Forslag til ændring af aktieoptionsloven sendt i høring

I henhold til den gældende aktieoptionslov har begrundelsen for en opsigelse betydning for medarbejdernes ret til at beholde købe- og tegningsrettigheder efter ansættelsesforholdet er ophørt.

Som udgangspunkt bevares rettighederne, hvis arbejdsgiveren er skyld i ophøret af ansættelsesforholdet (Good leaver). I disse situationer har medarbejderen herudover ret til en forholdsmæssig andel af de tildelinger, som vedkommende ville have haft ret til, hvis han/hun havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet.

Hvis opsigelsen derimod skyldes medarbejderens misligholdelse eller medarbejderens egen opsigelse, bortfalder retten til uudnyttede købe- eller tegningsretter (Bad leaver) på tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør.

Good/bad leaver bestemmelse ophæves
Hvis lovforslaget gennemføres i dets nuværende form, vil bestemmelsen om medarbejdernes ret til købe- og tegningsrettigheder i forbindelse med arbejdsgivers opsigelse af ansættelsesforholdet blive ophævet.

Det betyder bl.a., at det vil blive muligt at aftale, at medarbejderaktier, der på fratrædelsestidspunktet endnu ikke er udnyttet, bortfalder ved opsigelse, uanset om opsigelsen skyldes arbejdsgiverens forhold.

Tilbagekøb af aktier til markedspris
Efter den nugældende aktieoptionslov, er det ikke muligt at aftale fravigelser til ugunst for medarbejderen. Det betyder bl.a., at det ikke er muligt at aftale, at arbejdsgiveren har ret til at tilbagekøbe kapitalandelene (aktier eller anparter), selvom det sker til markedspris. Det skyldes, at en tilbagekøbsklausul kan være til ugunst for medarbejderen.

I lovforslaget lægges der op til, at det fremover skal være muligt for medarbejder og arbejdsgiver at aftale, at arbejdsgiverne kan tilbagekøbe aktier eller anparter, der er erhvervet i henhold til en ordning omfattet af aktieoptionsloven. Det er dog forudsat, at arbejdsgiver skal tilbagekøbe aktierne til markedspris.

Brud med den traditionelle opfattelse
Intentionerne bag lovforslaget er at øge fleksibiliteten og forenkle reglerne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at lovforslaget bryder med medarbejdernes beskyttelse i forbindelse med opsigelser, der skyldes arbejdsgivers forhold.

Retspraksis før indførelse af aktieoptionsloven medførte, at medarbejdernes ret til købe- og tegningsrettigheder fulgte af funktionærlovens § 17a.

Med aktieoptionsloven blev der indført en good/bad leaverordning, hvorefter medarbejderne i en bad leaver situation mistede retten til ikke udnyttede købe- eller tegningsrettigheder mens bestemmelsen, der regulerer good leaver situationen svarer til funktionærlovens § 17a om ret til forholdsmæssig andel.

Med det nye lovforslag gøres der helt op med retstillingen fra funktionærlovens § 17a, og arbejdsgiveren får reelt mulighed for uden økonomiske konsekvenser at opsige medarbejderen, kort før medarbejderne har mulighed for at udnytte en købe- eller tegningsrettighed, selvom medarbejderen måske har lagt en ekstra indsats, eller accepteret en lavere løn som følge af udsigten til kunne udnytte købe- eller tegningsrettighederne.

Dermed får arbejdsgiveren mulighed for at sikre, at fratrådte medarbejdere hverken har købe- eller tegningsrettigheder til aktier i selskabet eller aktier erhvervet som følge af disse rettigheder.

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2019.

Horten følger lovforslaget nøje, og følger op hvis lovforslaget vedtages.

 

---