Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Brancheforenings tilbudsgivning anset for at være i strid med de konkurrenceretlige regler

TVC Advokatfirma
07/03/2018
Brancheforenings tilbudsgivning anset for at være i strid med de konkurrenceretlige regler

Konkurrencerådet traf den 28. februar 2018 afgørelse i en sag om en midtjysk brancheforening for persontransport, der anses for at havde koordineret medlemmers tilbudsgivning, samt afskåret foreningens medlemmer fra at byde på udbud, som foreningen selv bød på. Konkurrencerådet fastslog, at dette udgjorde en mærkbar konkurrencebegrænsning i strid med konkurrenceloven.




Nærmere om sagen


Sagen vedrørte en brancheforening for 24 vognmænd i Midtjylland, der på vegne af dets medlemmer bl.a. afgav tilbud på handicap- og patientbefordring i forbindelse med, at kommuner, regioner eller trafikselskabers sendte opgaver i udbud. Det skulle i sagen vurderes, hvorvidt brancheforeningen havde koordineret sine medlemmers tilbudsgivning i et sådant omfang, at man havde forbrudt sig mod konkurrencelovens regler.

Konkurrencerådet fandt, at medlemmerne via drøftelser internt i brancheforeningen bl.a. havde fået viden om, hvilke udbud foreningen ville afgive tilbud på, samt hvordan priserne skulle fastsættes og ruterne fordeles.

Dertil fandt Konkurrencerådet, at det i brancheforeningens vedtægter var udtrykt, at medlemmerne ikke måtte afgive tilbud, når brancheforeningen selv bød. Foreningens medlemmer var således afskåret fra, f.eks. i samarbejde med andre (ikke-medlemmer), at afgive tilbud på udbud, når dette var i konkurrence med foreningen.

Konkurrencerådet fremhævede i forlængelse heraf, at denne adfærd mindskede den usikkerhed, der normalt ville gælde mellem brancheforeningens medlemmer og dermed udgjorde en konkurrencebegrænsende foranstaltning.

Med afsæt i ovenstående er brancheforeningen således blevet påbudt omgående at ophøre med den ulovlige adfærd. Dertil er brancheforening påbudt at sikre sig, at der ikke fremadrettet sker lignende overtrædelser.

Konkurrencerådet har endvidere besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse.


Hvad er gældende ret?


Ifølge konkurrencelovens § 6 må virksomheder ikke indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål at begrænse konkurrencen mærkbart. Man kan i denne forbindelse opstille fire betingelser, der skal være opfyldt for, at der foreligger en konkurrencebegrænsende aftale. Betingelserne er som følger:

  • Der skal være tale om virksomheder eller en sammenslutning af virksomheder

  • Virksomhederne skal indgå en aftale, vedtagelse eller udøve en samordnet praksis

  • Aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis skal direkte eller indirekte have til formål eller til følge at begrænse konkurrencen

  • Den konkurrencebegrænsende effekt skal være mærkbar


I indeværende sag lagde Konkurrencerådet vægt på, at der var tale om et marked, hvor afholdelsen af udbud var ensbetydende med, at aktørerne kunne konkurrere med hinanden. Gennem brancheforeningen havde man imidlertid indgået aftale om, at man ikke måtte konkurrere indbyrdes, når tilbud skulle afgives. Dermed havde man gennem brancheorganisationen mærkbart begrænset konkurrencen.

Med konkurrencelovens § 6 er det netop tilstræbt at forhindre, at virksomhederne fordrejer konkurrencen på markedet. Dette er bl.a. for at varetage forbrugernes interesser. En fordrejet konkurrence kan nemlig resultere i, at forbrugeren ikke modtager den bedste og mest konkurrencedygtige pris.

Konkurrenceloven indeholder dog også et par undtagelser til udgangspunktet i konkurrencelovens § 6. Eksempelvis gælder der som udgangspunkt visse krav om, at virksomhedernes markedsandel skal udgøre en vis størrelse for at blive omfattet af konkurrencelovens § 6.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at virksomheder med en lille markedsandel ikke fritages, hvis der er tale om klart konkurrencebegrænsende aftaler, navnlig f.eks. i form af prisaftaler og markedsopdelinger.

En yderligere fritagelsesregel findes i konkurrencelovens § 8, hvoraf fremgår, at virksomhedernes aftaler eller samordnede praksis kan tillades, såfremt:

  • Aftalen mellem virksomhederne bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distribution af tjenesteydelsen,

  • Sikrer forbrugeren en rimelig andel af fordelene herved,

  • Ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål, og

  • Ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser.


I indeværende sag var der imidlertid ikke grundlag for at fritage brancheforeningen efter nogle af disse regler.


TVC Advokatfirma anbefaler


Har man som virksomhed eller brancheforening spørgsmål til konkurrenceretlige anliggender, anbefaler vi altid, at man får en professionel vurdering. TVC Advokatfirma rådgiver både brancheforeninger og virksomheder. Kontakt TVC Advokatfirma til en uforpligtende drøftelse af din konkrete case.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
20/02/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
08/03/2024
Konkurrenceret, EU-ret
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
04/03/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
Ulovlig priskoordinering: Uventede efterdønninger af covid-19
Ulovlig priskoordinering: Uventede efterdønninger af covid-19
16/04/2024
Konkurrenceret
Generaladvokaten foreslår begrænsning af henvisningsreglerne
Generaladvokaten foreslår begrænsning af henvisningsreglerne
I går
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted