Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Danske IT-Advokater: Antallet af konflikter med IT-leverandører er stigende

Kromann Reumert
07/07/2016
Danske IT-Advokater: Antallet af konflikter med IT-leverandører er stigende
En ny undersøgelse fra Danske IT-Advokater med deltagelse af mere end 1.000 virksomheder viser, at hver fjerde virksomhed har haft en juridisk konflikt med en IT-leverandør det seneste år. Samtidig viser undersøgelsen, at knap halvdelen af virksomhederne ikke er bekendt med kravene i den vedtagne persondataforordning. Læs mere her om hvilke dele af undersøgelsen, som danske virksomheder skal være opmærksomme på.


Undersøgelsen viser en stor stigning i antallet af IT-konflikter


Danske IT-Advokaters undersøgelse viser, at knap 25 % af de adspurgte virksomheder inden for de seneste 12 måneder har haft en juridisk konflikt med en IT-leverandør. Det er en betydelig stigning i antallet af konflikter og skyldes formentlig den omfattende digitalisering, der er i gang i danske virksomheder.

Konflikterne vedrører primært IT-udviklings- og implementeringsarbejder, der tegner sig for mere end hver fjerde IT-konflikt, og standard drift- og hosting-ydelser, der tegner sig for hver tredje IT-konflikt. Undersøgelsen viser, at uenigheden ofte drejer sig om omfanget og kvaliteten af den leverede ydelse. Ifølge virksomhederne er der forskel på det, der er beskrevet i kontrakten og det, IT-leverandøren rent faktisk leverer – scope creep. Som vi tidligere har beskrevet i vores nyhedsbrev, kan problemerne afhjælpes bl.a. ved en klar scope-beskrivelse, der afgrænser de områder, som leverandøren er ansvarlig for fra de områder, som leverandøren ikke er ansvarlig for.


IT-konflikter kan blive en dyr affære for begge parter


Opstår en IT-konflikt, ender den sjældent lykkeligt. Særligt ved indkøb af standard drift- eller hosting-ydelser, er virksomhederne utilfredse med de opnåede resultater af konfliktløsning. Ca. 13,4 % af standard drift- og hosting-ydelser ender i en retssag mellem virksomheden og leverandør, hvilket kan være en bekostelig affære for begge parter. Det er derfor både i virksomhedens og leverandørs interesse, at kontraktmaterialet forberedes tilstrækkeligt grundigt til, at risikoen for efterfølgende tvivl om ydelsen og kvaliteten minimeres. Vores erfaringer viser, at en grundig forventningsafstemning inden kontraktindgåelse mindsker denne risiko betydeligt – imidlertid negligeres dette skridt ofte i parternes iver for at komme i gang.


Danske virksomheder har skræmmende lidt kendskab til den nye persondataforordning


Danske IT-Advokaters undersøgelse viser, at danske virksomheder hverken har tilstrækkeligt fokus på den kommende persondataforordning eller på virksomhedernes behandling af personoplysninger. Mere end 50 % af virksomhederne svarede, at de ikke var bekendt med den kommende EU-persondataforordning, og 75 % var ikke bekendt med forordningen eller har ikke aktiviteter på området. Det er noget overraskende i lyset af den massive mediedækning og -interesse som netop persondata har haft den seneste tid. Ganske kort om forordningen:

  • Den blev vedtaget i april 2016 og træder i kraft den 25. maj 2018

  • Kravene for behandling af personpersonoplysninger skærpes

  • Til forskel for den nuværende persondatalov opererer forordningen med et bødeniveau på op til 4 % af virksomhedernes omsætning

  • For at kunne efterleve forordningen er det vigtigt, at danske virksomheder allerede nu går i gang med at 1) klarlægge dataflows, 2) foretage compliance-tjek og 3) opdatere gældende kontrakter.


 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
22/03/2024
Persondata, EU-ret
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted