Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvad er et design, og hvordan kan det beskyttes?

Focus Advokater
09/01/2019
Hvad er et design, og hvordan kan det beskyttes?
Et design skal forstås, som et produkts eller en del af et produkts udseende, herunder linjer, konturer farver, former, konturer, tekstur og materiale. Hvis du vil beskytte dit design, er det en god idé at overveje at registrere dit design. Med en designregistrering har du flere muligheder i forhold til at beskytte dit design. I denne artikel guider vi dig til, hvordan du på bedste vis beskytter dit design.


Hvorfor er det en god ide, at du beskytter dit design?


Ved at registrere dit design beskytter du dit produkts udseende og udformning. Med en designregistrering får du eneret til at bruge dit registrerede design, og dermed kan du også forbyde andre at bruge dit design uden dit samtykke. En designregistrering giver også mulighed for, at du licenserer eller sælger det til andre.


Hvad skal dit design opfylde for at få beskyttelse?


For at få dit design beskyttet skal det være:

  • Nyt. Dit design skal være nyt og ikke tidligere være offentliggjort.

  • Særligt. Dit design skal have en individuel karakter, hvilket vil sige at helhedsindtrykket af dit design tydeligt skal adskille sig fra andre kendte produkters udformning.



Hvad får du ud af en designregistrering?


En designregistrering kan både være nyttig i en situation, hvor nogen efterligner dit design, have en præventiv effekt, sikre din investering og bidrage til at afslutte potentielle tvister:

I en situation, hvor nogen efterligner dit design, vil en designregistrering kunne være med til at forhindre denne efterligning. Skulle andre krænke din rettighed, står du væsentligt stærkere med en designregistrering, hvor din rettighed er klart defineret med et billede af designet og offentliggørelsestidspunktet. I en sådan situation kan din designregistrering bruges som et bevis på, at din rettighed er gyldig.

En designregistrering kan også have en præventiv effekt over for produktefterligninger og kopivarer. En designregistrering viser, at du har evnen og viljen til at beskytte din rettighed og reagere, hvis andre kommer for tæt på din rettighed.

En designregistrering kan desuden være med til at sikre din investering og give dine investorer sikkerhed for, at dit design er beskyttet og unikt, og dermed kan det også være lettere at tiltrække nye investorer til din virksomhed. Undersøger du ikke om dit design kan beskyttes, kan du risikere at skulle trække dit produkt tilbage eller ændre det, fordi andre kan bevise, at du krænker deres rettighed. Inden du investerer i produktion og markedsføring, er det derfor en god idé at registrere dit design.

Med en designregistrering kan du også afslutte potentielle tvister ved at få nedlagt et midlertidigt forbud mod et krænkende produkt og på den måde få stoppet krænkeren.


Hvornår skal designansøgningen indleveres?


Vi anbefaler at indlevere en anmodning om designregistrering, når du har færdigudviklet dit design, og inden du sender det på markedet, for derved at undgå, at andre indleverer en designansøgning for et lignende design, og dermed skader din mulighed for at designregistrere dit færdigudviklede design.

Har du allerede offentliggjort eller markedsført dit design, fordi du ønsker at teste designet af på markedet inden du designregistrerer, har du fortsat mulighed for at ansøge om designregistrering. Det danske designregistreringssystem og EU- designregistreringssystem giver mulighed for en skånefrist på 12 måneder, som gør det muligt at registrere et design op til 12 måneder efter, det er kommet på markedet. Nogle lande uden for EU har kun en skånefrist på 6 måneder. Efter skånefristen anses designet ikke længere for nyt og kan dermed ikke designregistreres.


Når du har fået din beskyttelse


Designbeskyttelsen gælder op til 25 år og skal fornyes hvert 5. år ved at indbetale et fornyelsesgebyr. Det er dit eget ansvar at holde øje med, om andre krænker din rettighed, f.eks. ved at kopiere dit design.


Professionel vejledning


Du skal igennem en række trin for at få dit design beskyttet. Hos Focus Advokater kan vores professionelle IPR-team hjælpe dig med at sikre din virksomheds designrettigheder og rådgive om den rette beskyttelsesstrategi. Vores store erfaring inden for designregistreringer - både nationalt og internationalt - er med til at sikre en professionel og effektiv proces, når du ønsker at designregistrere dit design.


Spørgsmål


For yderligere information eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores IPR-team på ipr@focus-advokater.dk. Du er også velkommen til at kontakte partner Michael Clemmensen eller partner Maria Malling Eriksen.

 



 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
03/04/2024
E-handel og markedsføring, Immaterialret
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
27/03/2024
Immaterialret
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
09/04/2024
Immaterialret, E-handel og markedsføring
Har du registreret din virksomheds varemærke?
Har du registreret din virksomheds varemærke?
04/04/2024
Immaterialret
Den Fælles Patentdomstol – sager om midlertidige forbud og påbud
Den Fælles Patentdomstol – sager om midlertidige forbud og påbud
08/04/2024
Immaterialret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted