Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Billigst i længden – ny vejledning om totalomkostninger i udbud

Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen
17/11/2014
Billigst i længden – ny vejledning om totalomkostninger i udbud
Anskaffelsesprisen for et indkøb er ofte kun toppen af isbjerget. Udgifterne i brugsperioden er tit afgørende for, hvad der er billigst. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en ny vejledning om totalomkostninger i udbud, der skal gøre det lettere for offentlige ordregivere at bruge totaløkonomiske principper, når de køber ind.

Et produkt, som købes billigt i dag, kan ende med at blive dyrt i morgen, hvis man ikke tager hensyn til de udgifter, der er forbundet med at eje og bruge produktet. Ordregivere kan mange gange opnå en billigere totalpris ved at lave en helhedsbetragtning, som kan sikre, at et indkøb er omkostningseffektivt set over hele brugsperioden.

Totalomkostninger er betegnelsen for summen af anskaffelsesprisen og udgifterne i brugsperioden. Det omfatter alle omkostninger ved at anskaffe, råde over og bruge et produkt. Omkostningerne i brugsperioden er fx udgifter til energiforbrug, vandforbrug, brændstofforbrug, service og vedligeholdelse, arbejdstid mv.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om totalomkostninger i udbud, som beskriver, hvilke overvejelser ordregivere kan gøre sig, hvis de vil inddrage totaløkonomiske principper i udbuddet, og hvilke forskellige måder, de kan gøre det på.

I nogle tilfælde kan hensynet til totaløkonomien sikres ved at stille mindstekrav til anskaffelsen. Denne model kan især være relevant at overveje, når de væsentligste omkostninger i brugsperioden er koncentreret på nogle få omkostningsposter – fx energiforbrug.

Ordregivere kan også inddrage totaløkonomien i tildelingsfasen. Det kan gøres på to forskellige måder. Enten ved at ordregiveren opgør totalomkostningerne, som derefter benyttes som det økonomiske kriterium i evalueringen af tilbuddene. Eller ved at inddrage totaløkonomiske hensyn som en del af de kvalitative kriterier i tilbudsevalueringen.

Endelig vil der ved visse indkøb være tilknyttet serviceydelser til selve anskaffelsen. For sådanne indkøb kan totaløkonomien sikres ved at efterspørge produktet og de tilknyttede ydelser samlet. Leverandørerne kan derved sammensætte den billigste samlede løsning for ordregiveren.
Vejledningen redegør for de forskellige måder total økonomien kan inddrages på, og hvilke opfølgnings- og sanktionsmuligheder ordregivere har. Vejledningen bidrager desuden med en konkret opgørelsesmetode.

Det næste netværksmøde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens OPS-netværk har fokus på totalomkostninger i udbud. Læs mere om OPS-netværket og tilmeld dig netværket her.

Hent vejledning om totalomkostninger i udbud her.





 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
En relativt retfærdig evalueringsmodel?
En relativt retfærdig evalueringsmodel?
15/03/2024
Udbud
Tak for kaffe - kan en forkert tilbudsliste berigtiges?
Tak for kaffe - kan en forkert tilbudsliste berigtiges?
19/03/2024
Udbud
Find fem fejl - og kunsten ikke at gå i for små (arbejds)sko
Find fem fejl - og kunsten ikke at gå i for små (arbejds)sko
21/03/2024
Udbud
Manglende anonymisering af et spørgsmål under udbudsprocessen var en overtrædelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, men uden konkret og væsentlig betydning for udbuddets forløb og udfald
Manglende anonymisering af et spørgsmål under udbudsprocessen var en overtrædelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, men uden konkret og væsentlig betydning for udbuddets forløb og udfald
22/03/2024
Udbud
Aktindsigt i udbud
Aktindsigt i udbud
09/04/2024
Udbud
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
19/04/2024
Udbud, Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted