Hvad betyder Brexit for danske virksomheder?

Det korte svar er, at Brexit vil have væsentlig negativ økonomisk betydning for danske virksomheder i Storbritannien. Dette skyldes primært to forhold: Risiko for teknisk recession og væsentlig usikkerhed om, hvilke regler og rammebetingelser, der vil gælde for danske virksomheders aktiviteter. Partner og Head of London, Søren Skibsted, forklarer.

For det første: På kort sigt er der risiko for en såkaldt teknisk recession med et potentielt fald i BNP på mellem 3-6 %, et fald i pundet på op mellem 10 – 15 %, et fald i huspriser på op mod 18 % og en stigning i arbejdsløshed på 4-800.000 arbejdspladser. På længere sigt (omkring år 2030) er der risiko for, at disse tal forværres, og Cameron har varslet indgreb i velfærdsstatens kerneområder med blandt andet forhøjet skattetryk, statslån og nedskæringer.

Blandt årsagerne til en sådan forringelse af den britiske økonomi er Storbritanniens justerede adgang til EU’s indre marked, en forventet reduktion af udenlandske investeringer ind i Storbritannien og en sandsynlig udvanding af “City of London” som finansielt centrum.

For det andet vil et Brexit betyde væsentlig usikkerhed om, hvilke regler og rammebetingelser, der vil gælde for danske virksomheders aktiviteter i Storbritannien post Brexit. Det skyldes flere forhold:


EU og Storbritannien skal forhandle vilkårene for Storbritanniens udtræden af EU

Til det har man ifølge Traktatens art. 50 principielt en periode på 2 år, men det er mest sandsynligt, at det kommer til at tage noget længere tid – snarere 5-7 år. Til sammenligning tog en tilsvarende proces 3 år, da Grønland med en væsentlig mindre økonomi udtrådte af EU i 1985. I hele denne periode vil der være usikkerhed med hensyn til de betingelser, der gælder for samhandlen mellem EU-landene og Storbritannien, og dermed for de danske virksomheder i Storbritannien.


Storbritannien skal genforhandle nye samhandelsaftaler med over 50 lande fra hele verden

Det vil sandsynligvis blive en kompliceret og lang proces – op mod 10 år. Hvad indholdet af disse kommer til at blive i forhold til Storbritanniens samhandel med disse lande står ikke klart.


Det skønnes at mere end 2000 britiske love skal ændres som følge af Brexit

Disse lov dækker så væsentlige områder som:

  • Ansættelsesret og udenlandske statsborgeres adgang/arbejde i Storbritannien (medarbejdermobilitet)
  • Konkurrenceret
  • Skatteret (særligt moms og afgifter på aktier)
  • Persondataret
  • Finansiel regulering
  • Immaterielrettigheder
  • Selskabsret
  • Forbrugerret
  • Konkurs og insolvens

Usikkerhed, særligt når der er tale om så væsentlige områder, er ugunstigt for forretningsmæssige aktiviteter, og det vil for danske virksomheder betyde tilbageholdenhed/forsigtighed med investeringer og aktiviteter i Storbritannien.

Hvilke virksomheder er særligt udsatte? Hvilke virksomheder kan leve med det?

De danske virksomheder med Storbritannien som vigtigste eksportmarked risikerer at blive ramt hårdest. Et eksempel herpå er landbrugs- og fødevarebranchen. Landbrugsvarer er Danmarks vigtigste eksportvare (der eksporteres for 12,9 mia. kr. til England om året, hvilket svarer til 1/3 af den samlede danske vareeksport til englænderne). Flere slagterikoncerner har allerede flyttet dele af deres eksport, der gik til Storbritannien, til markeder i Asien. Andelsmejeri-koncernen Arla har varslet, at et fald i pundet vil påvirke deres omsætning i Arla UK.

De virksomheder, som bliver ramt mindst hårdt, vil være de virksomheder, som køber råvarer i Storbritannien til produktion i Danmark, og som ikke selv har væsentlig eksport til Storbritannien.


Har det allerede nu betydning for erhvervsklimaet, at Storbritannien har udskrevet folkeafstemningen (også selvom der stemmes ja)?

Ja, i nogen udstrækning er erhvervsklimaet mærket af usikkerheden op til afstemningen, men det vil have mere kortvarig effekt. Vi ser, at det britiske pund er svækket med ca. 10 % overfor euroen siden november 2015. Der er færre investeringer ind i Storbritannien, og beslutninger om køb og salg af virksomheder er udskudt. Der er fortsat uro på aktiemarkederne i både EU og USA. Konkret har mange af de største udenlandske (herunder nordiske) kapitalfonde ikke åbnet en ny britisk fond siden annoncering af folkeafstemningen tilbage i februar 2016.


Hvad kommer der konkret til at ske ved Brexit? Hvordan er udtrædelsesprocessen?

Efter folkeafstemningen vil Storbritannien sandsynligvis meddele Det Europæiske Råd, som handler på vegne af EU i sådanne spørgsmål, at Storbritannien ønsker at udtræde af EU. Det følger herefter af udtrædelsesproceduren i EU-Traktatens art. 50, at parterne begynder forhandlinger om en udtrædelsesaftale for Storbritannien. Aftalen skal godkendes af EU-Parlamentet med et kvalificeret flertal.

Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Storbritannienenten på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller   2 år efter Storbritanniens meddelelse om udtræden til Det Europæiske Råd, medmindre det Europæiske Råd efter aftale med Storbritannien ved enstemmighed beslutter at forlænge fristen. Hvis en ny aftale ikke er på plads, og fristen ikke forlænges, bliver handel mellem Storbritannien og EU underlagt WTO’s Most-Favoured-Nation (“MFN”) regler, der blandt andet indebærer toldsatser på samhandel. Tidshorisonten på 2 år aktiveres, så snart Storbritannien giver meddelelse til Det Europæiske Råd.

Der foreligger ingen præcedens for en EU-udtræden bortset fra Grønland tilbage i 1985 med en væsentlig anden økonomi end Storbritannien. Det tog dengang 3 år at forhandle Grønlands udtræden på plads.

Det er usikkert, hvordan Storbritanniens udtræden reelt vil forløbe. Det mest sandsynlige er en langtrukken udtrædelsesproces på 5-7 år med uvished om konsekvenserne af Storbritanniens udtræden og landets fremadrettede samhandel med EU.

Såfremt Storbritannien skulle fortryde dets udtræden, gælder der ingen automatisk smutvej eller forenklet procedure. Storbritannien skal således implementere al EU regelværk på ny – som udgangspunkt uden mulighed for at inddrage dets tidligere forbehold (det vil sige fuld genindtrædelsesprocedure i EU efter proceduren i EU-Traktatens art. 49).

Man kan også teoretisk forestille sig, at forhandlingerne om den justerede aftale med EU, som Cameron forhandlede forud for afstemningen, bliver genoptaget med henblik på at skabe endnu bedre vilkår for Storbritanniens medlemskab, og at regeringen herefter sætter den fornyede aftale til folkeafstemning på ny. Det tror jeg dog ikke er et sandsynligt scenarie.

Læs flere nyheder her

Følg Jurainfo.dk på LinkedIn og Facebook

 


Artiklen er forfattet af: