april 2018.

Danske Slagtermestre mener desuden, at Kommissionen har handlet i strid med det grundlæggende princip om retten til at blive hørt, fordi Danske Slagtermestre ikke har haft mulighed for at kommentere de præmisser, som afgørelsen lægger til grund.


Kommissionen: Afgiftsordningen er lovlig


Kommissionen konkluderede i sin beslutning af 18. april 2018, at afgiftsordningen ikke udgør statsstøtte.

Kommissionen vurderede, at en privat investor underlagt tilsvarende rammer som spildevandsselskaberne ville indføre mængderabatter, som dem der opnås i trappemodellen. Det skyldes, at rabattaksten giver spildevandsanlæggene mulighed for at tiltrække og fastholde store kunder, som ellers kunne overveje at stå for egen spildevandshåndtering. Rabattaksten for de store kunder overstiger desuden de reelle omkostninger, som afholdes af spildevandsanlægget, hvorfor de store kunder fortsat bidrager til rentabiliteten. Derudover er rabattaksterne ikke forbeholdt bestemte spildevandskunder, men gælder derimod lige for alle.

Derfor mente Kommissionen ikke, at afgiftsordningen indebar, at bestemte virksomheder fik en fordel. Beslutningen skal nu vurderes ved Retten i 1. instans.

Læs Kommissionens beslutning her: Afgørelse vedr. påstået statsstøtte i form af nedslag i spildevandsafgifter

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kommissionen fik (næsten) ret i lånerentekartellet
Kommissionen fik (næsten) ret i lånerentekartellet
08/02/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
20/02/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
08/03/2024
Konkurrenceret, EU-ret
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
04/03/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
Ulovlig priskoordinering: Uventede efterdønninger af covid-19
Ulovlig priskoordinering: Uventede efterdønninger af covid-19
16/04/2024
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted